A bite of love

kapitel 10

Jeg havde ikke været i skole de sidste par dage, efter at Evans havde sendt mig væk. Jeg lod den klistrende masse løbe rundt i munden, inden jeg sank den. Smagen af jern. Ikke noget nyt. Blod har altid haft den samme smag. Det sidste århundrede? Det samme. Det er en af de ting, der ikke bliver ændret gennem tiden.Folk var begyndt at spørge ind til hvor jeg var henne. om der var sket noget? Som om de ikke kunne være ligeglade. Ikke en skid ved de. For hvis de gjorde? Hvis de vidste, at jeg sad her, og fyldte munden med den væske der løber rundt inde i deres kroppe, så ville de nok nærmere frygte at jeg kom tilbage. Den dunkende hovedpine som havde sat sig fast under kraniet, efter at Evans havde sagt at hun vidste at jeg var vampyr, var stadig ikke gået væk. At jeg selv var så dum, at lade det ske. At lade hende få frit udsyn til mine hugtænder. Endeligt burde jeg være ligeglad, men ikke med Evans. Hun vil nok ikke snakke med mig igen, så kan det hele også være ligegyldigt. Overvejelsen om at flytte, at flygte videre til det næste sted, var stadig i mine tanker. Men så igen, jeg ville ikke bare kunne forlade Evans. Selv hvis hun aldrig snakker til mig igen, så måtte jeg stadig forklare hende det hele. Lyden af dørklokken fik mig revet ud af mine tanker. Jeg sad lidt og stirrede ud i luften, håbede på at hvem end der stod ude foran døren, og ville ind, ville gå sin vej. Da dørklokken endnu engang lød, gav jeg mig og gik ud til døren. Og der stod Nina. ''Hey, Uhm du har ikke været i skole her på det sidste.. Er der sket noget?'' Hun så sig over skulderen, og så tilbage på mig. Selv stod jeg bare og så lidt træt på hende. Da jeg ikke svarede hende, så hun sig endnu engang over skulderen. ''Nina hvad laver du overhovedet her? Det er tydeligt at du ikke er her helt af egen vilje. Gå nu bare'' Jeg skulle til at lukke døren, da hun lod nogle ord forlade hendes mund ''Du ser bleg ud'' Helt sikkert for at skifte emne. ''Det gør jeg altid'' Så lukkede jeg døren inden hun kunne nå at stoppe mig. Hun gik. Eller det var hvad jeg troede. Jeg lænede hovedet op ad døren og kunne da høre hende snakke med en anden. Ofc. det var derfor hun havde set sig over skulderen, flere gange. En af personerne gik, og så ringede det på endnu engang Jeg rev jeg døren op ''JEG HAR IKKE BEDT DIG OM AT KOMME, SÅ GÅ NU BA-'' Det røg bare ud af mig, en råben? ja. Lige indtil at det gik op for mig at det var Evans der stod der. Lige der i døråbningen. ''Hey'' Hendes stemme var lav, og hun så bare ned i jorden. ''Jeg..'' Jeg åbnede munden for at sige noget, men fortrød det så. ''Matthew.. '' Hun så op, og lod sit blik hvile lidt på mig, hun rynkede hendes bryn. ''Du ser træt ud'' Jeg trak bare på skulderne. ''Jeg har ikke sovet så meget. Jeg har jo i bund og grund ikke brug for at sove'' Jeg mødte ikke hendes blik.

Denne del er skrevet af fantastiske MavenRosewood

Spam hende i kommentaren med kærlighed <3