48│The daddy of action & småkager

12 2 2
                                    

"Det er jo ikke en julefilm," mukker Asta

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

"Det er jo ikke en julefilm," mukker Asta. Jeg krydser armene og kigger ind i mikrobølgeovnen, hvor vores popcorn er ved at blive klar. Jeg bad Ellen om at lave dem, men med mere eftertanke smuttede jeg ud i køkkenet til hende, inden hun brændte dem på. For anden gang.

"Jo, det er. Der er jul, gaver, julesange og sne, ergo er det en julefilm," skænder Ellen. Asta tager en tår af sin varme kakao og ryster tvært på hovedet.

"Sorry, Asta, men jeg holder altså med Ellen her," mumler jeg. Hun udstøder en fornærmet lyd og sætter sin kop på køkkenbordet hårdt nok til, at lidt af kakaoen skvulper over.

"Julemanden er ikke med."

"Det skal han da heller ikke være, for at det er en julefilm," protesterer Ellen og kigger på mig med et mærkeligt ansigtsudtryk. Jeg trækker på skuldrene og ser igen ind i mikrobølgeovnen i et håb om at forblive nogenlunde neutral i denne diskussion.

"Jeg ved ikke, hvordan jeres julefilm er, så," siger Asta med en rynket pande og dømmende blik.

"Du kommer til at kunne lide den. Bruce Willis er med," lokker jeg.

"Bruce Willis?" Spørger Asta forvirret. Jeg sukker og læner fortvivlet min pande mod glaslågen foran mig.

"Alan Rickman? Please Asta, please!" Hvis ikke hun kender Alan Rickman, så tror jeg altså, at jeg bliver nødt til at smide hende ud af lejligheden.

"Altså Snape?" Hun ser endnu mere forfærdet ud nu. "Føj, hvor klamt."

"Ja. Men hvordan kender du ikke Bruce Willis?" Spørger Ellen. Asta trækker bare på skuldrene og begynder at tørre den spildte kakao op.

"Fordi det er en gammel mand, jeg foretrækker dem lidt mere på min alder, hvis jeg skal sukke og dåne over dem."

"Han er basically the daddy of action," siger jeg og tager popcornene ud, før jeg sætter en ny pose over.

"Åh daddy, din action er så god!" Joker Asta med en alt for lys stemme. Jeg laver bræklyde og hælder de popcorn, jeg lige har taget ud, i en skål og drysser salt på.

"Jaer, eller noget," siger Ellen og hopper op på køkkenbordet, hvor hun sætter sig i skrædderstilling. "Hvad skal I til jul?"

"Bare til Bornholm. Alle drengene er hjemme for første gang i evigheder," siger hun med et blødt smil. Jeg elsker, hvor begejstret hun bliver, når hun snakker om sin familie. Hele hendes ansigt lyser op, så glæden og kærligheden stråler ud af hende.

"Aw, så skal Ellen og Valdemar være separeret i mere end 24 timer, hvordan skal de nogensinde klare det?" Driller jeg.

"Hvordan skal de klare ikke at have højlydt sex hver dag?"

"Det er, hvad jeg ikke kan klare," siger Ellen og tager en popcorn. Asta tager skålen i sin favn og går ud i stuen. "Det bliver faktisk hårdt," siger hun til mig. Jeg kigger bare dødt på hende og strammer min hestehale.

Alle Gode Gange Tre ✓Where stories live. Discover now