Two Of Us

Koncerten og VIP-kortet

Niall springer op på scenen, og det eneste jeg kan høre, det er Leas skrig der går direkte ind i ørene på mig. Tjah, skal man med Lea til koncert, så skal man også kunne holde dette ud. Han starter først med at takke os alle for at komme, og derefter får han sat ord på hvor meget vi alle betyder for ham. Jeg kan så småt begynde at se vreden i Leas øjne, ikke for Nialls ord, men hun hader bare når han tilføjer "alle fans" i hans sætninger. Ja, stod det til hende, så skulle han kun sige det til hende - og ingen andre. Bare kald hende skør, helt ligesom jeg.

Lidt efter der spørger han hvilken sang han skal spille først, og der bliver råbt "San Francisco" af de fleste, mens få råber "Black And White" inkl. Lea og jeg. Men alle de andre overdøver det selvfølgelig, så Lea og jeg står parret til at kan skråle med på San Francisco. Men da han går i gang, så er det Black And White. Vi kigger mærkeligt på hinanden, for det kunne altså på ingen måder høres. Han begynder at synge, og vi glemmer hurtigt alt om det, og så står vi ellers bare og skåler med.

Der er to scener, den store helt oppe foran og den lille midt i. Vi står HELT forrest ved den lille scene, og vi glæder os vold meget til han kommer ud på den, så vi måske kan være så heldig at få øjenkontakt med ham. Jeg glæder mig ekstremt, men jeg er udmærket godt klar over, at Lea topper den. 

Niall står nu på den lille scene, og vi kan se ALT, men jeg kan absolut ikke høre alt. Jeg står jo trods alt lige ved siden af Lea, ikke en succes. haha. Niall fletter fingerne om hans mikrofon, og begynder ellers at synge de første ord af Put A Little Love On Me. Lea står allerede og stortuder, mens jeg synger roligt med på sangen. Der går ikke længe før han kigger ned rundt på os alle, og selvfølgelig skriger Lea. Med det samme får Niall øje på os, åh gud, nej hvor akavet. Nu genkender han sikkert Lea, og hun er jo ikke bedre nu end hun var den aften. Den nat stod hun og tiggede om et VIP-kort, det fik vi, og nu det her. Kærligheden fra hende til den mand, ja, det jo totalt absurdt.

Pludselig sætter han sig ned på kanten ud til der hvor vi står, og der sidder han så og synger sit sidste vers af sangen. Han kigger direkte hen på os, og de isblå øjne stråler bare ind i hovedet på os. Lea står snart i hendes helt eget vandfald, det da voldsomt så meget hun kan græde. Jeg fniser lidt af hende, og hun skubber bare til mig som svar. Det tydeligt at se, at hun ikke kan koncentrere sig om andet. Det klart, og jeg har fuldt ud forståelse for det.

Han rejser sig op, takker af, og hopper ellers ned af scenen. Koncerten er slut. Virkelig øv, jeg stod her gerne for evigt, og det er jeg udmærket ikke alene om at kunne. Lea drejer hovedet over i mod mig, og jeg ser bare ind i et ansigt der ligner en panda. Jeg gør alt for at holde grinet inde, men til sidst bryder jeg sammen af grin. "Hvad er der?" siger hun lavt, mens hun snøfter et par gange. "Din mascara er smurt ud i hele dit fjæs, du ligner lidt en panda." svarer jeg hende, mens jeg gør alt for at stoppe med at grine.

Vi finder hurtigt et toilet på vej ud, men der er uheldigvis lige en ekstrem lang kø. Mens vi står her og venter, der bliver jeg pludselig prikket på skulderen. Jeg vender mig om i et sæt, og der står en ny vagt. Okay, godt nok er jeg ikke omringet af dem hver dag, men jeg er da godt nok allerede ved at være virkelig træt af dem. "Hey, er du Sophia Olsen?" spørger han, mens alle som står i køen på vej ind til toilettet glor på mig. "Ja, det ville jeg tro." måske et lidt flabet svar, men de er ærligt ret så belastende. "Kan I to lige følge med mig?" årh, ikk nu igen.. Mens alle de andre fans nedstigerede os, så fulgte vi bare akavet med endnu en gang.

Vi bliver efter lidt tid efterladt i et kæmpe rum, men vi er ikke alene her. Der står omkring 10 andre fans, så vi er begge udmærket godt klar over, at vi om lidt får lov til at hilse på selveste Niall Horan. Jeg kigger over på Lea, og der går det op for mig, at hun altså stadig ligner en panda. "Lea, dit fjæs?!!" hvisker jeg ivrigt til hende. "Åh nej, fuck! Han må altså ikke se mig sådan her!" og i panik, der løber vi forvirret rundt i det her rum, hvor der trods alt står 10 andre fans. "Okay Lea, vent her, jeg findet ud af noget omgående!" siger jeg panisk til hende, og så er jeg ellers bare ude af døren til det store rum. 

Jeg går forvirret ned af den lange gang, og får så øje på den her røde dør. Jeg er ikke typen der normalt bare bryder ind, og SLET ikke til en koncert, men hvad gør man ikke for sin veninde? Stille tager jeg fat i dørhåndtaget og går ind, og jeg skimmer hurtigt blikket af den kvinde jeg så tidligere samt Louis. Vent, så jeg lige Louis?? Hvaaaa, nono, Nu skal jeg stoppe med de syner. Jeg smugkigger igen, og rigtigt nok, så sidder Louis lige ved siden af kvinden fra tidligere i dag. "Tag dig sammen Sophia, du skal have fat i noget til Lea der kan fjerne det mascara omgående." sagde jeg til mig selv.

Stille åbner jeg døren, og her står jeg akavet i døren. "Eh, undskyld hvis jeg forstyrrer. Men jeg har en veninde som har ansigtet smurt ind i mascara, er det måske noget du kan hjælpe mig med?" spørger jeg nervøst, og smiler. "Sophia? Skønt at kunne hilse på dig igen! Men ja klart, se nu bare her." siger hun, mens hun dupper noget Make-Up fjerner på en vatrondel. Hun går stille over i mod mig, og afleverer den pænt til mig. "Mange tak skal du have!" svarer jeg hende med et smil. Lige i det jeg er på vej ud af døren, bliver der grebet om min arm. Jeg får et chok, og vender mig om i et sæt. Jeg kigger op, og der genkender jeg ham hurtigt. Louis, Louis Tomlinson som jeg havde det mest akavede møde med for et par dagen siden. "Louis det ikke for at være uhøflig igen, men min veninde står og venter på den her vatrondel." siger jeg, mens jeg kigger ind i de varmeste blå øjne. Han giver slip på min arm, og åbner munden "det okay, vi ses jo også senere" svarer han mig. 

Mens jeg løber frustreret ned til Lea igen, så kan jeg ikke tænke over andet, end det Louis sagde. Hvor ved han fra med sikkerhed, at vi kommer i snak igen? Når mødet med Niall er slut, så rejser de jo videre? Pyt med det.

Jeg flyver nærmest ind af døren, og der ser jeg glæden i Leas øjne. YES! ikke for sent, det var jeg godt nok bange for, for jeg synes alligevel det tog ret lang tid. "Det var du godt nok længe om, men det er okay, for han er jo ikke kommet end" og i det gik døren op, og ind kom Niall. Lea slyngede vatrondellen af helvede til, og stod bare akavet der og kiggede forelsket på ham. Niall var overraskende også hurtig til at få øje på os, eller vent, hans øjne var helt sikkert på Lea. Jeg kan mærke min glæde i mig, jeg føler virkelig, at denne fødselsdagsgave har givet pote!