Two Of Us

Gensyn med tøserne, eller hva?

Jeg sidder lige nu og spiser morgenmad, og jeg tænker på den virkelig mærkelige dag i går. Ikke nok med at Lea og jeg fik en koncert, så fik vi også lov til at lære Niall og Louis bedre at kende. Det jo sådan set det enhver Directioner drømmer om, så jeg er stadig helt i chok over det. Men det der bliver svært nu, det er at glemme dem. Så snart de er rejst, så er vi hurtigt glemt. De rejser videre her kl. 12 i dag, så der er kun en lille times tid til.

Det varme vand løber ned af ryggen på mig, mens jeg fylder den ene hånd op med shampoo. Jeg slynger hånden op i håret på mig selv, og ælter shampooen godt ned i hovedbunden. Mens jeg skyller shampooen ud af mit hår, der opdager jeg telefonnummeret på min arm. Jeg kan ikke længere aflæse alle talene, vandet må have skyllet det af. Hmm, det vel også ligemeget. Jeg går ud af badet, tørrer mig og får taget tøj på.

Lige i det jeg når ned af trapperne, der tikker der en besked ind på min telefon. Det nummer kender jeg i hvert fald ikke. Jeg låser min telefon op, og læser ellers beskeden. Jeg finder hurtigt ud af, at det var en af de piger jeg fik udvekslet nummer med i går. Der står "Hey Sophia, jeg tænkte om du ikke har lyst til snart at ses? Og tak for i går! Kram fra Signe." årh, hun var altså også ret sød. "Hej Signe. Jo, det vil jeg da med glæde. Jeg tænker at de piger vi fik udvekslet nummer med i går, alle kan komme over til mig i aften? Det kunne nemlig være SÅ hyggeligt at få snakket om i går, og så skal jeg selvfølgelig nok sørger for snacks og drikkelse!" svarer jeg hende hurtigt tilbage.

Jeg sætter mig ned i sofaen, og jeg får hurtigt lavet en gruppe på Facebook for os tøser. Jeg opretter en begivenhed "Hygge hos Sophia" kalder jeg den, og sætter den til klokken 19.00. Der går ikke længe før Signe, Alberte, Anne og Clara får trykket deltager, så nu mangler jeg kun at høre fra Zenia og Lea. Der går ikke mere end 2 minutter fra de andre svarede, til Zenia også får trykket deltager, så nu er det kun Lea. Tjah, jeg kunne selvfølgelig også bare ringe hende op. Ja, det gør jeg sgu. Jeg finder hende hurtigt som den øverste i opkald, og ringer hende op. Den bliver hurtigt taget. "Hey Lea, jeg har lige bemærket at du har set begivenheden, har du mulighed for at komme?" spørger jeg hende. "Ehm, nej.. og det er jeg virkelig ked af." svarer hun mig lavt tilbage, og ligger ellers på. Okay, hvad sker der? Hun plejer aldrig at trække sig, og slet ikke for noget hvor vi kan ses.

Efter en times tid, hvor jeg har fået gjort stuen hyggelig, så er det blevet tid til at handle ind. Jeg løber ud i gangen, finder min jakke frem og får taget sko på. Jeg strækker armen ud efter min taske, og får taget bilnøglerne på skænken. Jeg hopper ind i min fars bil, den bil jeg altid har til rådighed, når han er på arbejde, og det er han jo største delen af tiden. Jeg starter bilen op, og kører ellers bare mod Bilka. Pludselig går det op for mig, at Lea opførte sig helt mærkeligt tidligere. Mens jeg kører mod Bilka, der overvejer jeg virkelig at runde hende først. Ikke for at overtale hende til at tage med mig hjem, men bare for at sikre mig, at hun er okay.

Fem poser fyldt med snacks og drikkelse, det bør vidst være nok. Jeg stiller poserne ind i bagagerummet, sætter mig ind i bilen og så går turen ellers bare hurtigt over forbi Lea. Jeg er sgu lidt ynkelig at jeg kan være så bekymret, men når Lea ikke er sig selv, så skal jeg lige sikre mig. Jeg er hurtigt hos Lea, og jeg får parkeret lige ude foran hendes hus. Jeg hopper ud af bilen, og smækker døren i efter mig. Jeg når ikke engang hen til forhaven, inden hun nærmest springer ud af døren. "Jeg ved du kommer af bekymring, og det virkelig sødt af dig, men alt er vel." siger hun, mens hun kigger panisk ind af det lille vindue der er på deres dør. "Er du sikker? Hvorfor er du så nervøs?" svarer jeg hende, men jeg kigger undrende over på hende. "Jeg forklarer på et andet tidspunkt, men lige nu, der bliver du altså nødt til at gå." svarer hun mig tilbage, mens hun stadig glor ind af vinduet på døren. "Fint." og så er jeg ellers gået igen.

Jeg hopper ind i bilen igen, og kører hurtigt ud af den lille vej som fører op til Leas hus. Gal en opførelsen hun havde, det lige præcis sådan en opførelse der ikke er acceptabel i mine øjne. Men fordi det er Lea, så går det nok. Hun er trods alt min bedste veninde, så det er sikkert noget vi godt kan få snakket ud om på et andet tidspunkt.

Endelig hjemme, nu skulle der bare gøres klar til.. EN HALV TIME. Okay, jeg har rigtig travlt nu. Det her kan jeg absolut ikke nå, og slet ikke hvis jeg skal stå med det hele selv. "MOR, KAN DU IKKE HJÆLPE MIG DENNE GANG?" råber jeg så højt jeg kan, og løber panisk rundt i stuen. Min mor er hurtigt inde i stuen, og uden jeg behøver at sige ét ord, så går hun hurtigt i gang med at hjælpe. Hvis jeg ikke har fået det sagt, så elsker jeg min mor så fandens højt. Hun har altid været der for mig, nu hvor min far "forlod" mig som 4 årig. Hans arbejde har taget alt familielivet fra ham, så 11 ud af 12 måneder, der er det bare min mor og jeg.

Pludselig ringer det på døren, og jeg får basket min mor ud af stuen. Jeg løber nærmest ud til døren, jeg har glædet mig SÅ meget til at se dem alle hele dagen. Jeg åbner forsigtigt døren, og der ser jeg ingen af pigerne, men en relativ høj fyr. Orh man, så går den aften også helt i vasken. Hvornår fanden, får jeg den almindelig hverdag tilbage igen? Jeg kan snart ikke overskue mere. Jeg får endelig taget mig sammen til at kigge op, så jeg måske har en idé om hvem den her fyr er. Wow, neeej.. Det løgn, hvad laver han dog her...