Asta Carpani er præget af rengøringsvanvid, mistillid og mangel af plads på sin væg til at tegne på. Forhold har aldrig tiltalt hende, og det må hun gentagne gange minde sig selv om, da hun til en fest støder ind i den håbløse romantiker Karl-Emil...
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Der er en varm hård krop presset op af min. Jeg vender mig om, så mit hoved er ud fra hans hals. Mit hoved dunker. Jeg burde drikke noget vand og komme op og træne. Jeg kan ikke blive liggende her til han vågner. Hvem ved, hvor lang tid der vil gå, før det sker? Jeg er ikke hans kæreste. Det er ikke meningen, vi skal ligge og putte, for det gør venner ikke. På den anden side, hvor mange venner gør, hvad vi gjorde i går?
Hvis jeg var en ordentlig ven, havde jeg også tænkt på Asta, men det gjorde jeg ikke. Altså til festen, ikke imens jeg havde sex med hendes bror. Det kan godt være, jeg er åben for at prøve nye ting, men det er dog langt over min grænse. Nej tak til incest, jeg skal i hvert fald ikke være en del af det, Cerci og Jamie må gøre som de vil. Det gik bare en del meget udover deres psycho børn. Det er godt Asta ikke er inde for incest.
Jeg sukker. Asta, Asta, Asta. Det er meningen, jeg skal være hendes støttende veninde, og så går jeg bag om ryggen på hende og hooker op med hendes bror, første chance jeg får. Yay me. Jeg burde have været mere sammen med hende, end jeg var i går, men der var så mange sammen med hende hele tiden. Det var bare meget nemt at synke ned i en sofa med en flaske små sure sammen med Valdemar, Oneil og Malthe.
"Hvad tænker du på?" Lyder Valdemars hæse stemme.
"Asta," siger jeg og rykker mig lidt, så jeg ikke stirrer på hans hals mere, den er dog lige så pæn som resten af ham.
"Well, that's a turn off." Jeg griner og sætter mig op.
"Det er en skam, så må jeg jo hellere stå op." Jeg bliver hurtigt trukket ned at ligge igen. "Lad mig i det mindste få tøj på?" Spørger jeg, Valdemar kniber øjnene sammen. "Please?"
"Nej, fordi så kommer du ikke tilbage, og jeg gider ikke stå op." Hans stemme er ikke hæs mere, det var ellers sygt hot. Morgenstemmer kan virkelig noget.
"Jeg skal bare have tøj på," lover jeg, "eller vil du have at Oneil åbner døren og ser hele mig, fordi jeg ligger ikke under dynen lige nu?" Han giver langsomt slip på mig, men sender mig et du-har-bare-ikke-at-lyve blik. Jeg finder mine trusser på gulvet og tager dem på. Jeg kigger rundt i hans værelse efter noget, der ikke er mine jeans eller min top fra i går, fordi den er ubehagelig og varm, og det kan jeg ikke deale med lige nu.
"Du ser hot ud," informerer Valdemar om.
"Tak, Audi," smiler jeg. Han har endelig fået et kælenavn. Det dukkede op i går, mens vi gik hjem til ham efter festen. Jeg ved ikke hvad klokken var, da vi smuttede i går. Det var efter vi havde taget billeder med April, hun efterlod os i gangen og så smuttede vi bare. Det var den bedste chance vi havde, og det er jo ikke lige frem fordi nogen ville savne os, Oneil var allerede gået og alle andre havde gang i andre ting. Valdemar så en fed Audi og snakkede i lang tid, om at han gerne ville have en, men en elektrisk, fordi den bil han har nu, er hans mors gamle, og den er ret skrald, plus et eller andet med en, der hedder August Horch, ingen ide om hvem det er og blah blah blah. Det gik op for mig, at han havde CAR i sit navn, så jeg kaldte ham for sjov Audi, da jeg sagde godnat, og han kommenterede ikke på det, så tænker det er godkendt.
