A bite of love

Kapitel 14

Jeg førte Evans ud i køkkenet, med hendes hånd i min. Faktisk var jeg ikke sikker på, om vi havde noget som Evans ville finde lækkert, men jeg var sikker på ar vi havde noget spiseligt, for hendes vedkommende. Vi prøvede jo trodsalt at virke normale for dem ude fra, og derfor havde vi også altid mad i køleskabet, i tilfælde af at der skulle komme uanmeldt besøg. Køleskabet i køkkenet var kun forbeholdt den mad, som mennesker kunne spise, i kælderen var der et køleskab blod, som vi havde liggende. Jeg slap Evans hånd, og begyndte at finde nogle ting ud af køleskabet. Hun satte sig på bordet og betragtede mig, mens jeg lavede hende det, hun skulle spise. Jeg kunne mærke hendes blik føle hver en lille bevægelse jeg lavede. Da jeg var færdig, vendte jeg mig mod hende med et smil, og rakte hende tallerkenen med sandwichen på. Hun gengældte mig smil, da hun tog imod tallerkenen. Hun lod tallerkenen stå på bordet ved siden af hende, og tog så sandwichen op til munden, for at tage en bid af den. Hun smagte først på den, men så så hun med et overrasket og søgende blik op på mig. Jeg lod en finger strejfe hendes kind. 'Bare fordi jeg ikke selv spiser den slags mad, så betyder det ikke, at jeg er dårlig til at lave det". Hun smilede bare af det. Jeg krydsede armene og lænede mig op at køkkenbordet. Nu var det min tur til at betragte hende, og da hun kiggede på mig, holdt jeg bare hendes blik, inden jeg begyndte at rydde det hele op igen. Hun så så glad ud, når hun fik noget at spise.. Det måtte jeg huske. Hvilket mindede mig om at jeg måtte have en snak med min mor når Evans var taget hjem.

Med Evans hånd i min igen, trak jeg hende med mig igennem huset, men hun stoppede op foran en bogreol og kiggede bare. Jeg fulgte hendes blik, som var rettet mod en bog. Jeg smilte endnu engang let, da hun lod en finger løbe hen over bogryggen. "Det er..-" Da hun ikke selv gjorde hendes sætning færdig, nikkede jeg let, og svarede hende.

"Ja, det er den bog" Altså bogen som hun havde sat med ved springvandet. "Den var jo meget spændende, det kunne jeg fornemme. Du var jo pænt ivrig efter at få den tilbage, så jeg blev et eller andet sted nødt til at læse den" Det var ikke løgn, det var bare heller ikke hele sandheden. Det ansigtsudtryk, smilet, hun havde haft, da hun læste i den. Jeg blev nød til at finde ud af hvad den handlede om, hvad det var, der fik hende til at se sådan ud. Og måske til dels så jeg kunne forså det smil. Jeg lod hende stå der lidt og kigge på den, inden at jeg blidt trak hende med videre, holdte døren for hende, da vi nåede den anden ende af huset, og trådte så udenfor efter hende.

Skrevet af skønne MavenRosewood