Two Of Us

Crazy nat

Jeg står stadig bare og glor akavet ind i de her blå øjne, som om at jeg er havnet på en helt anden planet. Står jeg seriøst overfor selveste Louis Tomlinson? Hvaaaa? "Jeg ved ikke om du hørte mig for alt den støj, men jeg spurgte om alt er ok?" gentog han sig selv, nu bliver det da først akavet. "Jo, det tror jeg. Eller, det skal du nok nærmere spørger min veninde om." svarede jeg forvirret, og det går hurtigt op for mig, hvor latterligt et svar det var. Han gav et lille fnis, og der gik det op for mig, at jeg havde taget hånden op til hovedet i stor forvirring. "Bare rolig, jeg forstår." sagde han. Godt nok tænkte jeg, for det jo heller ikke lige en situation man har set komme. Altså at stå og snakke med en verdens berømt popstjerne, nårhhhh ja.

Lea kommer pludselig væltende ud af døren fra toilettet, og jeg kan bare lugte stanken fra bræk. Det er sikkert ikke engang slemt, jeg er bare utrolig sart på det område. Jeg er allerede så pinlig over det her, for jeg ved bare, at når det går op for Lea at det er selveste Louis der står her, så vælter hun over på ham. Jeg kan se at Louis kigger over på hende som jeg, og at han holder grinet inde. Hun står bare i døren og kigger akavet ned i gulvet, mens hendes øjne sejler rundt. "Lea, er du okay?" får jeg tilføjet, uden at nærme mig hende. Nej tak til bræk, eller trods alt bare en ånde der lugter af det.

Hun kigger op, og der går ikke længe før hun får svaret mig med et "ja!". Men hun kigger slet ikke på mig, hun har spottet at Louis står lige ved siden af mig. "HeJ LouIS" siger hun pisse stiv, og jeg tager mig endnu en gang til hovedet. Det her kan KUN gå galt. Louis står bare og griner, men han tager heldigvis situationen overraskende pænt. "VI eR KÆMPEEE fan af JeR!" får Lea tilføjet, og går langsomt over mod Louis. Åhh nej, lad nu vær, siger jeg bare inde i mig selv. Lea omfavner ham, og uden et eneste undrende blik, så gengælder han krammet. Damn, han tager det godt nok pænt. Men igen, selveste Louis Tomlinson? Det er ikke engang gået op for mig endnu, at jeg står lige ved siden af ham, og så endda med min stive veninde. Det så mærkeligt det her.

Lea kigger undrendende på mig, og jeg forstår stadigvæk intet som helst. Jeg ser pludselig de her tårer der glider ned af Leas kind, og det plejer også at være vores begge reaktion, når vi bare ser et eller andet med de drenge. Men igen, jeg forstår stadig ingen ting. "Nå men piger, jeg synes da lige i skal have lov til at hilse på de to andre også." siger Louis så, og jeg giver endnu en gang et undrende blik. "Jeg kan forstå på Lea at I er fans, så jeg vil da selvfølgelig gerne give jer muligheden for at hilse på Harry og Niall også." svarer han tilbage, sikkert på grund af mit undrende blik. Selvfølgelig får Lea sagt alt, og helt sikkert også på den dummeste måde når hun er så stiv. Vi skal helt klart ikke hilse på de andre, i hvert fald ikke i dag. Lea er alt for stiv, og det vil kun blive en meget værre situation - hvis det overhovedet kan blive værre. "Tak for tilbuddet Louis, men det går desværre ikke." svarede jeg ham. Jeg tog hurtigt Lea i armen, og rev hende ellers bare med tilbage til det bord hvor resten af klassen sad.

Jeg tror stadig ikke, at det er gået op for Lea hvad der lige er sket. Hun sidder allerede igen sammen med de andre, og drikker sig endnu mere stiv. Jeg kan ikke komme mig over, at jeg lige har mødt Louis. Og i et sæt går det op for mig, at jeg afviste ham på det groveste, selvom han var så høflig overfor min pisse pinlige og stive veninde. HVAD HAR JEG LIGE GANG I?? Jeg står igen i min egen verden, og overvejelserne går på, om jeg bør gå over og sige undskyld.. det var da i den grad uhøfligt af mig, men det havde nok også været ligeså uhøfligt af mig, at trække min pisse stive veninde med over til de andre. Det var da nok i sig selv, at Louis skulle opleve hende i den tilstand. Jeg gjorde op med mig selv, at jeg ikke skulle gå over til ham. For det første må han da have tænkt, at hun var alt for skør, og for det andet så har han nok glemt alt om os nu, eftersom jeg var så uhøflig.

Festen er blevet helt absurt, jeg har faktisk ikke engang lyst til at være her mere. Og for ikke at ødelægge aftenen for de andre, så vælger jeg selv at gå. Jeg plejer aldrig at forlade byen selv, og jeg plejer også altid at være en af de sidste. Men ikke i dag, da jeg simpelthen ikke kan overskue bare at stå på et dansegulv hovedet fyldt med tanker. Havde Lea ikke været så stang stiv, så havde hun været i samme bås som mig. Den her dag skal bare rundes af omgående, det har simpelthen været så pinligt og uvirkeligt. Vi har stået overfor en af vores største idoler, og Lea gjorde situationen SÅ akavet. Jeg er slet ikke sur på hende, for lige meget hvem end det så havde været, så havde situationen været pisse pinlig uanset hvad. Den er bare ikke lige så god, når det er One Direction. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at fortælle hende om alt det her i morgen, hvis det altså ikke bare er en drøm. Det så svært at tro på, at alt det her er sket og at det er virkeligt.. Åh gud..

Jeg er endelig kommet hjem, og jeg skal absolut bare i seng. Jeg ligger mig til rette i min seng, og trækker ellers bare dynen hen over mig. Jeg ligger lidt og sukker over natten, men der går ikke længe før jeg falder i søvn..