Monsterlike Love

Seks

Billedet øverst til højre er Esmeralda😉

***

Jeg skubbede min hætte lidt op. Lod mine øjne komme lidt længere frem end normalt. Og hvorfor ikke? Det var en overskyet dag, solen var ikke til at se nogle steder og vejret var, efter min mening helt perfekt. Det var ikke for varmt, ikke for koldt, men lige tilpas. Ikke at det gør nogen forskel for mig.

"Reveka!" Jeg var ikke engang trådt indenfor før jeg blev mere eller mindre overfaldet af Camille. Jeg gik lige på røven med Camille liggende oven på mig.

"Ikke for at være uhøflig Cam Cam, men... Flyt dig så." Hun gav hurtigt slip, rejste sig og gav mig hånden før hun trak mig op. Hun så forlegent ned i gulvet, før hun mumlede et stille undskyld. Som hun hurtigt glemte alt om, da hendes smil pludselig tog over.

Hvorfor gør hendes smil mig pludselig urolig?

"Er du okay Cam? Du ligner en der lige har mødt en Alpha?" Jeg kiggede bekymret på hende, mens hendes smil voksede og voksede.

Okay, hvis det smil bliver meget større er det lige før det kan nå hele vejen rundt.

"Jeg har ikke, men det har du vist." Fniste hun hemmelighedsfuldt og nu blev jeg for alvor bekymret.

"Han står lige bag mig gør han ikke?"

Og min bekymring blev til en kuldegysning, da jeg så en stor hånd lægge sig på min hofte. Jeg frøs, lige der, lige nu. Blev til en stor ispind, da det gik op for mig, hvorfor hun havde smilet hemmelighedsfuldt.

Jeg kiggede op på det her enorme væsen af en ulv. For satan i helvede, hvor er han stor. Og ikke nok med at han er umenneskeligt høj, hver en centimeter af ham er dækket af muskler. Ren og skær muskel.

Der er ikke noget at sige til, at det ham der er Alpha.

"Hej igen lille flagermus?" Han smilte slesk ned til mig.

Jeg rynkede brynene. Synligt viste ham, hvor meget jeg tager afstand fra ham og hans kælenavn. Som den vanvittigt smidige lille én jeg er med mine 1,84 centimeter slangede jeg mig ud af hans greb.

God bless alle 500 år med ekstrem dansetræning.

"Farvel igen stygge ulv." Og så var jeg skredet.

***

"Bøh!"

Med et brag der kunne skramme kødet af knoglerne og få blodet til at klumpe som en gammel smoothie sprang Rasmus op fra under bordet. Spørg mig ikke, hvad han lavede dernede for jeg har virkelig ingen anelse og jeg har heller ikke lyst til at finde ud af det, hvis jeg skal være helt ærlig.

"Rasmus. Ikke nu." Jeg holder mit blik fastlåst ned på min "to go" kop. Et styks ekstra large bloody marry coming right up.  Original opskrift.

"Wow, hvem har drukket fra din åre her til morgen?" Griner han spøgefuldt, før hans blik bliver helt blankt, hvilket tyder på 3 ting. 1) Han er stadig påvirket af bivirkninger fra at have drukket fra et menneske med hvidløg i blodet. Jeg siger bare, det stads er væmmeligt. At nogen mennesker kan få sig selv til, at komme det i deres mad fatter jeg ikke. 2) Han prøver mentalt at forstå, hvorfor hans "bøh" joke ikke er skræmmende eller 3) han kontakter nogle over vores telepatiske link.

Ikke mindre end fem sekunder senere sidder hele gruppen bestående af Valle, Rasmus, Jac, Mac og så, tja, mig.

"Hvorfor er der noget der siger mig, at I fire ikke har tænkt jer at skride lige foreløbigt?" Jeg tager et sug af min bloody marry. Bless you Tatia for dine awesome skills indenfor blodige drinks.