Blind Date? (Ashton Irwin)

~ Kapitel 2 ~

A/N OMG endelig er det her!!!

___________________________

   At sidde med benene smækket op på en lille fodskammel og at side i en dejlig stor, brun og behagelig stol, er hvad jeg gør for det meste hver gang jeg kommer hjem fra skole. Lige meget om jeg har tusindvis af lektier for eller bare intet at lave, så er at slappe af foran fjernsynet med noget varmkakao med miniskumfiduser og min mobil i hånden, altid den bedste løsning. Jeg tager fjernbetjeningen med min hånd, men med stor besvær da jeg skal læne mig hele vejen hen til bordet - meget hårdt - og zapper forbi nogle musikkanaler på fjernsynet, hvilket overhovedt ikke interesserer mig. Jeg ender på en tilfældig kanal, hvor de viser en ny episode af the Kardashians. Det er vel okay? Tænker jeg og vender så derefter tilbage til min mobil. Nana har lige sendt mig en besked:

Fra: Nanie'<3
Dav, dav

Fra: Signe Mofo
Hej <3

Fra: Nanie'<3
Du skal på daaaaate <3

Fra: Signe Mofo
WHAT?
Fortæl!
Er han lækker!?
Nu er det en dreng ik? Det skal ikke være ligesom sidste gang...
Det var meget akavet da hun fandt ud af at jeg ikke er til piger...
Du ved at jeg har intet imod bi eller lesbiske, men er det ikke selv!

Fra: Nanie'<3
Nope, en meget lækker dreng denne gang.
Eller... Jeg ved ikke om han kan lide dig, men en af mine andre venner har sat ham op på en blind date med dig, og han har sagt ja!!
Han ved bare ikke hvem du er, self.
Det er jo en blind date!
Er du frisk?
Det er her på lørdag!

   Jeg ved ikke helt rigtigt. Jeg mener hvad nu hvis han er en total weirdo, og altså hvem har ikke også prøvet eller også så bare hørt om folk der har hørt om deres virkelige lækre blind date som er super smart og sporty, og så viser det sig hele for at være fub, og han er enten en eller anden sports idiot eller en nørd, som der næsten ikke kan trække vejret fordi han snakker med dig? Så jeg ved ikke helt rigtig. Er det mon smart at sige ja?

Fra: Signe mofo
Øhm, jeg vil gerne lige tænke over det?
Kommer tilbage med svar om max. en times tid?
Er det okay? <3

Fra: Nanie'<3
Bare helt okidoki! <3
Ses om en times tid, så!

   Næsten lige efter jeg har fået svar fra Nana, så ringer Luke facetime til mig. Og hvem er det lige der har venner? Ved du det? Har du hånden oppe? Nogen som helst? Hvad med dig bag i? Slet ikke? Nåh, men det er mig!! Jeg skynder mig at trykke på den grønne knap.

   "Halooooo. Hvorn' går det? Godt? Friskt?" udbryder Lukes stemme lige så snart der er forbindelse. Jeg smiler et grinet smil til ham og svarer:
   "Øhm, hvis du synes, at det er friskt,  at jeg lige er blevet inviteret ud på en blind date, så ja?" jeg smiler nervøst, til ham, med en smule rynkede bryn. Jeg venter på hvordan han vil reagerer, som om at det gør en forskel på mit valg.
   "Det er da fantastisk! Hvornår? Med hvem? Hvem har sat det op?"
   "Woah! Ikke så mange spørgsmål på en gang! Men det er min veninde Nana der har sat det op. Kan du godt huske Nana? Hun var der også til min fødselsdag sidste år." Hans øjne lyser straks op med genkendelse.
   "Ja. Hende kan jeg godt huske. Det er hende der lige knap er højere end din mor ikke? Altså hende med den der meget struttede kjole?"
   "Hun har altid sådan noget slags tøj på. Men øhm, til dit sidste spørgsmål. Det er her på - vent lige. Jeg tjekker lige mine beskeder." siger jeg og trykker på den runde, og eneste knap på skærmen, og derefter trykker på den grønne sms knap. "Det er på lørdag." jeg trykker mig tilbage til facetime, så jeg kan se Lukes skønne ansigt.
   Det kan godt være at vi bare er venner, hvilket vi aldrig vil bliver mere end, men jeg er altså ikke blind. Jeg kan udmærket godt se at han er en hummer der vil noget! En lækker, smækker, flækker, nækker... hummer? Argh, bare glem det, det er ikke det værd alligevel.
   "Jeg syntes at du skal gøre det!! Altså hvad er det værste der kan ske? At du ikke kan lide ham? Seriøst, jeg skal hele tiden hører på dig hvine om, at alle andre end dig har en kæreste. Gør det! Gør det! Gør det! Gør de-"
   "Fiint, jeg skal nok gøre det... Men kun hvis du lover mig én ting."
   "Okay, og det er? Bare sig løs, tror jeg nok"
   "Du skylder mig is hvis det går galt."
   "Okay det er fair, men jeg har også en betingelse. Hvis det så går godt, så skylder du mig is." Svarer Luke med et spekuleret, kækt smil, på læberne.
   Altså hvis jeg var hans kæreste ville jeg sikkert udnytte de der lækre læber! De ser så bløde ud.
   "Det er en deal. LUFT HIGH FIVE!!!" Råber jeg, og tager min hånd op i luften, som en eller anden lalleglad idiot på lykkepiller.
   "Yeah. Jeg tror bare vi gemmer det til vi ses." Siger han og kigger over sin skulder. " Øhm, jeg bliver nødt til at gå nu. Vi skal øve. Og du må altså snart møde Ashton. Synd at du ikke er hans type ellers tror jeg virkelig at der kunne være noget der. Men sådan er det. Så krydser vi jo bare fingre for din blind date!!!" Siger han og griner lidt for sig selv.
   "Ja, det gør vi vel? Men vi ses. Skal også finde det rigtige outfit og få skrevet med Nana."
   "Ja'er ses!"
   "Farvel!"
   "Hav det godt!"
   "Også dig!"
   "Kommer til at savne dig."
   "Kommer til at savne dig mere"
   "Kommer til at savne dig mest!"
   "Kommer til at savne dig mere end mest!"
   "Hey! Det er ikke fair! Det er-" Luke skal lige til at afslutte sin sætning, men bliver afbrudt af Calum der kommer brasede ind ad døren, og råber at han snart skal gøre sig klar. Han vendte sig om for at se en lukket dør, da Calum allerede er ude af den igen, men vender så tilbage til mig med et undskyldende blik.
   "Det var vist det-"
   "Du må nok hellere gå, inden de flår dit hovede af!" Griner jeg, mens hans ansigt vrider ind til en sur grimasse, og lægger på, uden at blinke en ekstra gang. Jeg sukker og vender mig om til mit klædeskabet, med min mobil i hånden og sender et hurtigt;

Fra: Signe mofo
Jeg kan godt.
Hvad tid og hvad sted?

   ; som svar, og sætter så mobilen på standby, for at tage mig sammen til at finde det outfit.

___________________________
Ashtons P. O. V (A/N: undskylder meget at det først bliver udgivet idag, så her er der noget ekstra specielt)

   "Hey, ash! Nu er du sikker på, at du godt kan ikke? Fordi hvis jeg kender dig, så stikker du sikkert af i det sidste øjeblik! Jeg kender altså den her pige! Hun er meget følsom, og du ville elske hende, så stop med alt det der crap. Du skal komme! Hvis du ikke kommer så skylder du mig en tur i byen, med alt betalt, og lad mig bare sige det sådan her: når jeg bare kan bruge løs af penge, så kan jeg jo også sende massere af drinks til piger, hvilket bliver meget dyrt. Så du har bare at komme!" Siger - men minder mere af en råben efter min mening - Luke.
   Hvad er der i vejen med fyren? Hvis hun virkelig er så specielt, så kan han da bare selv spørge hende ud på en date. Det er da tydeligt, at fyren har følelser for hende!
   Jeg ruller mine øjne, og hopper ned fra bar stolen, ved det meget høje køkkenbord.
   "Bare rolig. Jeg skal nok lade være med at blive hjemme. Og vi kan sagtens aftale at jeg giver en tur i byen, uden bekymringer, hvis at det sker. For det kommer ikke til at ske. Jeg går på den blind date, om så jeg skal slæbe hende der hen." Svarer jeg irriteret, men griner alligevel lidt.
   Og ja, jeg ved hvad du tænker. "Han kommer ikke", men det gør jeg. Jeg kommer lige meget hvad, hvilket er stort, siden at han har prøvet at få mig ud på alle de her blind dates siden, at jeg flyttede ind hos ham.
   Det var ikke fordi jeg lige har flyttet fra en ex-kæreste eller noget. Det er hvad jeg ønsker, men det er desværre ikke sådan at verden hænger sammen. Det var nemlig fra mine forældres hus.
   Nu når jeg er så godt igang med at fortælle sandheden, kun sandheden og hele sandheden, så for at være helt ærlig har jeg aldrig haft et rigtig seriøst forhold med nogen. Har kun haft et useriøst forhold med en dreng i børnehaven. Alle de voksne syntes at det var, åh, så sødt, men alle de andre børn mobbede os med det. Det kan godt være at vi misforstod det som værende bedste venner, men vi var nu alligevel så ligeglade som man kunne være.
   "Det var godt! Jeg skal i byen her med en pige der hedder Melanie, her i aften. Jeg burde faktisk være ovre hos hende, for at hente hende, lige nu, så jeg bliver nødt til at gå." Siger Luke og tager sine nøgler på bordet, men lige inden han skal til at gå ud ad hoveddøren vender han sig om med de største hundeøjne, nogensinde, "bare please. Kom! Du kan jo altid gå igen, med undskyldningen om at din mormor lige er død." Luke smiler og griner som om at det er for sjovt, men jeg kender ham godt nok til at vide at han også et eller andet sted mener det.

___________________________

REDIGERET

A/N var det mere eller mindre end det plejer? Nåh, men jeg håber at I kunne lide det!!!

Undskylder mange gange fordi at jeg ikke fik opdateret det igår, men sådan er det...

Husk at:

Kommenter

Dele

&

Vote!!!

Love ya!!!

- Nana xoxo