199 Letters

Kapitel 9

Modvilligt fiksede Harry hans tøj, og Zayn slæbte ham næsten ud af døren. Han rettede hurtigt på hans bukser, inden han lod Zayn trække ham ud. Han knibbede øjnene sammen, da solen skinnede ned på ham. Et syn han ikke havde set i lang tid. Solen fik hans øjne til at stikke og hans hud brænde. Han hadede solen. Han ville hellere være i mørket. I hans højre hånd havde han en flaske vand. Han tog en hurtig tår, vandet forfriskede hans tørre mund. Zayn fulgte ham over til bilen, og Harry kunne høre stemmer skrige igen og igen. De var helt lyse, skrigende. Han fik en kuldegysning, og Zayn vendte sig mod ham og løftede et øjenbryn.

“Hvad er der galt Harry?” spurgte han.

Harry rynkede panden, kørte tungen over sine tørre læber og prøvede at ignorere skrigende.

“Kan du høre det?” hviskede Harry.

Zayn spidsede øre og prøvede at høre, hvad det var Harry kunne høre. Det var dødsensstille udenfor, udover den lave lyd af biler køre ude på vejen, noget rart til en forandring.

“Nej? Kom, lad os gå ind i bilen.” 

Harry klemte sin kæbe sammen og fulgte Zayn til hans bil. Han satte hans Ray Bands solbrilelr over øjnene, som var vandede fra solskinnen. Han gled ind på passagersædet og indåndede den sædvanelige duft af læder og mint.

"Hvor skal vi hen?" spurgte han.

"Vi skal mødes med Nial og Liam i forlystelsesparken." smilede Zayn.

Harry hadede forlystelsesparker af mange grunde. Rutchebaner, køer, skrig, mennesker... bare for at nævne et par ting. Han kunne ikke finde noget sjovt ved dem. Han foretrak strande og frisk luft. Men han gjorde det her for drengene. Zayn begyndte at køre ud på vejen, Harry var helt og aldeles stille. Zayn vidste, at Harry var begyndt at høre ting, men han ville gøre alt han kunne, for at hjælpe ham.

"Hvordan har du det?" Zayn kiggede over på Harry.

Harry blev ved med at kigge ud af vinduet, men svarede endeligt.

"Jeg føler mig som lort."

Zayn kiggede over på HArry en sidste gang, før han kiggede tilbage på vejen. Harry var begyndt at få skægstubbe, men han så stadig bedre ud end tidligere den dag.

"Jeg savner ham også, Harry." hviskede Zayn.

Det var der Harry vrissede. Han vendte sig mod Zayn, vrede spredte sig i hans åre.

"DU ELSKER HAM IKKE SOM JEG GØR!"

"Det betyder ikke noget, han var stadig min bedste ven!" sukkede Zayn.

"JEG SAVNER SÅ FUCKING MEGET. Jeg savner hans øjne, hans stemme, hvordan han nogen gange sang til mig, hvordan han fik mig til at grine, JEG SAVNER HANS SMIL!" råbte Harry.

"Jeg savner også alt det, Harry, det er ikke kun dig."

"Han elskede dig ikke som han elskede mig. Du elsker ham heller ikke ligesom mig."

"HOLD KÆFT HARRY!" råbte Zayn vredt.

Harry trak, vredt, sin telefon ud af lommen, holdte kæft og begyndte at læse de sms'er mellem Louis og ham. Tåre stak i hans allerede vandede øjne, da han læste dem.

Louis: Hvor har du det? Boo x

Harry: Jeg har det fint. Har influenzaen. Ew. Hazza x

Louis: Jeg kommer forbi om 10 og laver dig noget varmt suppe! Xx

Harry: Du har jo en date med Eleanor! X