Monsterlike Love

Tre

Tre bank.

Ignorer.

Tre bank igen.

Ignorer.

Og endnu tre bank. I - fucking - gen!

Hvad skal en død sjæl dog gøre for at få lidt alene tid her?!

Irriteret som bare pokker skubber jeg låget til side. Og stirre direkte ind i min unge fætters, (hvis man altså kan kalde en 1800 år gammel man for ung), over spændte brune øjne. Hans valnøde brune hår falder ned i ansigtet på ham og skjuler den lidt markerede næse en smule. Hans smilehuller er på størrelse med en mindre vindrue og som sædvanligt kan man se et rødligt skær i hans øjne der, hvis man kan sine vampyr grund fakta ved er et tegn på at han ikke har spist i et godt stykke tid.

"Det var på tide. Vi var lige ved at tro du var død." Mærk ironien people. Han flækker af grin over sin egen joke. Typisk.

Hvad har jeg dog gjort for at fortjene at have ham i familien?

"Vær sød Rev." Høre jeg en stemme sige. Jeg kigger sløvt over på genstanden for stemmen, som sidder henslængt og nyder udsigten fra mit vindue. Hans flagrende hvide hår, hans "charmerende" røde øjne, hans smilehuller og hans killer smil, der for pigerne til at kaste sig for hans fødder.

"Gider du godt lade være at rode rundt i mit hoved? Det er en invasion af privatlivets fred at du ved det!" Sukker jeg irriteret før jeg igen ligger mig ned i min dejligt fløjls bløde Kora træs kiste og gør klar til at skubbe låget på igen.

"Åh du kan tro nej kan du." En tredje stemme tager låget af kisten, går den vanvittigt lange vej hele vejen hen til mit, ved første øjekast ikke ligefrem imponerende walk-in closet. Men tag endelig ikke fejl. Nok ser det ikke specielt prangende ud, men tro mig. Hvis man ikke har min tilsvarende gps kan man let komme i en dræbende knibe. Bogstavelig talt.

"Har du noget imod at give mig den der? Jeg skal ligesom bruge den." Siger jeg træt mens jeg peger på mit låg. Jah, nu er vampyrer jo så "heldige" at vores kroppe ikke har brug for søvn. Weird right? Men altså siden vi, fysisk set ikke kan blive udmattet, sådan overhovedet. Jeg ville bare ønske, at vi heller ikke kunne blive mentalt udmattede. Jeg mener bare helt ærligt. Hvis man ikke skal blive træt overhovedet, hvorfor så ikke gøre det ordentligt? Men nej. Vi kan ikke blive fysisk udmattede, men for satan, hvor kan man blive træt oven i hovedet af ikke at være træt i kroppen.

"Til din information, kære kusine, så ja. Vi har noget imod at give dig låget tilbage." Fantastisk. Nu er der ikke bare én. Ikke bare to. Og heller ikke bare tre. Men hele FIRE møg hamrende irriterende "nu suger vi den sidste livskraft ud af vores mindreårige kusine" fætre. HERINDE. På MIT værelse oven i købet. Og jeg siger jer bare. MIT værelse ER totalt FORBUDT OMRÅDE! Vi har alle set de der menneske film, hvor helten eller heltinden skal snige sig ind i et top bevæbnet, top forbudt, top alt muligt område ikke? Jo godt. Forstil jer så at mine fætre er heltene eller skurkene eller whoever you guys want to imagine them as, sniger sig ind på mit værelse aka det forbudte område. Hvad tror I at der sker? Netop. Jeg enten griller dem eller også bliver jeg grillet. Og fordi jeg er den yngste her i huset med mine bare 1500 år (jeg ved det jeg ældre end alle jeres bedsteforældre lagt sammen), så er det for det meste mig, der ender med at blive grillet.

"Gider I give mig det tilbage alligevel?" Mumler jeg, velvidende om at chancerne for at de giver mig låget og lader mig være i fred er lige så stor som chancen for at mit hjerte begynder at slå igen. Hvilket er lig nul.

Okay, lad os lige pause den her, så I kan blive ordentligt introduceret til min onkel og tantes sønner. Først har vi den mere eller mindre berygtede bad boy, som benytter enhver chance han får for at slænge sig i min vindueskarm. Gode gamle Valle, som har op til flere fuldstændigt perfekte vindueskarme med fantastisk udsigt inde på sit EGET værelse, men som hellere vil sidde i mit. Han hedder egentligt Vladimir, men jeg har kaldt ham Valle lige så længe jeg kan huske. Det er blevet en helt lille tradition og hvilken vampyr ville jeg være, sådan at bryde traditionerne. Det skal jeg sige jer. En levende vampyr det er, hvad jeg ville være. En meget levende vampyr endda.