Blind Date? (Ashton Irwin)

~ Kapitel 11 ~

A/N helloooooo, there. Okay, skal lige vende mig til at det skal være dansk -.-’…

Så kom det endelig!

 

Jeg vender Karl om til spejlet, som der er af en af de eneste ting i det her værelse der ikke er pink. Gør min zen-energi nedern! FALAKIMA! Er bare glad for at jeg skal ud her fra, ved ikke om jeg kan holde det ud meget længere…

”Woah” udbryder Karl, der for mig til at vende tilbage til virkeligheden. Nå, hvor kom jeg fra? Nårh, jo! Prøv at ignorer dit værste marridt. ”Jeg elsker det!” fortsætter Karl, og drejer rundt i sine nye klude. Jeg har givet ham et par sorte converse, nogle mørke blå, stramme sorte jeans, en grøn t-shirt med v-skæring, og en sort læder jakke. Jeg læner mig tilbage, armene over kors, skråt smil og beundrer mit værk. Altså helt seriøst, jeg har lige gjort ham fra en ”gå væk, han er ikke vores problem, og det skal det ikke blive!” til ” mhmm, some eye candy I got”. Jeg har gjort ham fra en adrrrr, til en yummy, fra en –

”BOM!” råber Ashton da han braser ind ad den store metal dør, lige ved den pinke indgang. Han tumler lidt ind, da han for øje på os og hvad vi er i gang med. ”Øhh, undskyld hvis jeg forstyrrer? Eh… akavet… det her har jeg ikke prøvet før…”

”HA! Selvfølgelig har du ikke det! Ashton der er en jeg vil have at du skal møde. ” siger jeg og hentyder til Karl med hånden, ”Ashton der her er Karl, Karl det her er ashton. Min kæ-… Eh, kære ven” jeg tager hånden hurtigt ind til mig igen og klør mig bag øret. Wow, det var tæt på! Hvad-hvad var det! En kær ven? Seriøst? Men det var jo til genegæld det eneste det ville have forklaret det.

”Signe, jeg vil gerne have at du træder væk fra den mand… nu!” siger Ashton, med et desperat blik i øjnene, ” Signe KOM HER OVER! NU!”

Jeg kigger lidt forvirret frem og tilbage mellem Ashton og Karl. Hvad sker der her?

”Heh, men Ashton, Karl er en ven. Det hele er bare en stor misforståelse. Han vil ikke gøre mig noget.”

”SIGNE LYT NU BARE TIL HVAD JEG SIGER!”

Jeg træder nervøst nogle skridt væk fra Karl

”K-karl! Hvad er det du ikke fortæller mig?!” ryster min stemme, en lille tårer triller ned ad min kind. Ja, hvad så? Jeg græder når jeg er i disse situationer! Altså helt ærligt prøv det selv! Det er ikke ligefremt det nemmeste nogensinde, ikke at græde, altså.

”Jeg har fortalt dig alt… Bortset fra en lille detalje! Jeg er fuldstændig ligeglad med dig. Jeg vil have Ashton. Men det ser ud til at han har følelser for dig og du for ham. Så der er kun én ting at gøre. Du ryger, for hvis jeg ikke kan have ham, kan ingen have ham. Og selv om jeg kan få ham, fordi han er allerede min, han ved det bare ikke endnu, så kan ingen andre heller ikke der have ham. Han er min! I medgang og modgang! DET VAR DIT LØFTE! DIN LØGNER!” råber Karl, så hans stemme til sidst er helt hæs, mens hans stemme bare hæver sig mere og mere.

Ashton vender sig om mod mig, og fanger mit blik, med det samme desperate blik.

”Vær sød at høre her, Signe. Det er ikke som det lyder! Det lover jeg! Han er bare en af min mors venner- GAMLE venner. Jeg var en lille dreng, faldt på min cykel, han faldt for mig. Han var forelsket, som den pædofil han er. Han fik mig til at sige nogle ting, som jeg ikke vidste, hvad betød. Jeg var jo kun en lille dreng!” Ashton vender sig om mod Karl og råber,” JEG VAR JO KUN EN LILLE DRENG!” 

Jeg løber over mod Ashton inden at Karl når noget som helst. Lige så snart jeg når hen til ham, velkommer han mig med åbne arme. Jeg kan straks mærke mig hjerte galoperer, jeg sveder en smule (aaaad, ulækkert! Jeg håber Ashton ikke ligger mærke til det), og at jeg slapper meget mere af. Hans dejlige duft af… argh, jeg kan ikke rigtig sætte ord på det. Han dufter af Ashton. Jeg er ikke rigtig den helt store poet.

”FRYS! OP MED HÆNDERNE BAG DIT HOVED, DET ER POLITIET. ALT HVAD DU SIGER OG GØR KAN OG VIL BLIVE BRUGT IMOD DIG I EN RETSSAG! TRÆD OP MOD DEN MUR OG VÆK FRA GIDSLERNE” råber en af alle de mange politibetjente der har styrtet her ind.  Lige så snart Karl har gjort hvad de har sagt, løber en af betjentene over til ham og tvinger håndjernene på så hårdt, at han skriger af smerte.

”Her der har i nogle tæpper. Det dæmper lidt på oplevelsen.” giver en anden politibetjent os, som der har et stort MUSTACHE! YOU’LL FIND YOURSELF A GIRL IF YOU’VE ONLY GOT A MUSTCHE! Oh, come on! Det her sker da bare hver gang! Jeg har virkelig ikke lyst til en så “munter” sang lige nu.

”Tusind tak, men jeg tror bare vi går hjem. Men tak for dit tilbud.”

”Okay, kør forsigtigt.”

~.~

 Jeg har bare taget med Ashton hjem, og skrevet til min mor at jeg overnatter her. Jeg har selvfølgelig lånt en af hans trøjer som normalt, og lige nu ligger vi helt tæt op ad hinanden, jeg sidder så tæt på at jeg næsten sidder helt oppe på hans skød, mens vi ser Bolle-venner. Ashton vender sig mod mig og kigger mig dybt i øjnene. Mit hjerte galoperer helt op til min hals, men jeg kan ikke vende tilbage til filmen nu, og jeg vil have fortrudt hvis jeg ikke gør noget, nu! Jeg bevæger mig langsomt op på hans skød. Argh, bare se de der øjne. Så dejlige. Jeg placerer mig med front ind mos ham. Jeg tager fat i hans nakke hår. Han læner sig ind mod mig. HEART ATTACK! Han er tæt på nu. Jeg kan mærke han vejrtrækning. Jeg bliver ét med ham. Han læner sig den lille millimeter længere ind mod mig. Læberne rører. Lydene kommer. Sommerfugle flagrer. Er det her himmelen? Han placerer sin hånd flade og presser mig tættere på. Tættere på! Han lægger os ned med langs sofaen. God, og han er min! Jeg lægger mig til rette ved at rykke lidt, hvilket for ham til at være endnu mere inde i det. Jeg tror faktisk han lide mig… og…

Jeg tror-… jeg tror jeg elsker ham.    

A/N    næste kapitel kommer ud næste fredag!!! WOOP, WOOP PEEPS!

Husk at

VOTE,

KOMMENTERE POSITOVE TING, FOR DET KAN MAN JO KUN,

&

DEL MED DINE DEJLIGE VENNER!

-Nana xoxo