Monsterlike Love

Ni

Her har I kapitel 9 folkens :)

***

"Feeling better?" 

Jeg kigger op på ham. Blodet flyder ned af min kind mens jeg fortære blodposerne uden at give to flade om, hvad fuck folk omkring mig tænker.

"Lige i tide Valle."

Han smågriner mens jeg vender bunden i vejret på den sidste blodpose og lader indholdet sprøjte ned i halsen på mig. Jeg nyder følelsen af den tykke masse der glider ned i halsen. 

Jeg kan mærke, hvordan min blodtørst dæmpes, men jeg ved at det ikke vil vare ved. Min sult vil tage til i styrke som vi nærmer os den dag og der er intet jeg kan gøre for at forhindre det.

"Er du okay babe? Hvad skete der?" Stephan holder en beskyttende arm omkring mig, som jeg for længst har opgivet at slå væk eftersom han bare lægger den på min skulder bag efter igen.

"Tiden nærmer sig. Det er hvad der skete." Jeg tømmer de resterende poser uden besvær og slikker det tilbageværende blod af mine læber og hænder.

"Godt at se at du endelig er mæt."

Oh nej. Lige hvad jeg havde brug for. Valentine.

"Hvad vil du Valentine?" Min tone var irriteret og rastløs.

"Rådgiverne bad mig fortælle dig at tiden er ved at være inde."

Rasende og frustreret slår jeg hånden ind i væggen med et brag. Jeg trækker arrigt hånden ud af holdet og ryster hånden lidt for at få stivheden ud.

"I dont need them to tell me when the time is! I already fucking know that!" Han krymper sig.

"Rev. Rolig. Det går ikke at du mister kontrollen her. Rådet vil aldrig lade os være, hvis det ender i endnu et blodbad." Valle's hånd på min skulder beroliger mig, som han sender beroligene vibrationer til mig.

"Fint. Sørg for at de fornødne sikkerhedsforberedelser er gjort klar. Informer alle om at holde sig indendørs på dagen." 

Et nik og så var han væk. 

***

Jeg har ingen anelse om, hvor lang tid der gik eller hvorfor han blev ved med at følge mig rundt over alt som en kærlighedssyg skoledreng, men det drev mig til vanvid! Han fulgte mig over alt! På gangene, i skoven, i klasserne. Han gik endda så vidt som at tillade sig at følge mig ud på toilettet! Hvilket resulterede i at jeg sendte ham haltende ud igen. Lidt privatliv har en pige da ret til.

Og da jeg kom ud igen kan I så gætte hvad jeg så? Ding ding ding ding.

Fucking Stephan står ved siden af døren og ligner en der er klar til at rive hovederne af samtlige hanner på skolen. 

Fuck my life. Why did he have to be so fucking hot?! Ugh!

Det irriterede mig grænseløst, at jeg ikke engang kunne se på ham uden at føle mine safter flyde ud af mig som vand i en fucking si.

"IKKE RØR VED HENDE!!!"

Jeg lagde ikke engang mærke til at en menneske fyr var stødt ind i mig, før Stephan var ved at kvæle ham.

Irriteret over det faktum at Stephan var ved at kværke et menneske i fuld offentlighed og det at hans klør fik blodet til at flyde ud i en lind strøm hjalp heller ikke lige på humøret.

"Gider du lige?" Jeg fjernede hans klør fra den rædselsslagne drengs hals. 

"Stå stille." Jeg lænede mig imod drengens hals og slikkede sårene som køterens klør efterlod. Det gavnede ikke ligefrem min sult, men det helede sårene hurtigere. Mennesker heller så utroligt langsomt. Han stivnede under mig og frygten flød igennem ham før jeg slap ham.