Monsterlike Love

Et

Hey folkens. Det er jeres forfatter her og jeg vil gerne informere jer om, at den her historie er inspireret af Åben Dine Ulve Øjne skrevet af Cowd2909, så nogle af scenerne vil nok ligne hendes ret meget, da jeg har lånt nogle af hendes. Med hendes tilladelse selvfølgelig😉 Nu hvor det er på plads, lad os så få gang i festen😄

*****

Jeg åbner den tunge metaldør som udgør skolens hoveddør. Idet min sorte skygge kan ses ned af gangen bliver alting stille. Jeg høre nogle hviskende stemmer, da jeg går forbi med min sorte hætte trukket godt ned over ansigtet. Det rungende ekko fra mine, mildt sagt, høje goth girl stiletter giver genlyd ned af gangen i takt med mine skridt.

Man kender mig som Blodsugeren, hvilket egentligt er rigtigt nok. Se, jag, dræb. Det er sådan jeg tænker, det sådan jeg gør, det sådan jeg lever. Eller det plejede det at være. Før de skide loppereder der tydeligvis aldrig har hørt om personlig hygiejne kom til byen. Og ifølge de nye love menneskene har lavet for at få 'ny tilkommerne' til at føle sig velkomne i vores moderne samfund, er min klan nu tvunget til at dele domæne med dem. Hvilket betyder at mine med vampyrer og jeg, meget til vores protester, nu er tvunget til at dele skole med dem. Hip hurra. Vi tænker, at vi var her først. Og jeg  tænker, at jeg var her først. De er på mit domæne eller det der er tilbage af det. Jeg hader de over forvoksede køtere til live og jeg er heller ikke ligefrem vild med mennesker som syntes det er okay, at have de sygdomsspredende hunde rendende frit omkring. Men hvad kan en pige gøre? Alle er enten vilde med de vovser eller også er de vovser selv.

"Reveka?" Jeg ser op fra det ellers vildt interessante gulv. Og bliver som altid mødt af min bedste veninde Camille's gyldenbrune menneskeøjne. Helt normale menneskeøjne. Præcis som jeg foretrækker dem.

"Camille?" Jeg nikker til hende og acceptere modvilligt det knogle knusende kram, som hun hver evig eneste morgen ihærdigt forsøger at presse ned over hovedet på mig. Det skal lige siges at hun altså er temmelig stærk. Af et menneske at være. Hendes søde blomsteragtige parfume ligger blidt omkring hende, og smelter næsten sammen med den tillokkende aroma af hendes blod. Hendes søde saftige, vanvittigt tiltrækkende blod.

Wow, snap out of it Rev!

Jeg vågner fra min, ikke ligefrem menneskevenlige dagdrøm, da jeg begynder at føle mig en smule... klemt. 

Okay du må godt give slip på mig nu.

Og ingenting. Hun forsøger stadig at kramme livet ud af kroppen på mig. Vent lidt. Lad mig lige omformulere det. Hun forsøger stadig at kramme døden ud af kroppen på mig. Mange tak, det var meget bedre.

Du nærmer dig grænsen Camille.

"Så...?" Spørger hun forventningsfuldt, da hun endelig slipper sit greb. Hun giver mig hendes sødeste hvalpeøjne, mens hun bæver sin underlæbe.

Hvor jeg dog hader når hun gør det der.

"Så hvad?" Jeg ved egentligt godt, hvad det er hun vil have. Hun vil have detaljer om alt jeg foretog mig på min tvungne ferie til mit dejlige hjemland Rumænien, eller for at være mere specifik Transsylvanien. Yep, du hørte rigtigt. Min 'art' som menneskene foretrækker at kalde os, stammer fra det verdens omspændte Rumænien. Jeg voksede faktisk op i hjertet af Transsylvanien. Som er blevet overrendt af menneskelige turister siden vores 'reveal' for omkring 20 år siden. Men hey. Det kun godt for så behøver vi nemlig ikke at rejse så langt for at få en bid mad, hvis du forstår, hvad jeg mener.

"Spyt ud tøsen. Jeg vil vide det hele." Siger hun mens hun gør store øjne. "Og du har bare ikke at spare på alle de saftige detaljer okay?" Himler hun op og fægter heftigt med armene. Næsten som om hun forsøger at fange fluer med dem.