Asta Carpani er præget af rengøringsvanvid, mistillid og mangel af plads på sin væg til at tegne på. Forhold har aldrig tiltalt hende, og det må hun gentagne gange minde sig selv om, da hun til en fest støder ind i den håbløse romantiker Karl-Emil...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Ej, I er seriøst lidt for søde sammen," siger jeg og kigger på April, der tager sine fødder op i sofaen.
"Ikke nær lige så søde som dig og Valdemar."
"Mig og Valdemar er ikke søde, vi er seje," protesterer jeg.
"Ih ja, undskyld, undskyld. Jeg ville ikke fornærme dig."
"Men det gjorde du altså," siger jeg, før jeg griner, "er det slemt at være "ude" eller hvad man nu siger? Åben?"
"Det er meget bedre end før. Det er lidt, som om en vægt er løftet fra mine skuldre." Hun trækker på skuldrene.
"Jeg gætter på, Noah også er en hel del gladere nu?"
"Meget. Hun havde det ret svært ved at være i skabet igen, hvis det giver mening?"
"Det gør det, ikke fordi jeg siger, det er det samme, men det er også meget nemmere at have et "offentligt" forhold, end et man skal gemme og bekymre sig om hele tiden."
"Præcis. Jeg tænker også, at det har været svært for dig og Valdemar at skulle skjule det, for det føltes jo også "forkert" på grund af Asta?"
"Du har ikke nogen ide om, hvor dårligt jeg har det med mig selv for at kunne lide ham. Det føltes reelt som om, jeg har taget hendes fyr eller sådan noget, eller bare været the mistress, du ved?"
"Jaer, det forstår jeg godt lidt," nikker hun.
"Fuck, vi har bare begge haft det hårdt."
"I det mindste er det bedre nu, kan man sige."
"Fuck ja om det er," siger jeg og smiler stort. Valdemar er vitterligt det bedste der nogensinde er sket for mig, hvilket er meget cheesy og lidt for fløde sagt, men det er sandt. Han er det sødeste, mest omsorgsfulde menneske, og jeg ville hellere af med begge mine ben end ham. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan jeg har kunne have sådan et godt liv uden ham, for han gør alting meget bedre. Urgh, jeg sætter alt for meget pris på ham. Også bare det, at han ikke er jaloux anlagt, så jeg kan stadig have mit eget liv, uden han har brug for at blande sig i alting på en dårlig måde. Han spørger ind til min dag, fordi han er interesseret i mig, ikke fordi han vil vide, om jeg har været sammen med en eller anden dreng, og det elsker jeg ham for.
"Tænker du på Valdemar lige nu?"
"Hvordan vidste du det?"
"Du rødmer."
"Nej, jeg gør ej."
"Valdemar og Ellen sidder i et træ, og k-i-s-s-i-n-g," synger April højt, jeg griner og prøver at sparke hende ud af sofaen.
"Hej," råber min mor, da hoveddøren smækker. Hun skulle på arbejde. Hendes kontor ligger nærmest for enden af vejen, så hun var kun væk i lidt over en time, hvor April og jeg bare har siddet og snakket og drukket te.
