Blind Date? (Ashton Irwin)

~ Kapitel 3 ~

Ashtons POV

"Huh, det her må da gøre det. Et par sorte skinny jeans, en bordeaux rød ramones t-shirt, med en sort blazer ud over, og nogle sorte Converse. Men hvad nu hvis hun har taget noget mere afslappende tøj på? Eller værre... Noget mere fint tøj på. Så ville hun føle sig meget usikker til mode, og det er bestemt ikke hvad jeg vil have hende til." tænker jeg lidt for højt, og retter på min blazer, for den sidste gang, inden jeg tager af sted. Jeg kigger ned på min IPhone og ser at det allerede er tid til at jeg skal gå. Luke sendte mig en besked her for nogle minutter siden, med lokationen.

Fra: Luke-ey
Det er på The Bronze.
Husk nu at komme!
Jeg stoler på dig.

Jeg åbner døren til restauranten, og bliver straks dirigeret til det reserverede bord, selv om at damen dog så lidt overrasket ud da jeg sagde hvem jeg var. Hun må nok bare have drukket lidt for meget af kundernes flasker de ikke selv fik tømt.
Min date må nok være her lige om lidt. Jeg fik for resten aldrig hendes navn, det må jeg nok spørge om når hun kommer. Jeg ved ikke hvorfor jeg lige pludselig er så nervøs, så jeg tørrer sveden fra mine hænder af i mine bukser. Jeg tager min mobil frem indtil hun kommer.
"Hr. Er De nu sikker på at hun kommer? Skal jeg bare komme med maden nu?" spørger servitricen. Jeg fòr op.
"Der er da kun gået ti minutter? Giv hende lige noget tid." smiler jeg.
   Servitricen har sit blonde, bølgende hår sat op i en stram knold, men en lille tot hår er faldet ud af knolden, og ligger sig hele tiden ind foran hendes ansigt så hun, tager den i stedet om bag øret. Hendes røde læbestift er spredt ud over hendes smilende læber, og hendes øjne stråler varmende ud til mig.
"Ikke for at snerrer Hr. Men der er gået en halv time." Jeg skæver lidt til hende, og kigger så ned på klokken på min mobil, en gang til, og sørme da ja. Der er gået en halv time.
"Det gør slet ikke noget. Tak fordi du sagde det. Jeg tror vist så ikke at hun dukker op, men sådan er det vel bare. Jeg går hjem nu. Undskyld, for at holde det her bord hen. Hav en fortsat god aften." svarer jeg undskyldende, men smilende. Jeg tager min IPhone ned i min blazers lomme og går så ud i mørket, som allerede er lagt på.

~.~   

Signe POV

Fra: Nanie'<3
Du vil elske ham!
Husk nu er det er på The Bronze klokken 8!

Fra: Signe mofo
Ja!
Vi ses

Fra: Nanie'<3
Yup!
Skriv hvordan det går bagefter!
Hvis altså du har tid...

Fra: Signe mofo
Neeeej, Nana!
Du ved at jeg dårligt nok kysser på første date!

Fra: Nanie'<3
Ej, okay.
Bare en jk.
relaaax.
Men seriøst!
Sig hvordan det går!

Fra: Signe mofo
Det skal jeg nok, bare rolig.
Men vi ses!

Fra: Nanie'<3
Ja'er.
Ses <3

Jeg sukker, sætter mobilen på standby, putter den ned i min matchende håndtaske, og trækker lidt i den røde kjole jeg har taget på. Den er ikke forfærdelig fin, men mere sommeragtig. Og lige som jeg skal til at gå ud og tage mine hvide ballerinaer på, så begynder min mobil at brumme helt voldsomt.
"Hvad i al verden-" siger jeg højt, mere til mig selv end... Ja, her er jo ikke andre, så det kan vel kun være til mig selv. Jeg tager min brummende mobil op ad tasken og ser at det er tweets til mig, fra alle mulige random. Jeg når lige at læse en af dem, hvor der står at jeg skal holde mig langt væk, og en anden hvor der står at jeg er en luder... What? Jeg løber op på mit værelse og hiver min computer frem. Argh, hvorfor skal den også være så langsom? Nej, det er ikke en af de der smarte super nye, så der går et stykke til før jeg er inde på min twitter-account. Der er heldigvis en der har taget et billede med på deres hate mail. Det er et billede af mig og drengene på forsiden af et magasin. Jeg slår notifikationer om tweets fra, og kigger på nogle af dem.
"Gå til helvede din fede møg so."
"Det ville have været okay hvis du var lækker, men seriøst. Selv jeg er pænere end dig."
"Hvor er du fed."
Jeg kigger ned på min mave, som nu rumler af at være sulten. Er jeg virkelig så fed og grim, som alle siger? En kæmpe klump sætter sig fast i min hals, og en tårer triller ned fra min kind.
"Huuuh, tag dig sammen, Signe! De er bare jaloux. Din date bliver fantastisk, bare vent og se." siger jeg til mig selv.
Jeg tørrer mine tårer væk, og begynder at gå ind mod The Bronze. Det er kun en fem minutters gå tur, der hen. Jeg gnider mine hænder sammen. Hvad nu hvis de har ret? Hvad nu hvis han ser mig og løber skrigende hjem. Hvorfor er det at jeg aldrig har tænkt over dette? Jeg har haft Luke og Louis hele mit liv. Hvorfor er det først nu at jeg begynder at være usikker om jeg er god nok for dem, når jeg måske aldrig har været det? Jeg går nervøst, men smilende op til den mandlige servitrice og siger mit navn. Han beklager at bordet allerede er taget, og siger så derefter at han vil personligt finde et meget bedre bord, og skal nok sige til min blind date, når han kommer, at jeg sidder her i stedet. Han kommer tilbage efter ca. to minutter og viser mig frem til det andet bord. Jeg takker ham og tager min læderjakke af. Jeg tager min mobil op ad tasken i mens, og kigger nogle af tweet'sene igennem, inden han kommer. Jeg havde godt nok lovet mig selv at jeg ikke ville kigge på dem, men jeg kan ikke lade være. Jeg håber bare virkelig han er sjov, for ellers kommer dette til at blive en lang aften. Jeg kigger på uret på min mobil, da jeg har fået ondt i numsen af at side helt stille i så lang tid. Der er gået en hel time! Han gad sikkert ikke komme eller også så, så han mig, men sneg sig så væk igen. For hvem vil på date med en klam, fed, smatso? Det vil jeg i hvert fald ikke!
Nu kan jeg ikke kontrollerer mine tårer mere, så de vælter ud af mine øjne. Selvfølgelig! Den her dag kan da bare ikke blive værre.
Jeg rejser mig op og signalerer til tjeneren at jeg går hjem, igen, mens at jeg ringer Luke op. Han kigger ned på sine papir og kan se at jeg ikke har drukket eller spist noget.
"Hej, Signe. Jeg har ikke rigtig tid til at snakke lige nu. Er det vigtigt?" spørger Luke, over telefonen. Jeg kan lige forestille mig hvordan hans øjenbryn bliver let presset mod hinanden, til det bekymrende ansigt som han ofte, her for tiden, får.
"Jeg, eh, jeg ville bare sige at jeg tager hjem til dig nu. Daten kom aldrig. Og alle de her piger-grim-fed- og luder, og jeg kan slet ikke... hvordan er jeg... er jeg virkelig... grim, fed luder..." græder/hulker jeg igennem telefonen.
"Shhhh! Signe du ved, at du altid kan tage hjem til mig! Det ville faktisk være en god ide. Tag en taxa hjem til mig, lån noget af mit tøj, og tag dig et dejligt, varmt og langt bad. Jeg er desværre ikke hjemme lige nu, men jeg kan sagtens... vent lige lidt... Jeg kan sagtens aflyse min date." jeg smiler over hvor sød og betænksom han er.
"Nej, bliv hos din date. Jeg har alligevel bare tænkt mig at se en eller anden tøset film og spise is." jeg og griner, så han ikke mistænker at det også involverer og nærmest er obligatorisk at græde imens, men det behøver han ikke at vide. Så ved jeg med sikkerhed at han ikke tager hjem.
"Okay. Jeg kommer nok ikke hjem i aften, men først i morgen tidelig."
"Det er helt okay. Vi ses i morgen tidelig."
"Jeg ved nu ikke om det bliver tidelig, men det bliver i morgen morgen. Godnat"
"Godnat"
Jeg smiler og lægger røret på, og ringer efter en taxa hjem til ham, som han sagde jeg skulle.

___________________________

UNDER REDIGERING
a/N her er så det tredje kapitel. Håber I vil kunne lide det.

Vote

Comment

&

Share

- Nana xoxo