Asta Carpani er præget af rengøringsvanvid, mistillid og mangel af plads på sin væg til at tegne på. Forhold har aldrig tiltalt hende, og det må hun gentagne gange minde sig selv om, da hun til en fest støder ind i den håbløse romantiker Karl-Emil...
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Jeg ved ikke, hvornår jeg er faldet i søvn, men jeg ligger i vores sofa, mens Asta og Ellen ser et eller andet i fjernsynet. Det vil sige, de sidder begge på deres telefoner, men med fjernsynet tændt. Min telefon, som ligger på sofabordet, summer kort. Jeg rækker ud efter den og ser, at det er en besked fra Noah.
<3:Må jeg ikke snart se det der blondesæt?
Jeg smiler og lægger telefonen tilbage på bordet, hvorefter jeg kigger hen mod fjernsynet.
"Ser I virkelig High School Musical 2 uden at vække mig?" Jeg tager mig såret til brystet og sætter mig op med tæppet viklet om mig.
"Yeah, well, du har ikke lavet mad til os endnu, så du fortjener det lidt," siger Asta.
"Bitches." mumler jeg, før jeg sukker. "Hvad vil I have at spise?"Jeg rejser mig op for at gå i køkkenet, men bliver bandet af på vej derud, fordi jeg åbenbart går i vejen for Troys dansescene. Jeg rækker bare fuck, synger med på 'Bet on it' og sender dem begge et ondt blik, før jeg går væk.
"Kan du ikke lave lasagne?" Spørger Ellen, og jeg sværger, at mine indvolde lige skulle til at presse sig op af halsen på mig.
"Fy, det kan jeg simpelthen-"
"Du sagde ikke lige fy til lasagne," udbryder Asta og retter sig op i sofaen. Måske kildede hendes edderkoppesans, eller noget. Lasagnehadersans.
"Det er literally så, så smattet. Det sutter, siger jeg jer."
"Du sutter," mumler Ellen surt, før hun også rejser sig. Der tager du nok fejl, min skat, men fint nok. "Du har fået en besked fra 'hjerte'," siger hun og vrikker med øjenbrynene. Der sank alle indvolde til bunds igen. Shit. I det mindste ved de ikke, at det er hende, fordi jeg ændrede hendes navn den anden dag.
"Det er bare min fætter," lyver jeg. Fuck, dårlig løgn. Hvorfor ville min fætter hedde '<3'?
"Jeg håber virkelig ikke, at din fætter vil 'se dig i det grønne og måske også hjælpe dig af med det'," hun laver en bevægelse, som fik hun kuldegysninger. Asta er lynhurtigt oppe og har pauset filmen. Ingen Troy til at hjælpe mig nu.
"Handler det om de sæt, du købte i Monki forleden?"
"Ingen fest uden incest?" Jeg trækker på skuldrene, og pigerne kigger på mig, som om jeg er åndssvag. "Okay, måske er det ikke min fætter," indrømmer jeg og går ud i køkkenet, hvor jeg begynder at krydre noget hakket oksekød.
"Iiiih! Hvem er han?" Asta løber med ud i køkkenet, og Ellen følger trop.
"Og hvorfor har vi ikke hørt om ham før nu?" Spørger Ellen. Jeg synker en klump i halsen.
"Vi... Holder os bare for os selv for nu. Det er virkelig ikke så dybt, piger."
"Er han lækker?" Hun, har jeg lyst til at rette. Og ja, hun er skide fucking lækker. Jeg savner hende faktisk lidt. Siden dagen på stranden har vi facetimet lidt, og jeg har været ovre hos hende én gang, men ikke mere. Skrot lidt, jeg savner hende ret fucking meget.
