Two Of Us

Hvor er Lea?

I dag vågnede jeg meget tidligt, da min mor åbenbart havde en masse at fortælle mig. Nu er hun kørt, imens jeg prøver at få alt til at give mening - for det gør det absolut ikke lige nu. Lige nu har jeg allermest brug for Lea, men hun er stadig hos Niall. Jeg ved ikke om jeg burde ringe til hende, for hun har nok travlt med så meget andet. Jeg smider telefonen ned i sofaen, og går langsomt ud mod køkkenet. Jeg finder et glas frem, hælder koldt vand op i, og går ellers bare slaskende tilbage til stuen. 

Jeg kigger på min telefon, og imellem tiden har jeg fået to beskeder fra Niall. Hvad vil han mig nu? Jeg låser min telefon op, og klikker ind på sms. "Heyy Soph, hvordan går det med dig?" "Og hygger Lea og dig?" Whaaat? Ved Niall ikke hvad der skete hos Harry, eller er han bare ligeså påtrængende som ham? Og Lea, hvad mener han? Hun er jo ikke engang her, så hvad foregår der lige? Jeg har egentlig ikke lyst til at svare ham, men den del med Lea, den bekymre mig ret så meget. Jeg sætter mig ned i sofaen, stiller mit glas med vand på sofabordet og læner mig tilbage. Jeg skriver "Hey Niall, jeg har det fint, tak. Men Lea er altså ikke her, og har heller ikke været det?" og så er den sendt. Kort tid efter, så vibrerer min telefon. Det Niall, han ringer. Jeg stryger min finger hen over skærmen, og tager derefter min telefon op til øret. "Er Lea ikke hos dig?" lød det fra Niall. Jeg kunne sagtens høre, at han var ligeså forvirret som mig. "Nej? Hvornår sagde hun, at hun ville tage hjem til mig? Hun har på intet tidspunkt været her, så jeg forstår det ikke lige?" svarer jeg forvirret tilbage, mens min krop begynder at panikke. "Hun tog fra Hotellet her i Holland for to dage siden, og hun sagde, at hun bare ville en tur hjem til DK." okay what, hvad fanden.. Det ligner SLET ikke Lea. "Undskyld mig Niall, men har du ignoreret at hun ikke har svaret dig i TO dage?" jeg vidste bare, at jeg ikke skulle lade hende være alene med de drenge.. De har så travlt, at de glemmer alt og alle som er omkring dem. "Nej Sophia. Hun sagde selv, at hun ville skrive om et par dage, hun havde brug for et pusterum - hvilket jeg naturligvis respekterede." okay, det kan jeg absolut ikke blame  ham for. "Jeg tænker vi må handle hurtigt her. Jeg vil prøve at ringe til Lufthavnen, og høre om de har haft tjekket en Lea ind for de sidste to døgn." tilføjer han. "Perfekt, jeg vil ringe rundt til familien og vennerne" svarer jeg, og så blev der ellers bare lagt på.

Nu er der gået to timer, og hverken familie eller venner har set eller hørt noget fra hende. Katastrofe, som om jeg ikke har nok at tænke på. *Bib, bib*, og hurtigt er mit blik over på min telefon. Jeg tager den op, og ser det er en besked fra Niall. "Tjek din mail, jeg håber du vil benytte dig af den. Det vigtigt, så gør det for Leas skyld!" jeg svarer ham ikke, jeg har mere travlt med at få tjekket den mail. "Fra Niall Horan" super, fundet! Jeg ser hurtigt, at det er en flybillet der er vedhæftet i mailen. Nej, nej og nej. Jeg er jo færdig med det der, men.. Lea.. Jeg bliver nødt til det.

Jeg var nu langt om længe nået til Kastrup Lufthavn, alt bagage er nu også afleveret. Her sidder jeg bare, og venter desperat på flyets ankomst. Pludselig råber en lille pige "Mor se, mor se!! Nu kan vi komme ind i flyet! Jubiiii!" Jeg rejser mig op, og går direkte ind i køen foran de mange andre passagerer der skal med flyet. En prikker mig på skulderen, og jeg vender mig straks om. "Undskyld mig, men du kan ikke bare sådan springe køen over" siger han, føj han lugter egentlig grusomt. "Det kan du jo så se, at jeg kan" svarer jeg ham flabet tilbage, ruller øjne af ham og vender mig om igen. Jeg viser mit pas, og følger ellers bare efter de passagerer som går foran mig. Jeg finder mit sæde, læner mig tilbage og tager en dyb indånding.. Tænk lige over hvor meget de drenge rejser, og jeg er allerede udmattet. Jeg har ondt af dem.

Efter en 1,5 time, der er jeg endelig nået frem til Amsterdam. Hovedstanden i Holland, og den smukkeste by hvis du spørger mig. Jeg finder min bagage, og går derefter ud mod parkeringspladsen som ligger bag Lufthavnen. Jeg ved egentlig ikke hvem jeg venter på, da Niall havde skrevet, at det er en af vagterne fra Hotellet der kommer og henter mig. Skeptisk det er jeg da, for jeg sætter mig jo teoretisks set ind i en fremmedes bil. *DYT, DYT* jeg får et kæmpe chok, og ser så der holder en stor sort Mercedes lige foran mig. I det jeg er ved at åbne bagklappen, der mærker jeg en ånden i nakken. "Nu skal jeg nok hjælpe dig" stemmen lyder bekendt, og jeg vender mig hurtigt om. "Niall! Jeg troede du ventede på Hotellet?" udbryder jeg, mens mine øjne stråler op. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke havde savnet ham en lille smule, men det ville hver en Directioner jo gøre. Jeg skal jo også bare huske mig selv på, at jeg kun er her for at finde frem til hvor Lea er. Jeg river mig hurtigt ud af mine små tanker, da Niall står med min kuffert i hænderne. Han slår bagklappen ned, og gør tegn til jeg skal følge med. Han åbner bildøren op for mig, og jeg hopper hurtigt ind. Han hopper ind på passagersædet, sætter noget musik på og så kører vagten os ellers bare mod Hotellet.

"Øhh, Niall? Hvor er vi på vej hen?" tilføjer jeg spørgende, mens jeg kigger ud af bilruden. Vi har kørt i snart 45 minutter, og det skulle vidst kun tage 20 minutter fra Lufthavnen. "5 minutter, så er vi der" svarer Niall mig, mens han giver mig et lille smil i bakspejlet. Jeg vender blikket mod ruden igen, og her ser jeg det smukkeste.. Nogensinde! Vi kører på en lille vej, og på begge sider af vejen er der fyldt med blomster. "Waow" siger jeg stille, mens bilen forsigtigt stopper med at køre. Jeg ser undrende hen på Niall og vagten, for vi er snart derude hvor kragerne vender - og det husker jeg ikke som en del af planen. Niall træder ud af bilen, og åbner hurtigt døren op for mig. Jeg forstår absolut ingen ting, og bliver bare sættene. Niall tager hurtigt fat i min hånd, og får revet mig ud af bilen. Javel, ud fik han mig da. "Hvad laver vi så her?" spørger jeg ham om, imens jeg allerede er gået i gang med at plukke blomster. Niall kommer langsomt op ved siden af mig, og ser nervøst ned på mig. Lille? Ja det er jeg. Men hvad er der med ham? Hvorfor ser han så nervøs ud, er der mon sket noget alvorligt? "Øhm, er du okay?" spørger jeg ham stille ad, og i dét tager han fat i min hånd. "Du bliver sikkert sur nu, men det var den eneste mulighed jeg havde, for at jeg kunne få dig her til, så jeg kunne få snakket ud med dig" Jeg er gået fra at se bekymret ud, til at se alvorlig ud. Hvad sker der?? "HVAD??.. Lad mig gætte, Lea er her i byen?" spørger jeg med hævet stemme, og i det samme sekund nikker Niall ad mig. Jeg ser surt op på ham, det her er slet ikke fair overfor hverken Lea eller jeg. "Fair hvis du ville snakke ud med mig, men ligefrem at bruge Lea som en bekymring for at komme.. Det er sygt, je-" Niall afbryder mig, da han pludselig siger "Jeg har savnet dig, så er du ikke sød at blive her i bare én dag? Bare så vi kan få snakket ud?" Jeg ruller øjne ad ham, og går ellers bare over mod vagten som har kørt os her til. "Er du sød at køre mig til det Hotel hvor Niall bor på? Jeg har en veninde der venter på mig" spørger jeg ham pænt ad. Vagten nikker hurtigt, og gør tegn til jeg skal hoppe ind i bilen, hvilket jeg er hurtig om at gøre. Jeg ser hurtigt vagten gør tegn til Niall at vi køre nu, og der går ikke længe før han sidder inde i bilen. Endelig, langt om længe er jeg snart hos Lea. Godt nok ikke i de vante rammer, men det også ligemeget.. Bare det at jeg får hende at se, det betyder alverdens lige nu..