Pigen Katelyn Evans er blot en normal, selvstændig pige. Matthew falder pladask for hende, men hun skjuler sine følelser.
"Gider du ikke godt at lade mig være?" Jeg sukkede. "Jeg er træt af dine små julelege!"
-
Tak for alle de fantastiske læsere...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg smilede let, og flettede mine fingre ind i hans. Jeg ved ikke hvordan men jeg var blevet en smule afhængig af ham. Jeg havde ellers aldrig troet at vi ville blive bedre venner. Jeg må indrømme jeg syntes han var ret irriterende i starten, men nu tror jeg at jeg faktisk kan lide ham. Men det her var sikkert intet seriøst. Han lignede en der ikke tog sådan noget kæreste noget seriøst. Jeg smilede skævt, da jeg tænkte over om det nu var slut. Nu stod vi foran hinanden. Jeg havde enkelte tårer i øjnene, og fokuserede på ikke at slippe en ud. Han trak mig endelig ind i et kram, og jeg lagde hovedet på hans skulder. Han kyssede mit hår blidt, og trak sig lidt så han kunne se mit ansigt. Jeg smilede lidt. Han lagde sine hænder på mine kinder, og kyssede min pande.
"Lov mig Evans at du ikke drømmer alt for meget om mig i nat" han grinte kort, og kyssede mig. Jeg smilte og grinte lidt. "vis du lover mig at du ikke drømmer om mig i nat, eller vent du sover jo ikke.. så lad hver med at dagdrømme om mig.." jeg lavede en nuttet lille smil, og han kyssede mig igen. Jeg smilede stort. "Jeg elsker dig.." sagde jeg pludselig, han grinede let. "Og jeg elsker dig!" Han kyssede let min panden igen.
"Evans du må hellere komme hjemad, din mor kan blive bekymret.." jeg grinte let. "Hun bliver ikke så let bekymret.. ligefrem er hun glad for jeg endelig ikke er der til at irritere hende" jeg sukkede let. "Men vis jeg går nu, er der så intet os.. eller jeg ved ikke om der overhoved var noget os.. men vis nu der var? Er det så bare tilbage til normal igen eller?" Jeg kunne se hans blik ændre sig fra glad til såret. Han tog blidt fat om min hånd. "Evans" hans blik hvilede på vores hænder, som noget man drømte om. Noget der var lige foran en, men alligevel føltes det langt væk. "Vis det er det du vil-." Jeg kyssede ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg ville ikke miste ham nu. Jeg kunne mærke han blev overrasket, men jeg trak mig ikke. Han begyndte at stille kysse med.
Han holdte mig om hofterne. Jeg holdte ham om nakken, og legede lidt med kanten af hans trøje ved nakken. Vi stod der i omkring 5 minutter, da der lød et brag.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
