A bite of love

Kapitel 8

Jeg sad i en af klasselokalerne, hørte ikke rigtigt efter hvad Turner sagde. Tænkte bare på Evans. Jeg havde såret hende igen. Jeg så over på hendes tomme plads. Hvorfor skulle jeg også føle sådan, for et menneske. Jeg burde ikke have følelser for dem, de er til for at sådan nogle som mig, kan overleve. ikke for at vi skal bekymre os om dem. Jeg slog hånden i bordet, og rejste mig. Kunne mærke alles blik i ryggen, da jeg forlod klassen. Jeg kunne for fanden ikke bare sidde der, og vente indtil at hun kom tilbage. Hvad hvis hun aldrig kom tilbage? Nej, jeg måtte finde hende. "Weans vil du så komme tilbage" Turner havde fulgt efter mig, ud på gangen. Hendes sko gav genlyd, når hun gik. "Weans du bli-" jeg skubbede dørene op og trådte ud i skolegården, hvorefter dørene smækkede i og skærmede for Turner's stemme. Jeg drejede hurtigt om et hjørne, og lænede mig op ad muren. Ventede på at høre døren åbne endnu en Gang. Først da jeg var lige ved at forlade mit gemmested, blev døren åbnet. "Matthew!" Oh Gud. Turner havde sent Amalie ud for at lede efter mig. Hende ud af alle. Det kunnet havet været hvilken som helst anden person, bare ikke hende. Jeg tog et smil på, og skubbede mig så ud fra væggen. Gik hen til hende, og tog hendes hånd. For derefter at trække hende med om på bagsiden af skolen. "Matt.." jeg skubbede hende op ad væggen. Hendes legende blik fortalte alt. Det var det her hun havde ventet på. Eller det troede hun. Hun vidste nok ikke, at hun snart ville blive offer, for en dødsulten vampyr. Jeg tog en en lok af hendes hår, og snoede det om min finger. "Hvordan vidste du at Turner ville sende-". Hun gjorde ikke modstand, da jeg kyssede hende. Det var anderledes at kysse Amalie, det var tydeligt at hun havde kysset før. Hvor derimod Evans, aldrig havde kysset nogen før. Da jeg trak mig fra kysset, så hun lidt skuffet ud. Og dog, kunne jeg ikke være mere ligeglad. Jeg satte tænderne i halsen på hende. Da jeg var færdig med hende, lod jeg hende glemme alt, for derefter at se hende gå hjem ad. Langsomt gik jeg selv mod Evans's hus. Så på omgivelserne omkring mig, stoppede op da jeg nåede grusvejen, som førte det sidste stykke vej op til hendes hus. De første skridt var tøvende, hvor de sidste hurtigt var taget. Der stod jeg foran hendes dør, som en eller anden idiot. Dog ville jeg også være en kæmpe nar hvis jeg vendte om nu. Jeg lod min hånd banke på døren.

denne del er skrevet af skønneste MavenRosewood

giv hende noget opbakning fordi hun er så fantastisk<3