"Nej," svarer jeg, og lyder mere sikker end jeg føler mig, ”Du kan ikke bare forvente at begrund af at du har sat det her op, så gør det, det alt sammen meget bedre. Men gæt engang til. Det gør det ikke. Jeg kom kun her ud for at du kunne forklarer mig hvorfor, men siden at du ikke engang vil gøre det, så er der vel ingen grund til at jeg skal lytte efter.” Jeg vender mig om for at gå hjem, selv om at jeg ikke kender vejen hjem, og bestemt da ikke i mørke. Det er bare min stædighed der taler lige nu, og også min stolthed.
”Vent, Signe. Vent!” råber han. Man kan godt hører at han er meget desperat, så det er nok det der for mig til at adlyde ham, og vende mig om.
”Ved du hvad? Jeg var faktisk så dum at tro, at du ikke var ligesom alle de andre idioter jeg har kunnet li’. Men jeg tog vist også fejl igen.” jeg begynder at gå i den retning jeg tror at vi kom fra, men jeg er ikke helt sikker. Argh, altså helt ærligt. Hvorfor kunne jeg ikke bare være sådan ”jeg vil tænke over det, hvis du viser mig vejen hjem”, og så når vi er fremme så sige at det er ”too bad” og at, han er en stor fed idiot og han aldrig skal snakke til mig igen… Slet ikke for ondt, næh. Måske kan jeg vende mig om og gøre det? Nej, det er nok lidt for sent nu. Hvorfor gør han heller ikke noget ved det?!
”Vent Signe! Undskyld, jeg var en stor fed idiot at spørge dig først. Det er bare… Jeg ved godt at der kun er gået et lille stykke tid, hvor vi har kendt hinanden, men jeg tror… jeg ved… at jeg er fuldstændigt, håbeløst forelsket i dig. Bare vær sød at give mig en chance til? Det er trodsalt ikke meget jeg beder dig om, du skal bare sidde og hører efter.” han træder hen mod mig, og vender mig om mod ham, igen, så at jeg stor ansigt til ansigt med ham. ”Vær nu sød?”
”Okay. Men forklaring først, følelser bagefter!” svarer jeg, selv om at jeg mest af alt har lyst til at ”Glem forklaring, kun følelser” og ”De levede lykkeligt til dagens ende”
”Tusind tak!” siger Ashton, og næsten hviner af spænding. ”Lad mig starte med blind daten. Det er ikke første gang at Luke sætter mig op til sådan en blind date. Faktisk har han gjort det tusindvis af gange. Jeg plejer altid at sige nej, og så bare gå videre med mit liv, men ligesom Luke altid siger ”Der er et eller andet der mangler i dit liv”, hvilket var sandt. Der var et eller andet der manglede i mit liv. Jeg manglede kærlighed. En pige til at jeg kan putte med, holde i hånden, og beskytte. Nogle gange fik han mig endda overtalt til at komme med, men så da jeg kom til stævnemødet, og hun var, undskyld mig, men forfærdelig, så endte jeg altid daten rigtig hurtigt. Så derfor så for at få hævn på mig, fordi de godt kunne lide mig, og at jeg bare var ærlig over for dem, så sagde de til Luke og alle andre, at jeg ikke kom. I starten kæmpede jeg altid imod de piger, men da med tiden at alle pigerne sagde at jeg ikke kom, så begyndte folk at tro på dem. Men så med dig. Da han igen kom med en blind date til mig, vidste jeg jo ikke at det var dig! Det er jo en blind date. Nåh men, da han så kom igen, gad jeg det ikke, men han fik mig overtalt igen, men denne gang var han helt mærkelig. Han havde snakket om dig mange gange før, så det var ved at drive mig til vanvid, men han ville aldrig vise mig et billede eller noget. Du var hans lille ”hemmelighed”, men alle vidste at han er forelsket i dig. Det er ret tydeligt. Han sagde ikke at det var dig, men det var ret nemt at gætte, siden at du er den eneste han er sådan overfor, så jeg begyndte at sige nej, fordi at du jo var hans hemmelighed. Men da jeg sagde ”ja”, så begyndte han at sige at jeg skulle komme, hvilket jeg så også gjorde. Jeg kom faktisk i god tid, ud ad døren, men der skete en masse ting på vejen der hen, men jeg kom alligevel, fordi han var så OBS på at jeg skulle komme. Jeg ventede i en halv time, på at du kom, men du kom ikke.”
”Jamen jeg kom først! Jeg kom præcis ti minutter i otte, og ventede i en time.”
”Wut?! Jeg fik af vide at jeg skulle komme klokken syv!”
”Det her det er bare så typisk” jeg kører frustreret en hånd igennem mit hår. ”Men jeg skylder dig vist en undskyldning. Undskyld, jeg forstillede mig bare hurtigt nogle ting oppe i mit hoved. Det er bare… Efter at jeg var ude på den der middag med de andre, så kom det med i nogle magasiner, så jeg begyndte at få massere af hate. Jeg tror måske også at jeg sagde det til dig i går, det kan jeg ikke huske.”
”Det er helt okay. Det er dog ikke okay at du for alt den hate, men det kan vi desværre ikke gøre noget ved. Vi kan frabyde dem at gøre det, men vi kan ikke stoppe det 100%.” Ashton tager min ene hånd i sin, og kærtegner min kind, med bløde bevægelser. Jeg vidste ikke at verden kan være så perfekt. Jeg har lyst til at skrige alle mine følelser, men det vil nok gøre lidt ondt i hans øre, så det er nok bedre hvis jeg lader vær’.
”Ashton… Jeg vil meget gerne gå på en date med dig, fordi jeg også er fuldstændig, håbeløst forelsket i dig.” jeg griner, men lige nok til at du faktisk kan hører hvad jeg siger. Oh fuck…Det var godt nok et retarded grin, det der. Jeg lød jo som den nye version af fedtmule. Nåh, men det er hans problem nu, ikke mit.
________________________________________________________________________________
A/N der kom part ||!!!!! Kunne du lide den? Er du klar til næste kapitel?! OMG du for et chok, et grin, men ikke en tårer... endnu.
Husk at:!
Kommentere, (Hvis at du har noget godt eller dårligt feed back... faktisk kun godt eller godt feedback)
Vote, (fordi duh!)
&
Share (Så alle dine dejlige, forhåbentligt dejlige, venner vil også kunne være glad sammen med dig! WE'RE ALL IN THIS TOGETHER DA DA DA DADADA DA DA DA DA D DA DAAAA)
NÆSTE kapitel kommer ud på fredag! Min dejlige, næsten, veninde Signe presser mig til det... Yikes.
- Nana xoxo
YOU ARE READING
Blind Date? (Ashton Irwin)
FanfictionSigne er bedste venner med Luke Hemmings og Louis Tomlinson, men hvad sker der når Nana inviterer Signe ud på en blind date? Hvem møde hun? Ashton er bedste venner med Luke hemmings, Calum Hood og Michael Clifford. han går igennem nogle hårde tide...
