Kapitel 13

39 0 0
                                    

Vi sad bare der på sengen

¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.

Vi sad bare der på sengen. Sammen. Selvom jeg ikke ville indrømme det, så elskede jeg ham. Jeg elskede ham så højt, og jeg kunne ikke tænke på at forlade ham.
Han trak sig. Jeg smilede bare, og rødmede. Han små grinte af mig. Jeg tog hænderne op til mit ansigt, for at skjule mit halv lyserøde fjæs. Jeg kunne mærke hans øjne stirre på mig. Jeg kunne mærke hans læber dannede et langsomt smil. Han kyssede min pande, og jeg kastede mig hen i armene på ham.

"Matthew! Jeg elsker dig!!" Han nussede mit hår med hans tommelfinger. "Evans, jeg elsker også dig" jeg ville ikke gå andre steder hen, jeg ville blive hos ham. Jeg ville blive i hans favn. Jeg var ligeglad om han var vampyr, som ikke kunne vente med at suge blodet ud af mig. Jeg elskede ham, og ønskede aldrig at forlade ham.

En banken lød på døren, da Matthew's mor trådte ind. Jeg trak mig hurtigt væk fra Matthew. Han smilede, og holdte min hånd imens han gloede spørgende på sin mor.

"Hvad kan jeg gøre for dig?" Han smilte, imens jeg kiggede håbefuldt på hende som om hun ikke kunne gå. Selvom den måde han svarede hende på lød hård, så hun ud til at hun vidste at det ikke var ment ondt. "Matthew søde, du har besøg" jeg kiggede undrende, og kunne mærke han blev en smule chokeret. Han rejste sig, og forlod mig i rummet. Jeg studerede han værelse fra gulv til loft.

Han kom endelig tilbage, med Mia gående bag sig. Hun smilede kæphøj, jeg ignorerede hende bare. Matthew satte sig ved siden af mig igen, og tog min hånd. Jeg kunne se Mia rullede øjne. Matthew smilede til mig, og så knipsede han med fingrende, og hun forsvandt. Jeg var så forvirret, hvor var hun henne. Matthew forsvandt også. Hvor var han.

Han grinte, jeg kunne mærke hans grin nærme sig. Jeg så skræmt, og forvirret ud. Jeg faldt ned af sengen, og vågnede fra mine egne tanker. Jeg kunne se Matthew stadig sad på sengen? Hans hår strittede ud til alle sider. Jeg kunne ikke fokusere, en slem hovedpine slog ned igennem mine øjenbryn. En par ord lettede mine læber. "H-hvor er jeg?"

Jeg lå nede på gulvet da Matthew, endelig kom. Mit hoved var forvirret, og Matthew små løb hen til mig. Hvad var der sket? Matthew så ud som om han vidste hvad der var sket, men så alligevel ikke. Han så undrende på mig. Da han fremstemmade nogle ord.

"U-undskyld, det er min mor. Hun kan få folk til at se syner. Alle har sådan en kræft, min lille søster kan læse folks tanker, min far kan 'Skifte krop' Og ja, jeg kan se Fortiden og fremtiden. Men det er kun nogle af os der har speciale kræfter." Jeg nikkede, mit hoved var stadig forvirret.

Han løftede mig op på sengen, jeg kunne mærke mit hjerte banke. Og min mave rumle. "Er du sulten?" Jeg nikkede stille, da han tog min hånd, og førte mig ud i køkkenet.

 "Er du sulten?" Jeg nikkede stille, da han tog min hånd, og førte mig ud i køkkenet

¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.

Skrevet af Mig!!

Håber i kan lide denne del cuz har arbejdet hårdt på den!! Den her del er mega forvirrende men håber i stadig vil læse den!

A bite of loveDonde viven las historias. Descúbrelo ahora