Blind Date? (Ashton Irwin)

~ Kapitel 4 ~

   Jeg sukker og bøjer mig ned, så jeg kan tage nøglen under dørmåtten. Han burde seriøst få et andet gemmested, det er nok det mest åbenlyse at gemme sine nøgler under måtten.
   Jeg åbner døren, efter at have taget nøglen på plads. En lille tårer triller ned ad min kind, men jeg børster den hurtigt væk, for hvad nu hvis Luke kommer hjem alligevel? Så vil han sikkert blive lidt oprørt over det. Jeg går ind på gæsteværelset og dumper min taskened.
   Jeg ved ikke hvorfor de her kommentarer går mig så meget på. Normalt går sådan nogle her små ting mig ikke på. Måske er det fordi det i virkeligheden er hvad jeg tænker om mig selv, og så når nogle andre siger det til dig, så virker det ligepludselig lidt for realistisk.
   Jeg skal lige til at gå ud da jeg opdager nogle nye møbler rundt omkring hele det lille hus. Han har glemt en deodorant her inde. Jeg skal altid gøre rent efter ham. Ser du, Luke og jeg har indgået en pagt. Jeg må komme og spise, sove og i det hele taget bare være her så meget som jeg vil, men jeg skal bare hjælpe til i det huslige, hvilket ikke er noget problem, da han er en ret kontrol freak og rengørningsfreak. Jeg tror aldrig jeg ville have overlevet hvis han er et rodehoved lidt lige som mig.
   Jeg er nemlig meget doven, så hvis jeg skulle gøre noget for alvor gøre noget her i huset, vil det blive over mit døde lig. Selv om at han nogle gange glemmer en ting eller to, intet stort. Så det rydder jeg bare op. Jeg går videre ind på Lukes værelse, og tager en stor t-shirt fra hans meget organiserede klædeskab.
   Derefter går jeg ud på badeværelset og sætter deodoranten på dens normale plads. Lige efter jeg kom ind på badeværelset, lukkede jeg døren, men jeg låste den ikke, siden at han først kommer hjem om et stykke tid, og desuden ved han også at han ikke skal gå her ind når jeg er i bad. Man kan nemlig tydeligt hører vandet bruse, når man står ude på gangen, foran døren til badeværelset. Jeg sukker, igen, og tager mit tøj af og derefter går jeg ind i bruseren. Nu da jeg tænker over det, så er der ikke kun nye ting, men han har også fået nyt tøj. Da jeg var inde på gæsteværelset var det vaske tøj på gulvet. Ikke noget som han plejer at gå i, men jeg har heller ikke været hjemme hos ham i en-to ugers tid, så det er forståeligt. Nogle gange for man jo også en trang til noget nyt. Så det er helt forståeligt.
   "She looks so perfect standing there, in my American apparel underwear. And I know now, that I'm so down." Synger jeg, mens jeg skyller shampooen ud ad mit hår. Jeg træder ud ad bruseren og rækker efter et hvidt håndklæde, mens jeg lukker øjnene og har min lille koncert. Et lille hvin bliver givet fra sig, lige bag mig.
   "Luke?! Hvad laver du? Jeg troede at du var ude med den der mystiske pige?" spørger jeg, med en smule jalousi i stemmen, "Og desuden ved du godt, at jeg ikke vil have at du er her når jeg er i bad." jeg vender mig om, med forventningen om at se Luke stå der med sine øjne slået vidt åbne. Jeg nåede kun at tage en håndklæde omkring mig, men det er nogle gange nok til at give ham røde kinder. Det kan godt være at vi har et bror-søster forhold, men han kan alligevel ikke se så meget hud og vide at der ikke er noget inden under, uden at blive en helt rød tomat. Det er faktisk ret nuttet.
   Men i stedet for at se Luke stå der, så står der en høj dreng, men stadig en smule mindre end Luke. Hans en smule krøllede brune hår, skinner fra lyset af månen, og den smule lys fra stearin lysene, som altid er tændt. Hans AC/DC tank-top viser tydeligt hans formede muskler på hans arme. Hans smule solbrune hud er som noget blødt, men stadig fast. Mit hjerte springer op og ned i maven, og skylder at jeg for en kæmpe klump i halsen. Min vejrtrækning er blevet til små stød, som om at der er nogen der står med en pistol ved mit hoved, og siger at hvis jeg tager lange åndedrat, så bliver det mit sidste. Hans bløde og venlige øjne, ser ud som om de lige har gjort noget kriminelt og er blevet taget på fersk gerning. Det er først efter at han hoster lidt at jeg opdager at jeg har stået og stirret en smule. Det er ikke et specielt stort badeværelse, så vi står en smule tæt.
   "Jeg-jeg... Øhm, jeg tror bare at jeg går ud igen." siger den mystiske dreng, med en tydelig tone i hans stemme, at han stadig er chokeret. Det er først nu at jeg opdager hvordan situationen ser ud. Det kan godt være at han har det perfekte, søde ansigt, og dejlige muskler der ses en smule gennem hans tank-top-nej! Han er en forbryder! Hvad ellers kunne han være?
   "H-Hvem er du? Og hvad laver du her? Dumt spørgsmål! Jeg ved ikke hvad du vil have, men hvis det er penge, så må du meget gerne lede. Jeg kan godt lede med dig, her er ingen. Men bare vær sød ikke at gør mig noget. For hvis du bare har tænkt dig at gøre mig noget, så bliver det ikke mig der kommer til skade." siger jeg, en smule nervøs, men jeg prøver at skjule det, så han ikke tror at jeg er et nemt offer. Jeg stiller mig kamp klar, og sætter et seriøst ansigt på." Jeg kan karate. Er sort bælte faktisk, og jeg går til håndbold! Så tro ikke at du kan komme her."
   "Nej! Jeg vil dig ikke noget. Eller. Det lyder forkert. Selvfølge vil jeg dig noget-det sagde jeg bare ikke lige. Øhm, jeg er her ikke for dig eller penge, jeg kom for noget andet- fuck, det lyder også forkert! Jeg-jeg bor her?" siger han usikkert, og meget nervøst. Det ville ikke undrer mig hvis han besvimede af alt presset. Måske taler han sandt? Der er jo også massere af beviser?
   "Sludder! Det siger de alle sammen. Eller faktisk ikke engang de alle sammen, fordi de er ikke så dumme." Omg ti' stille Signe! "Hey! Jeg er ikke dum!" Jeg hviner og træder et nervøst, hurtigt skridt tilbage, selv om at jeg ikke vil. Det viser jo at jeg er usikker! Ah, fandens også! "Jeg ved ikke hvad du vil. Men Luke, der bor her, kan komme hjem når som helst nu. Og så ringer han til politiet. Du vil aldrig slippe godt fra det her." siger jeg og hæver en smule, mine rystende arme.
   "Luke? Nej, han kommer først hjem tidligst i morgen. Men du bliver nødt til at tro mig. Jeg bor her virkelig! Jeg kan godt bevise det. Jeg kan endda give dig en pande og vise sig det, hvis du vil?"
   "En pande?"
   "Noget så du føler dig sikker, hvis jeg prøver på noget." den mystiske dreng trækker på skuldrene, og gør en bevægelse med armene der viser en retning mod døren, så jeg kan gå ud.
   "Dig først, men jeg vil gerne have en trøje på først."
   "Øh, det er forståeligt." siger han, og blusser rød, da han igen opdager at jeg kun har et håndklæde på.
   Hvor meget mon han har set, af hvad der er inden under? Han træder ud ad døren og lukker den efter sig, men et klem. Jeg skynder mig at tage Lukes trøje på. Det må også være en af hans nye, for jeg har aldrig set den før. Men den kom inde fra hans skab, så det må vel være hans. Jeg træder ud på gangen, efter at have diskuteret med mig selv om jeg skal tage flugten ud ad vinduet eller virkelig tro at han ikke vil gøre noget. Jeg har så valgt at tro på at han virkelig ikke vil gøre noget. Jeg føler mig virkelig som den der dumme blondine, i gyser film. Det her må så være scenen hvor alle sidder og råber at jeg ikke skal gå ned i kælderen, men jeg gør det alligevel.
   Lige da jeg kommer ud, ser jeg drengen stå der med den pande, han havde snakket om. Han mente det virkelig. Den havde jeg fuldstændigt glemt alt om, men jeg tager alligevel imod den. Jeg glemmer i et millisekund hvordan situationen egentlig er og giver ham et lille smil, men det bliver lige så hurtigt som det er kommet, erstattet med det alvorlige ansigt, der skal gøre ham bange. Men i stedet står han og er ved at flække af grin.
   "Hvad er det der er så sjovt?" spørger jeg, med den dybeste og mest kolde stemme jeg kan få ud. Det får ham bare til at grine endnu mere.
   "Dit ansigt. Det er ret tydeligt at du ikke er den skræmmende type." siger han.
   "Nåh, så det mener du! Jeg mener nu at jeg er en meget skræmmende type!" Siger jeg og går tættere på ham, hvilket burde gøre så han bliver bange, men det resulterer i virkeligheden med at vi står tæt op ad hinanden. Kigger ind i hinandens øjne. Mit hjerte der banker lidt hurtigere end der skal. En trang til at stå på mine tæer, flette mine fingrer omme bag ved hans nakke og kysse ham.
   Men han husker igen hvordan det rigtigt står til.
   "Øhm, denne vej." siger han og viser mig rundt i hele huset og fortæller mig ting om Luke, som ikke mange ved. Kun mig og hans band-mates... vent, lige lidt.
   "Er du Irwin? Ashton Irwin? Altså ham der ikke kunne komme til den der café ting?" spørger jeg, med nu en overbevisende tanke om at det er ham. Det kan ikke være andre.
   "Ja, jeg er Ashton Irwin. Faktisk har jeg aldrig fået dit navn eller en forklaring hvorfor du er i mit hus?" siger Ashton med en drillende stemme.
   "Jeg er Signe. Altså hans gamle barndomsven. Jeg kommer og går hele tiden, bare lige så du er informeret." smiler jeg op til ham. Han giver mig det sødeste smil nogensinde tilbage, med nogle smilehuller-lignende streger for enden af hans mund. Gud, jeg kunne bare kigge på ham hele dagen lang. Han er så lækker og nuttet, sød og venlig, charmerende og fræk, bare alt alle piger nogensinde har drømt om.
   "Det her er nok totalt upassende. Vi kender slet ikke hinanden, og jeg vil nødigt overskride nogen grænser, især efter hvad der skete lige før, og du skal bare vide at det er slet ikke derfor at jeg spørger dig og det er helt okay at suge nej! Menjeg tænkte om du gerne vil se en film med mig? Altså, vi har hele natten, og jeg skal ikke noget. Blev på en måde brændt af, så jeg kan godt trænge til en film eller to. Bare noget hygge- ALTSÅ kun hvis det er i orden med dig og hvis du har lyst." spørger Ashton, med et nervøst smil og klør sig omme bag nakken.
   "Selvfølgelig! Jeg troede aldrig at du ville spørge!" siger jeg, og smiler bredt over hele ansigtet. Jeg lænker min arm ind under hans, og trækker ham ud mod køkkenet, for at lave popcorn, mens han griner. Sommerfuglene bliver større og større fra hvert minut, nej, hvert sekundt, jeg er sammen med Ashton, så nu føltes de mere som små eksplosioner, end sommerfugle.

_____________________________________________________________________________

UNDER REDIGERING
A/N

Undskyyyld, kom til at slette kapitlet!!!! Fals alarm, sweeties -.-' 8 og ja, jeg lever stadig! Bare rolig er igang med det næste kapitel ;) )

HUSK AT VOTE, KOMMENTERER HVIS DU KAN LIDE DET, OG DEL DET MED DINE VENNER ;)

-Nana xoxo