Blind Date? (Ashton Irwin)

~ Kapitel 8 ~

”Gosh fortæl mig A.L.T!” lyder Perrie’s stemme igennem telefon røret. Min mave eksploderer lidt med flagermusene, i min mave, fra tanken om hændelserne i går aftes.

”Okay. Øhm… Hah, han forklarede hans uskyld og så sagde han at han elsker mig. Til sidst sagde jeg også at jeg elsker ham og nu har han inviteret mig på en date” siger jeg, og tænker lidt over mine ord,” Det lød virkelig fake, men det hele føltes bare så urealistisk.”

”Det kan jeg godt forstå, ha-”

”SIGNE DER ER MAD!” råber min mor nede fra trappen, fra min værelse. Argh, hun ved at jeg snakker med Perrie. Hvorfor skal hun også komme på alle de forkerte tidspunkter? ”JEG SAGDE: SIGNE DER. ER. MAD!”

”OG JEG SAGDE AT JEG KOMMER!” råber jeg tilbage. Ja, det havde du sikkert ikke forventet. Du havde sikkert forventet at vi havde det der typiske reklame mor-datter forhold, men nej. Vi elsker hinanden, men vi er skam, igen, igen, igen, ikke nogle robotter. ”Jeg bliver nødt til at gå nu. Min mor siger at der er mad. Vi kan snakke senere. Hej, hej.”

”Vi ses!”

Jeg går ned at trappen, mens jeg tjekker nogle tweets. Ikke noget nyt. Same old, same old. Uh! Martin Garrix har tweetet. Jeg slukker min telefon, propper den i min lomme og går lige så roligt hen til aftensmaden, hvor de andre allerede sidder og spiser. Omg, yeeeeeesssssssss. Vi skal have lasagne!!!! Min mor har allerede hældet noget lasagne op, og fjernsynet kører tændt med fodbold. Jeg sætter mig ned og begynder at spise min aftensmad i stille og ro.

”Hva, øh, Signe. Hvor var du i går aftes og morges? Jeg kom ind og bankede på, men du svarede slet ikke. Går det bedre nu?” spørger min mor.

”Nåh, nej. Jeg sov bare.” siger jeg og kigger ned på min tallerken, så hun ikke kan se at jeg er ved at blive rød som en tomat i hovedet. Efter at jeg havde sagt ”ja” til en date, så begyndte vi at spise aftensmad, som nogle af hans venner havde hjulpet til med. Hvilket var Harry, Perrie, Zayn, Calum og Michael, det fandt jeg ud her næste dag. Efter at vi havde fået spist lidt, så lagde vi os ned og kiggede helt lydløst op på stjernerne. Okay, okay. Meget kliché, men nogle gange har man bare brug for det! Vi må have faldet i søvn, for da jeg vågnede lå jeg stadig på tæppet, bortset fra at Ashton havde sine arme rundt om mig. Det sker åbenbart hver gang vi sover ved siden af hinanden. Det kan jeg godt vende mig til.

”Hvordan går det med Luke? Hans mor sagde noget om at I holder en pause? Hvorfor?”

”Du har da også bare så mange spørgsmål…” svarer jeg irriteret,” Men det er privat.”

”Hvad så med ham der Aswon?”

”Han er bare en ven. Tak for aftensmad. Jeg går over til Patricha, kommer hjem inden sengetid.”

”Hvem er Patricha?”

”Du ved, hende der der aldrig kan holde en hemmelighed.”

”Nårh, sladderhanken.” siger min storebror, som der først nu siger noget.

”Okay, men du skal være hjemme inden klokken ti!”

Jeg nikker og går ud til min cykel. Det er sommer så det bliver først mørkt ind på natten. Sommer, sommer og sol. Fugle som kviste, her lugter af abrikos… Jeg tro bare jeg holder mig til moderne musik…

________________________________________________________________________________

A/N jeg ved det godt!!! Had mig bare!!!! det er et frit land! 

Jeg har en drøm,
En drøm at jeg kan få mig selv til at skrive kapitlet før fredag!
Jeg har en drøm om at de er lange og uden fejl

But what the heck?

Måskeeeee kommer der et kapitel ud imorgen, men kun måske! Ellers kommer det ud næste fredag som selvanligt. Jeg skal nok gøre dem lidt mere sjove, så glæd dig til det næste kapitel!!! Glæder mig selv lidt for meget...

Husk at!!

Kommentere (Hvad syntes I der er godt? Dårligt? Godt? Eller Godt?

Dele

&

Vote!!!!!!! (Så ved jeg I kan lide det jeg skriverrrrrrr)

- Nana xoxo