Two Of Us

Den store forvirring

"Godmorgen smukke" siger en dyb stemme, mens jeg bliver nusset på det ene ben. Jeg kigger ned i fodenden, og der sidder Louis. Det er godt nok en rar måde at vågne op på. Jeg er jo vant til at vågne op af 10 larmende høns, så jeg foretrækker klart stemmen af Louis. "Godmorgen Louis" siger jeg, mens jeg gaber højlydt. "Det er da vidst godt, at det ikke er dig der skal spille koncert senere i dag" svarer han, mens han små griner lidt.

Jeg sidder lige nu og spiser morgenmad med Louis, han ville åbenbart ikke lade mig gå selv. Men det nu også helt ok, da det trods alt også er langt bedre end at sidde alene. "Hvor er Niall og Harry egentlig henne?" prøver jeg at spørger Louis om, mens jeg sidder med munden fuld af yoghurt. "Niall skulle have en sweater i en eller anden butik her i byen, så Harry tog med ham. Og du har noget yoghurt på næsen" svarer han mig, mens han griner lidt over mit yoghurt på næsen. "Grrrr, irriterer det dig så meget, så må du vel selv fjerne det" svarer jeg flabet tilbage, og ruller en gang med øjnene. Louis rejser sig hurtigt op, og efter to skridt, så står han lige ved siden af mig. Han tager hans ene hånd om min kind, får drejet forsigtigt på mit hoved og så fjerner han ellers yoghurten med servietten, som han har i den anden hånd. "Mange tak chef" siger jeg, og rejser mig op. "Du godt nok en lille flab" svarer han, puffer til mig og går ellers bare med mig op til vores værelser.

Pludselig går min dør op, og ind kommer Niall. "Jamen hej Niall, fik du lige inviteret dig selv indenfor?" griner jeg ad ham. Han ignorer det fuldstændigt, og nærmer sig egentlig bare mig. Han åbner armene, gør tegn på jeg skal give ham en krammer, og selvfølgelig vil jeg da det. Nu står jeg endnu engang i hans favn, og det føles så godt og trygt. "Hva' så smukke, vil du med ind og se koncerten senere?" spørger han mig om, kigger ned på mig og jeg står stadig her med hans arme om mig. "Tjoh, altså jeg er ikke så glad for en helt masse mennesker. Så hvis jeg kan sidde og vente et sted på dig, så vil jeg hellere det" svarer jeg ham, uden at jeg trækker mig fra hans favn. "Det helt okay, måske du vil hænge ud med Harry og Louis?" kigger han undrende på mig. "Det lyder trods alt bedre" svarer jeg hurtigt tilbage. Jeg trækker mig langt om længe ud af hans favn, og hopper direkte over i min seng. Jeg siger dig, Niall kan virkelig finde Hoteller med gode senge. Mums. 

Mens Niall bare står akavet op af væggen, så kommer Louis pludselig flyvende ind af døren. Han kigger hurtigt forvirret frem og tilbage på Niall og jeg, som om der er sket noget alvorligt herinde. "Forstyrrer jeg?" spørger Louis om, mens han kigger over på Niall. Det ser ikke ud til at Niall vil give ham et svar, så nu må jeg bare håbe, at jeg ikke dummer mig. "Nej, bestemt ikke" svarer jeg ham, og smiler. Selvom Niall ikke siger noget eller rykker på sig, så kan jeg godt se i hans øjne, at det var det forkerte svar jeg gav Louis. Men altså, det sgu ikke mit problem at han ikke bare svarede ham. Louis sætter sig ved siden af mig i sengen, og tager hurtigt sin telefon frem. Han viser mig en video, og den er faktisk så sjov, at jeg griner virkelig højt. Kort tid efter, der hører vi en dør smække hårdt i. Både Louis og jeg bliver forskrækket, så vi kigger lynhurtigt op, og der står ikke længere en Niall. Hvorfor er han pludselig blevet så mærkelig, hvorfor må Louis nu ikke være herinde? "Sophia? Skulle jeg ikke have været kommet ind?" spørger Louis mig om. "Ej rolig Louis, han har opført sig lidt mærkeligt, siden han trådte ind af døren" svarer jeg ham. Jeg læner mig langsomt tilbage, og jeg mærker hurtigt en arm bagved mig også. Da mit hoved når helt ned på puden, der går det hurtigt op for mig, at Louis og jeg ligger i ske. Uden at sætte ord på det, så nyder jeg det bare.

Lige nu er Niall på vej op til scenen, det er nemlig blevet tid til at han skal afholde sin koncert her i Berlin. Jeg finder hurtigt min mobil frem, og ringer ellers til Lea. Jeg har glemt alt om det, men nu kan jeg ikke være bekendt at trække den længere ud. Hun er hurtig til at tage den. "Hey Soph, undskyld for tidligere. Jeg havde bare et større skænderi med min far, men det kender du jo alt til. Alt er i orden nu, så hvornår kan du ses igen?" siger hun hurtigt. Wow, jeg har ret så dårlig samvittighed lige nu. Jeg er jo bare taget afsted, og Lea? Ja, hun ved INGEN ting. "Du vil nok ikke tro mig, men jeg står faktisk lige nu i Berlin. Ikke med hvem som helst, men med Harry, Niall og Louis. Harry og Louis tager dog godt nok hjem i morgen tidlig, da de har deres egne koncerter. Meeen, skal jeg spørger om du evt. må komme med på resten af Tourné, sammen med Niall og jeg?" svarer jeg hende. Der er tavshed i vores opkald, og jeg bliver 100% slagtet nu. "UHH JA, og Sophia, det helt okay. Haha, du er lidt sød når du er nervøs. Men jeg skal trods alt noget vigtigt de næste to dage, så hvis jeg kan komme om tre dage?" spørger hun om. "Ja klart, det lyder godt. Jeg bliver desværre nødt til at smutte nu, men jeg giver dig lige besked i morgen tidlig" svarer jeg hurtigt tilbage. Der bliver lagt på, og jeg får hurtigt lagt min telefon ned i baglommen igen.

Jeg vender blikket tilbage på Harry og Louis, de kunne sikkert høre hele min samtale med Lea. "Måske du bare skulle tage med mig hjem, så kan Lea få Niall for sig selv" ryger det ud af Louis, og jeg får vidst hurtigt lavet store øjne. "Hvor du dum" griner jeg bare ad ham. Harry kigger hurtigt over på Louis, men hvorfor er Harrys blik så seriøst? De drenge, de er godt nok forvirrende.

Louis var lige gået ud af lokalet, men godt nok med skuldrene hængende. Hvad sker der? "Sophia? Jeg tror altså, at han var seriøs om det han sagde" siger Harry pludselig, mens han kigger dybt seriøst over på mig. Ahva? Hvorfor skulle jeg dog tage med ham hjem, det vil da på ingen måder give nogen mening. "Det lød bare ironisk" svarer jeg Harry tilbage. "Jae, jeg tror sgu den knægt er lidt blød i knæene" siger Harry hurtigt igen, mens han klør sig i håret. "Undskyld, hvad?" spørger jeg forvirret. "Ja, knægten er sgu nok lidt vild med dig" kommer det hurtigt ud af Harry. Uden at tøve, så må jeg hurtigt finde Louis...