Two Of Us

VIP-kort fra Niall Horan?

Jeg vågner som jeg plejer af de skide lorte høns, jeg er ærligt ved at være godt trætte af dem. Langsomt og udmattet rejser jeg mig op fra min seng, får noget tøj på, og går ellers bare ned i køkkenet til min mor. "Jamen god morgen sunshine, hvad skal du så lave i dag?" spørger hun mig, mens hun laver sig en portion yoghurt. Den kvinde svømmer i yoghurt til halsen, jeg tror ærligt hun kan leve af det. "Jeg skal ses med Lea ved 16 tiden, men ellers intet. Hvad så da?" svarer jeg hende, mens jeg tager noget koldt vand ud af køleskabet. "Jeg tænkte på, om du måske kunne hjælpe mig lidt i kælderen i dag?" sagde hun, og smilte til mig. Jeg er ikke længe om at svare hende tilbage "jo det kan jeg vel godt, hvornår tænker du?" sagde jeg , mens jeg tager de her bitte små slurk af mit glas vand. "Jeg begynder nu her, og så kan du bare komme ned når du har fået noget morgenmad." og så gik hun fra køkkenet.

Mens jeg er på vej ned af trapperne til kælderen, der ringer min telefon. Jeg tager den op af lommen, og ser at det er et ukendt nummer. Jeg vælger ikke at tage den, det er typisk bare en af de der skide irriterende telefonsælger. Der går ikke engang 5 sekunder, og så ringer den igen. Jeg sætter mig ned på et af trappetrinene, og tager telefonen. "Hej, snakker jeg med en Sophia Olsen?" spørger en dyb mandestemme mig om. Åh nej, hvad nu.. Er det mon nu Lea som IGEN har gjort noget dumt? "Ja, det er det." svarer jeg tilbage. "Super. Du snakker med Thomas inde fra Ticketmaster, jeg kan se du står for købet af to billetter til Niall Horan koncerten i morgen. Ikke sandt?" spurgte han, mens jeg fulgte forvirret med i samtalen. "Jo?" svarede jeg bare koldt tilbage. "Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan se, at Niall har sat et VIP-kort indover dine billetter. Og da det er mit arbejde at følge købererne op på ændringerne i deres billetter eller andet, så ville jeg lige meddele dig dette." sagde han, og jeg var kun blevet endnu mere forvirret. "Øh ja, selvfølgelig. Tak for din besked, du må have en forsat god dag." svarede jeg manden tilbage. "I lige måde." og så lagde han ellers på. Okay, hvad sker der lige? Hvorfor skulle selveste Niall Horan give os et VIP-kort oveni billetterne? Det må klart være en fejl i deres system, så det gider jeg ikke at tænke mere over.

Langt om længe, så blev min mor og jeg endelig færdig med at få sorteret ud i kælderen. Klokken er 15.30, så Lea kommer om en lille halv times tid. I det sekund jeg sætter mig til rette i sofaen, der ringer det på døren. Jeg rejser mig op med et suk, det er SÅ typisk. Jeg er åbenbart så langsom, at det når at ringe på døren tre gange, inden jeg får åbnet døren op for Lea.

Efter vi har fået hentet os noget koldt vand og nogle snacks, så sætter vi os ellers bare til rette i sofaen. Jeg giver hende dræberblikket med det samme, i håb om hun ved hvad jeg mener med det. "Hva' så?" siger hun med munden fuld af chips. "Selvfølgelig Sophia, hvorfor havde du overhovedet troet hun ville forstå dit blik, når du normalt skal skære alt ud i pap for hende" sagde jeg stille for mig selv. "Lea, hvad tror du selv? Billedet af dig og Niall??" svarede jeg hende, og fik nærmest klasket min telefon op i hovedet på hende. Hun begyndte bare at grine, og med hendes mund fuld af chips, så røg det bare ud over det hele. "Ja, jeg kom vidst ved et uheld til at gå over til dem senere på aftenen, hvor jeg fik fablet om hvor fedt det kunne være at få VIP-billetter til Nialls koncert. Det SÅ pinligt, og jeg ved det godt. Men hey, det min bekymring og ikke din." svarede hun. Vent hvad?? Kan det være derfra af, at Niall har fået mit navn, og at Lea måske bare ikke kan huske den del. For hvis det passer, så har Niall jo fået oplysninger på mig. ÅRHHH NEJ, og det blev værre.. Hvis jeg skal i snak med Louis igen, så kan jeg da godt begynde at grave et stort hul ude i vores baghave.

"Lea det fint, bare prøv ikke at gøre noget pinligt i morgen til koncerten. Du ved hvor tæt på scenen vi skal stå, og dig har Niall nok ikke glemt, med alle dine stunts." siger jeg til hende, mens hun er på vej ud af døren. Hun vendte sig om mod mig "Hvis han husker mig i morgen, så skal jeg love dig for, at han nok også kommer til at huske mig for altid!" svarer hun mig, og får givet mig et farvel kram. "Jaja" tænkte jeg bare. For den blanding med at være fan og dybt forelsket, det kan Lea absolut ikke kontrollere. "Farvel, vi seees" sagde jeg, og lukkede døren i.

Jeg smed mig igen ind på sofaen, og bare lå med armene og benene ud til hver sin side. Hovedet ned i hynderne, og ellers prøvede jeg bare på at samle mig lidt, så jeg kan være klar til i morgen. Udmattet er jeg også, så der går ikke længe før øjnene falder i...