Two Of Us

Farvel til drengene..

Jeg mærker en prikken på min skulder, og mine øjne åbner sig langsomt. Jeg drejer hovedet, og ser det er Harry som sidder og prikker til mig. "Hvad er der?" mumler jeg træt. "Vi er fremme, vi skal ud af flyveren" svarer han mig. Jeg rejser mig fra sædet, finder mine ting og går ellers bare mod udgangen. 

Vi står nu på parkeringspladsen, og hvad vi venter på, ja det ved jeg sørme ikke. Pludselig drejer en rød Audi tværs indover parkeringspladsen, og bremser hårdt op lige foran Harry og jeg. Jeg kigger hurtigt over på Harry, da man absolut ikke kan se igennem bilruderne. "Det er en af mine gode venner, han har bare sikret sin bil på gru" jeg afbryder ham "På grund af din berømmelse" Uden at sige noget, går han langsomt over mod  den højre bagdør. Han åbner døren, og gør tegn på jeg skal hoppe ind. Jeg sætter mig ind, og Harry hopper hurtigt ind foran. "Jeg har intet fortalt til Louis om at du er med mig, jeg tænker det skal være en overraskelse" siger Harry, mens han kigger om på mig. "En overraskelse? Jeg tvivler stærkt på, at jeg kan være en overraskelse" griner jeg. Harry ryster bare hovede af mig, mens hans ven kigger spørgende på ham.

Jeg sidder lige nu i Harrys sofa, og alle tankerne flyver igennem hovedet på mig. Tænk lige over, hvor meget jeg har gået igennem den sidste uges tid. Først var jeg hjemme i mine vante rammer, så Berlin og nu sidder jeg så her i Harrys sofa i London. Det er jo det de er vant til, og nu forstår jeg bedre hvorfor de typisk er stresset. Det her har kun stået på i en uges tid for mig, og jeg er allerede ekstremt presset med det. "Vil du have et glas sodavand?" spørger Harry mig om, og jeg bliver hurtigt revet ud af alle mine tanker. "Jo tak, en Cola er helt fint" svarer jeg ham, og han går ud mod sit køkken. I det jeg læner mit hoved tilbage, der ringer min telefon. Jeg kigger på den, og ser det er Lea der ringer. Hurtigt rejser jeg mig fra sofaen, løber op af trapperne, og vælter ind på et af værelserne. Jeg skynder mig at tage den, og sikke en støj der går igennem telefonen. "Hey Soph, hvorfor har du intet sagt om at du er rejst videre? Ved din mor det godt?" hører jeg Lea sige, men det minimalt, for støjen overdøver hende. "Der er en masse støj, jeg kan næsten ikke høre hvad du siger, hvor er du? Og undskyld jeg ikke har fortalt dig noget, men vi havde utroligt travlt. Og nej, har ikke haft tid til at få snakket med min mor endnu, men jeg regner også med at være hjemme igen i morgen" svarer jeg hende. "Arh, jeg er bare lige ankommet til Hotellet, og der er åbenbart renovering lige ud foran min altan. Niall fortalte mig det bare lige, og ville høre det fra dig af også. Men jeg har ret travlt, så jeg tænker vi bare lige snakkes ved? Og husk lige at give mig update på Louis, det Niall har fortalt mig indtil videre har bekymret mig lidt" prøver hun at få sagt, mens støjen igen overdøver hende. "Super smukke, og det vil jeg gøre. Vi ses snart igen!" svarer jeg, og ligger på. 

Igen sidder jeg i Harrys sofa, men denne gang sidder vi der sammen. Vi snakker om alt, lige fra den gang vi var små til i dag. Vi bliver afbrudt af Harrys telefon der ringer. Han kigger på den, og gør tegn på han er nødt til at tage den. "Det gør du bare" siger jeg. Harry rejser sig fra sofaen, og går ud i gangen. Jeg sidder bare og stepper, det gør jeg sådan set altid når jeg keder mig. Pludseligt hører jeg Harry hæve stemmen, og som jeg nu er, så er jeg alt for nysgerrig til at kunne ignorer dette. Jeg rejser mig fra sofaen, og går langsomt over mod døren til gangen. Jeg stiller mig op ad væggen, og prøver at lytte med. Jeg ved det er forkert, men jeg kan simpelthen ikke lade vær. Upsi. "Hvorfor gjorde du det?" hvæser Harry, wow, han lyder godt nok sur. "Så jeg har taget Sophia med hertil, for ingen nyttes skyld?" ryger det vredt ud af ham. Okay, så det er Louis han snakker med? Hvorfor sagde han ikke det til mig, da hans telefon ringede? "Du var ked af det over, at Sophia ikke ville rejse med dig tilbage til London, men du vælger at opholde dig hos en anden pige så snart du kom hjem? Det fortjener hverken jeg eller Sophia at have brugt tid eller energi på, hav en fortsat god Turné" og så blev der stille, helt stille. Langsomt trækker jeg mig selv tilbage i sofaen, Harry skal ikke finde ud af, at jeg har stået og lyttet med. Harry er hurtigt tilbage, og han sætter sig ved siden af mig. "Jeg er ked af det Sophia, men Lou" Jeg rejser mig op fra sofaen, og får hurtigt tilføjet ordene "Jeg vil ikke høre det! Jeg bruger tid her, som jeg kunne have brugt på min familie. Jeg vidste det var en STOR fejltagelse fra start, men heldigvis slutter det her! Jeg vil hjem og bruge min ferie på min familie, det her er absurd" Nu mistænker Harry mig sikkert, men ærligt, jeg er ligeglad. Kontakten skal alligevel ende her, jeg vil ikke længere være en del af dette.

Jeg har ignoreret Harry i godt og vel en halv time nu, og han har endelig forstået, at jeg ikke har tænkt mig at svare ham uanset hvad han siger. Alle mine ting er nu pakket, og langsomt får jeg det ind i den Taxa jeg har ringet efter. Manden hjælper mig med min bagage, og inden jeg ser mig om, der er vi kørt ud af Harrys indkørsel. "Hvor skal fruen så hen?" spørger manden mig pænt ad. "Lufthavnen, bare den nærmeste" svarer jeg ham.

Endelig fremme, og nu kan jeg snart få mit normale liv tilbage igen. Intet stress, og ingen bekymringer. Og i det, der bipper min telefon. En besked. Jeg tjekker den, og heldigvis er den bare fra min mor. "Hej skat, hvornår er du hjemme igen? Knus mor" Urgh, hvad har jeg dog lavet.. Nu går det op for mig, hvor meget jeg egentlig savner mit hjem. "Hej mor, jeg er hjemme om ca. 3-5 timer. Jeg elsker dig!" svarer jeg hende, og sætter min telefon på flyfunktion. Jeg finder mit sæde, får min bagage op på hylderne og sætter mig så. Jeg gider egentlig ikke vente på flyet letter og alt det der, jeg vil egentlig bare gerne sove, og så vågne op til savnede Danmark om en times tid...