A bite of love

Kapitel 4

Jeg gav ham drengen en af de der ligegyldige blikke, stak hænderne i lommerne på bukserne, og gik. Ikke at jeg havde noget imod ham som sådan, han betød bare ikke noget for mig. Han var en enkelt person ud af millioner. Hvorfor skulle jeg bekymre mig om ham? ''Din lille kæreste'' ordene slap ud over mine læber som en mumlen, dog skulle det kun havet været en tanke. Selvom mig og Amalie ikke var kærester, vidste jeg godt at det var hende Evans hentydede til. Billedet af det røde mærke på Evans's kind, efter en hånd, sad fast på min nethinde. Tvivlen om at det nogen sinde ville gå væk, ramte mig. Det var tydeligt at det havde gjort ondt, og det var en smerte jeg havde påført hende. ''Hvorfor havde jeg ikke set den komme?'' Det var stadig en mumlen. Midt i mine fortvivlende tanker, kunne jeg hører nogen kalde mit navn. Jeg vendte rundt og så at det var Liam. Jeg nikkede med hovedet, for at vise at jeg havde set ham. ''Hvad så?'' Jeg så på ham da han nåede mig. ''De andre venter''. Han mente Eric og Caleb. Jeg fulgte efter ham hen til de andre, som stod henne ved nogle træer lidt længere væk fra skolen. ''Så den der regning hvad med den?'' Det var Caleb. ''Hvordan dele vi den op?'' Var det seriøst det de bekymrede sig om? Jeg sukkede. ''Jeg skal nok betale den'' Jeg vendte mig, og skulle lige til at gå, da Liam spurte ''Er du sikker?'' Jeg nikkede bare som svar. Kunne lige nå at opfange Liam spørge de andre om der var sket noget, inden jeg gik. Jeg drejede om et hjørne, og fik så øje på Evans sidde ved springvandet og læse. Jeg stoppede op lidt længere fra hende og betragtede hende. Jeg kunne ikke lade være med at smile, hun var så smuk, når hun sad og læste. Hun så så... Fredfyldt ud? Som om alt andet end hvad der skete i bogen, var ligegyldig. Jeg gik over til hende og stoppede op foran hende. ''Evans'' Hun så op, og jeg skyndte mig at snuppe bogen ud af hendes hænder. Hun rejste sig hurtigt og rakte ud for at tage bogen igen, dog uden held, da jeg bare rakte den op højere op, så hun ikke kunne nå den. ''Matthew giv mig den nu bare, og lad mig så være'' Hun stillede sig op på hendes tæer og rakte endnu engang ud efter den. Jeg kunne mærke varmen fra hendes krop, da hun lænede sig ind mod mig, for at få fat på bogen. '' Hvad er der så spændende ved den bog?'' Jeg sendte hende et smil. ''Ikke noget.. Giv mig den nu bare''. ''Hold op, der må da være noget spændende ved den bog, siden du så gerne vil have fat i den'' Mine øjne satte sig fast på hendes kind. Den var stadig rød. Jeg sukkede og gav hende bogen igen. Uden at tænke over det, rakte jeg ud for at røre ved hendes kind.

dette kapitel er skrevet af MavenRosewood