Kap 4

935 35 1
                                    


Jeg kom op til vandoverfladen igen. Jeg hørte en meget underlig latter, jeg kiggede over på Ashton. Han grinte som en lille pige! Fuck hvor lød det retarderet. Jeg prøvede at holde masken, men jeg kunne ikke. De havde hver deres grin. Ashton lød som en lille pige, Calum lignede en der seriøst skulle på toilettet, man skulle tro at Michael ikke kunne få vejret og Luke, ja hans grin var temmelig mørk. Jeg vendte mig om og skulle til at stige op a vandet, da jeg opdagede af min bikinitop sad virkelig underligt. MAN KUNNE FUCKING SE NOGET AF MIT BRYST. Men det var vidst ikke det de grinede af. Heldigvis gik vandet lige over så man kunne ikke se det eller dem. De grinede nok at det underlige skrig, der kom lige inden jeg ramte vandet.

Jeg gik ind til mit værelse for at skifte til normalt tøj. Lige da jeg havde skiftet bankede Ash på døren. Jeg åbnede og han gik bare ind. "Hva så Ash?" "Jeg har lagt mærke til noget." Sagde han. "Wow, og hvad skal de så forstille at være?" Selv om jeg ikke rigtig kendte ham, var jeg meget tryk ved ham. Han var en god ven. "Du er forelsket!" Sagde Ashton. Jeg kiggede først overrasket på ham men så ændrede jeg det til "okay hvad fanden snakker du om?" Blikket. Han kiggede på mig. "Lad dog vær' du er forelsket, det er så tydeligt." Han smilede over hele ansigtet. "Jeg kan hjælpe dig med at skaffe ham, Sash." Han løftede øjenbrynene op og ned samtidig med. "Okay Amor, hvem er jeg forelsket i?" "Behøver jeg virkelig at sige det?" Sagde han. Jeg smilede og kiggede hurtigt ned. "Luke!!" Mit hjerte smeltede bare ved tanken om ham. "Fuck, er det så tydeligt?! Ja okay, men please du må ikke sige det til ham!" Jeg blev nervøs. Hvad hvis han ikke kunne lide mig?! Hvad hvis han havde en kæreste eller et eller anden shit. Ashton kiggede på mig. "Slap af, jeg siger det ikke. Jeg vil hjælpe dig." Jeg blev glad og gav ham et hurtigt kram.

Ashton havde sagt at jeg skulle gå nedenunder om ca. Et kvarter. Det var der at Luke gik ned og spiste sammen med de andre, men i stedet ville de have han skulle gå derned alene, og så mødes med mig i stedet ved et "tilfælde". Han sad nede ved en af firemandsbordende og skulle lige til at gå, da han så mig gå i mod ham. "Hejsa." Sagde jeg med en lidt nervøs stemme. Luke smilede og sagde: "hva så." "Må jeg sætte mig ned?" Han kiggede lidt rundt på de tomme pladser. "Jada!" Jeg kiggede underligt på ham, det fløj bare ud af ham. Måske var det fordi at han faktisk var forelsket i mig, men jeg kunne ikke bide mig sikker.(Lol bare fordi han siger jada)

Jeg satte mig ned, helt op ad ham næsten. Han bed sig i læben, jeg elskede når han gjorde det! "Skal vi gå op og tage noget at spise?" "Ja, okay." Svarede jeg. Vi gik sammen op til buffeten, jeg lagde mærke til at vi næsten tog det samme. Da vi satte os ned syntes jeg at det var lidt akavet. Her sad jeg, nærmest på en date, sammen med den lækre dreng jeg var forelsket i. "Sååååå, hvad laver i drenge endelig her?" Jeg brudte stilheden. "Vi er på tourné." Svarede han. "Tourné? Hvad mener du?" Luke kiggede på mig som om jeg var dum, og lige pludselig blev hans øjne store. "Ikke noget, ikke noget." Jeg fattede ham ikke helt, men det var også lige meget. Lige nu var jeg betaget af hans smukke øjne, og da han opdagede det, kiggede han også bare mig i øjnene. "Du har meget smukke øjne." Sagde han. Jeg rødmede og kiggede igen ned. Det var på det tidspunkt jeg var ret sikker på, at han godt kunne lide mig. Jeg vidste bare ikke på hvilken måde...

Det der bandWhere stories live. Discover now