Monsterlike Love

Syv

Hyg jer med kapitel syv folkens! Beklager den sene opdatering!

***

Okay, jeg var seriøst forvirret nu.

Mit lille møde med Esmeralda den tidsløse hjerteknuser, og det har I ikke fra mig af, havde efterladt mig endnu mere forvirret og frustreret end jeg havde været i årevis.

Dette her er en chance man ikke får hver dag yndling. Du kan ikke tillade dig at forspilde den.

Esmeraldas ord gav stadig genlyd i mit hoved og det gav mig en flagrende hovedpine. Jeg hvilede mit hoved op af min skabsdør, mens jeg prøvede at fornemme det kolde metal mod min hud. Ingenting. Jeg kunne mærke absolute ingenting. Ingen kuldegysninger, ingen kold klam metal mod min pande. Det var bare mig, en hel hær af mennesker, vampire og køtere og min hovedpine. Yay, så bliver mandag morgen ikke meget bedre var? Feel the sarcasm people.

"Jamen ser man det. Der har vi jo lille Miss Man stealer. Hvordan har man det her til morgen igle?"

Skønt. Universet mente nok ikke, at min hovedpine var slem nok i forvejen. Når men jeg kan fortælle dig univers. Den er slem nok nu, okay?!

Hvorfor hader universet mig så meget?

Jeg sukkede opgivende, da jeg regnede ud, at hun ikke havde tænkt sig at skride af helvede til. Også selvom jeg glædeligt ville sparke hende halvdelen af vejen. I ved, bare for at hjælpe hende lidt på vej.

"Jeg ville hellere end gerne vise dig din plads køter, men jeg gider simpelthen ikke spilde min tid på lige gyldigt bras." Jeg smækkede min skabslåge i så det gav et sæt i rækken af mennesker ved siden af mig.

Min kommentar pirrede hende for hun nedstirrede mig, som en eller anden liderlig hun gorilla.

Okay, slem Reveka. Det der var en fornærmelse mod alle hun gorilla'er.

"Hvor vover du at tale sådan til mig?! Jeg er din fremtidige Luna!!! Du vil respekterer mig!!!!" Skreg hun ud over hele gangen. Alle stoppede i deres spor, for at stirre på os.

"Dig? Fremtidig Luna? Oh please. Don't make me laugh." Jeg fniste fra sikkerheden under min hætte.

"Ja da. Du skal vide at Alpha Stefan forguder mig. Han elsker mig over alt på jorden, jeg er jo hans mage så selvfølgelig gør han det."

Jeg vil ikke lyve og sige at det ikke gav et stik i mig ved lyden af hendes pralen, for det gjorde det. Det sendte mit sorte blod i kog og satte virkelig min kontrol på prøve.

"Mage huh? Så fortæl mig hvalp." Jeg skubbede mig væk fra skabsrækken for at rykke nærmere. For at lade autoriteten jeg holdt strømme mod hende som en tsunami.

"Hvis han elsker dig så meget som du siger, hvorfor har han så ikke mærket dig? Hvorfor har han ikke sat sine tænder langt ned i din hals? Hvorfor ville en Alpha lade sin mage rende rundt uden hans mærke?" Hun rykkede tilbage og jeg rykkede frem.

"Medmindre... Du slet ikke er hans mage. Ingen han med respekt for sig selv ville sætte sit bid i en hun, der ikke var hans mage. Det ville være en skandale. En skændsel for ham, hans oprindelige mage og ikke mindst hendes flok. At vide at hendes mage satte tænderne i en anden hun end hende."

Alle stirrede målløse på mig. Og jeg forstår dem inderst inde godt. En vampyr med kendskab til køternes skikke, traditioner og den måde de lever deres værdiløse liv på. Det, i sig selv er skandaløst. Men som ordsproget siger "Keep your friends close, and your enemies closer" og hvis det ikke var fordi, at jeg planlagde at være på god fod med de ildelugtende bakteriespredere havde jeg da også dræbt dem med den her viden. Men igen. Jeg studerede dem ikke for at sidde og drikke te med dem, jeg studerede dem for at dræbe. Og jeg vil dræbe. Dræbe hver eneste en, hvis de kommer på tværs af mig og mine planer.

"H-hvordan vi-vidste d-d-du?" Stammede hun lamslået.

"Jeg har haft rigeligt med tid til, at studerer jer. Jeres love. Jeres skikke og traditioner. Jeg ved, at en han og slet ikke en Alpha ville lade sin hun gå umærket rundt i flokken, hvor hun kunne tages og mærkes af flokkens umærkede hanner. Så stærk er deres kontrol over deres ulv og natur nemlig ikke."

Jeg stod nu mindre end en meter fra den her usle tæve, der vovede at ytrer ord mod mig. Den usle køter, som vovede at gøre forsøget på at udøve hendes ikke eksisterende dominans over mig. Jeg er en fuldblods. Arving til den sydlige halvkugles hidtil største vampyklan i historien. Dominans ligger i mit blod. At være overordnet alle andre ligger i min natur. Og denne hvalp vil mærke min vrede, føle min straf på hendes krop. Straffen for at disrespektere arvingen.

Hun samlede sig og hvæsede arrigt.

"Hold dig fra min mage din lille blodsugende igle! Eller du vil fortryde det til den dag du dør!!!"

Og hun vovede ligefrem, at sætte sit krav på ham!

I mens jeg stod og nedstirrede hende følte jeg endnu et par øjne på mig. Et blik, der fyldte min krop med gnister og fyrværkeri. Ham. Han var her. Stod blandt tilskuerne og så på.

"Lad mig lige forklare dig en ting tæve! Ingen, og slet ikke en lavt rangerende tæve som dig, skal komme her og fortælle mig, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg er flagrende ligeglad med din rang i gruppen af skadedyr her i byen. Det rager mig en flagermus." Min hånd fandt hendes hals og hendes ryg fandt skabsrækken.

"Fortæl mig, hvad jeg skal gøre én gang til og jeg skal personligt tømme dig for hver eneste lille dråbe frastødende blod du har i hele din plastikopererede krop! Forstået?!"

Hun krasede op og ned af mine arme. Gjorde et desperate forsøg på at fjerne min hånd fra hendes hals og jeg kunne mærke, hvordan vreden fyldte mig mørke i en kælder.

Følelsen af flere velkendte øjne samlede sig på mig. Vampyre fra klanen.

"Slip mig ... dit ... lig! Ha ... han vil høre ... om det ... her!" Hun gispede efter vejret.

***

Hej folkens.

Beklager at jeg ikke har opdateret den her historie i såååååååå lang tid, men har simpelthen ikke haft tid eller overskud til det og det beklager jeg meget.

Jeg vil gøre mit bedste for, at opdatere så ofte som muligt fra nu af, men med skole, sport, samt tusind andre ting kan det godt være at opdateringerne kommer langsommere end håbet.

Anyway, see ya in chapter 8 ;)

Glem ikke at stemme og efterlad gerne en kommentar, for jeg elsker virkelig at læse dem :D