Det der band

Kap 20

Jeg gik frem og tilbage i det store mørke hus. Jeg havde ingen anelse om, hvornår han ville komme. Jeg vidste ikke helt hvad han ville sige til mig, men han finder vel på noget.

 Altså håber jeg. Der er intet værre en akavet stilhed. Gad vide hvad der var sket, hvis jeg ikke havde ringet forkert. Havde han så stadig tænkt sig at komme, eller ville han bare have skredet videre til næste by?

Jeg blev afbrudt i mine egne tanker, da jeg hørte nogle banke på døren. ”Shit.” Jeg gik hen til døren og tog fat om håndtaget. Jeg tog en hurtig indånding før jeg åbnede døren.

”Hey.” Til min store overraskelse var det ikke Luke, men Ida. ”Ida, hvad fanden laver du her?” ”For det første, det er også dejligt at se dig, og for det andet, ville jeg se hvad der sker for dig.” Sagde hun og gav mig et underligt blik.

”Hvad der sker for mig?” ”Ja, du skred jo bare. Vær glad for at det var 5sos du forlod mig med, og ikke en eller anden random person.”

”Det må du undskylde, men det er virkeligt et dårligt tidspunkt lige nu.” Hun ignorerede mig, skubbede mig til siden og gik ind. ”Er strømmen gået eller lever du bare i mørke?” Spurgte hun med et lille grin og tændte lommelygten på sin mobil.

”Strømmen er gået. Det er virkelig noget lort.” Ida satte sig ned på sofaen og jeg satte mig ved siden af hende. ”Hvor er dine forældre henne?” ”De er ude i aften. Det er god timing, ikke sandt?”

”Nu skal du i det mindste ikke være alene i det her store hus.” Sagde Ida. Lort, jeg havde lige hurtigt glemt alt om Luke. I samme øjeblik blev der banket på døren. ”Hvem fuck er det der banker på?” Spurgte Ida.

”Det er ikke nogen særlig, men kan du ikke gå ud ad bagdøren? Please Ida, Det ville hjælpe mig en del.”  Der lød igen bank henne fra døren. ”Først når du fortæller mig hvem det er. Jeg går ingen steder før.” Hun begyndte seriøst at gå mig på nerverne.

”Det er bare en dreng jeg mødte for ikke så længe siden. Der fik du det. Skrid så!” Jeg begyndte at blive desperat og ville bare gerne have hende ud, så jeg kunne åbne den skide dør. ”Du giver mig info i morgen.” Sagde hun inden hun gik mod bagdøren.

Jeg skyndte mig hen til døren og åbnede den hurtigt. Den her gang var det ham. ”Hej.” Sagde han og gav mig et akavet smil. ”Hej,” Svarede jeg igen. ”Jamen kom ind.” Jeg gik til siden så Luke kunne gå ind i det store mørke hus.

Da jeg havde vendt mig om, efter at havde lukket hoveddøren, trak Luke mig ind i favnen på ham. Han begravede sit hoved i min nakke. Jeg stod bare stille med armene ned langs siden. ”Ehm, Luke?” Han gav hurtigt slip på mig. ”Undskyld.” Han vendte sig hurtigt om og gik ind mod stuen.

”Wow, her er mørkt.” ”Ja, strømmen er gået. Det er så irriterende.” ”Du kan bare sætte dig på sofaen.” Sagde jeg og gik mod toilettet. Jeg måtte lige have lidt tid til at tænke.

Hvorfor blev jeg så sur på ham? Det giver ingen mening. Jeg kendte ham jo knap nok. Når jeg tænker tilbage på mine handlinger, er jeg ærlig talt pinligt berørt. Jeg kan ikke fatte at, jeg ikke snakkede med ham om det først, men bare løb. Typisk mig. Jeg vil kun høre det jeg vil høre, og ikke andet.

Jeg gik tilbage i stuen til Luke. ”Du ville gerne snakke?” Jeg satte mig hen i den anden ende af sofaen. ”Ja.” Sagde Luke langtrækkende. ”Ja, hvad vil du snakke om?”

”Jeg vil gerne snakke om os, selvfølgelig.” Svarede han. ”Okay.” Svarede jeg kort. ”Kan vi ikke bare glemme det hele og måske prøve igen?” Sagde han med håb fuld i øjnene. Det var her jeg skulle sige ”ja”, men af en eller anden grund kunne min mund ikke forme ordene.

”Luke, jeg ved snart ikke. Jeg tror ikke det er en god ide.” ”Hvorfor ikke det?” Spurgte han. ”Fordi. Du skal jo også videre på turné og alt det der.” ”Vi kan bare prøve langdistance?”  Han rykkede sig tættere på mig. ”Jeg ved det ikke.” Svarede jeg og pillede ved mine negle.

Jeg havde ingen anelse om, hvorfor jeg ikke bare skulle kunne sige ja. Han har jo ikke gjort noget. ”Hvorfor ved du det ikke?” Spurgte han. ”Jeg ved det ikke!” Han rykkede sig tættere på mig, og sad næsten helt op ad mig. ”Måske skulle vi bare droppe det.” Sagde han med en tone, der ikke rigtig lød seriøs.

Jeg kunne mærke hans blik på mig. Jeg vendte mig, så jeg kunne se på ham. Der var kun meget lidt lys, som kom fra et lille fyrfadslys jeg tændte lidt tidligere. ”Så…?” ”Så…?”

Nej, fuck det her! Jeg gider ikke det her pis. Jeg greb fat i hans bluse og hev ham ind til mig. ”Okay så.” Sagde jeg og smilte til ham. Inden han kunne nå at sige et ord, havde jeg allerede placeret mine læber på hans. Sådan sad vi faktisk i et stykke tid.

Jeg gav slip på ham. ”Godt.” Sagde han med et selvtilfredst smil. ”Det var hyggeligt at se dig tidligere i dag.” Oh fuck. ”Hvad mener du?”  ”Du var jo sammen med din veninde. Hvad var det hun hed… Ida, ikke?” ”Jeg troede ikke du vidste det var mig.” Sagde jeg lidt flovt.

”Jeg kan da sagtnes kende dig. Og din veninde gjorde det ikke ligefrem sværere.” Sagde han med et smil. ”Ja okay, hun burde virkelig lære at holde lidt kæft. Men hun anede jo ikke noget.” ”Har du ikke fortalt hende om mig?” Spurgte han med et skuffet blik.

”Nej. Jeg tænkte… jeg…” ”Jeg tager gas på dig. Det viser også bare at, du ikke kun dater mig fordi jeg er ”kendt”.” ”Din idiot.” Sagde jeg med et lille grin.

”Jeg er træt.” Sagde Luke og gabte. ”Ja, også mig. Du må hellere se at komme tilbage til, hvor du end opholder dig lige nu.” ”Jeg kunne også sove her?” Sagde Luke og prøvede at skjule sit smil. Jeg vil ikke vide hvad han tænker på lige nu. Så længe det kun er at sove.

”Ja, fint nok. Men du kan sove på min sovesofa.” ”Hvor står den henne?” Spurgte han. ”Ved siden af min seng. Eller det kunne den komme til.” Svarede jeg og sendte ham et smil, før jeg gik ind i mit soveværelse.

Vi har bogstavelig talt lagt vores ”lille brud” bag os, og er startet forfra. Jeg kunne heller ikke se en grund til at vi ikke skulle gøre det. Jeg kunne ikke være mere glad lige nu. Nu kan jeg faktisk komme til at lære Luke ordenligt at kende. Jeg kendte jo ham ikke som sådan endnu. Men det skulle jeg endelig komme til. 

------------------------------------

kort, jeg ved det godt. Men jeg er i gang med at læse en anden historie færdig. Jeg er ret sikker på at, jeg vil opdatere noget oftere, når jeg har fået læst den færdig.  Jeg har ikke fået rettet den, så jeg håber ikke der er for mange fejl :) Tusind tak for at stemme og kommentere, det hjælper mig en hel del. :))))))