Det der band

Kap 5

Han fulgte mig op til mit værelse. Vi stod og kiggede lidt på hinanden inden nogen sagde noget. "Godnat." Sagde jeg samtidig med at jeg gik ind til mit værelse. Jeg kiggede på min mobil. En besked fra Ashton. Hvornår fuck havde han fået mit nummer? Det er også lige meget. I beskeden stod der: Vi lukker Luke ude, Så han er din. Jeg grinte lidt da jeg så beskeden. Jeg hørte der var nogle der bankede på døren, og selvfølgelig var jeg ikke i tvivl om hvem det var. Jeg åbnede den, og der stod Luke (sikke et chok). "Ja, det her er ret pinligt, men jeg er ligesom lukket ude...øhm..." Han nåede ikke at sige mere før jeg tog fat i hans arm og trak ham ind.

Han satte sig på en sofa der var i værelset og studerede værelset lidt. "Ved du hvor dine venner er henne?" Sagde jeg samtidig med, jeg rakte ham et glas cola. "Nej, det er endelig ret underligt. Ingen af dem svarer på deres mobil." Det var så tydeligt at se at, han ingengang havde prøvet. "Såå, du har tænkt dig at sove her i nat?" Jeg blev nød til at spørge, selvom jeg endelig godt vidste svaret. "Ja. Altså hvis det er okay med dig?" "Selvfølgelig, kom vi sætter en film på. Uhh hvad med noget gys?" Spurgte jeg ham. Jeg kunne se på hans ansigt at, det var lige hvad han ville. Jeg satte en gyserfilm på, lavede popkorn og satte mig op ad ham i den lille sofa.

Jeg havde set filmen en masse gange før, så den var ikke rigtig uhyggelig mere. Under filmen kiggede jeg nogle gange op på Luke. Han var for perfekt til at være sand. Jeg ville gerne vide mere om ham, for jeg syntes ærlig talt ham var lidt mystisk. "Hey Luke," "ja?" Svarede han. "Hvor kommer dig og dine venner fra?" "Australien." Sagde han mens han kiggede på fjernsynet. Jeg kiggede på min mobil. 21:02. Og der var endda en besked fra Ashton: Hvordan går det sååå? Han var lidt ligesom en irriterende storebror, men samtidig en af de bedste venner man kunne have. Han var ikke genert over for nogen, og opførte sig som sig selv. Han vælter garanteret rundt i piger. Jeg fik et smil på læben ved tanken. Jeg svarede tilbage: Det går lige efter planen. I morgen ville jeg gerne snakke lidt mere med de andre drenge, jeg kendte dem jo faktisk ikke. Og det sammen gjalt endelig også med Ash og Luke. Mine øjne blev trætte, og jeg lagde ingen gang mærke til at, jeg lagde mig op ad Luke. Og så faldt jeg i søvn.

Jeg vågnede lige så stille op, liggende op ad Luke. Han sov stadig og jeg ville ikke vække ham. Jeg kiggede på uret. Den var kun 07:24. Jeg rejste mig langsomt, for jeg besluttede mig for at, jeg ville tage en morgen dukkert. Jeg fandt badetøjet frem og listede mig udenfor. Til min store overraskelse var Calum der. Han lå og nød solopgangen. "Hey, du er tidlig oppe. Eller er du bare et morgenmenneske?" Sagde Calum samtidig med at han smilede. "Morgenmenneske? Ja, det er i hvert fald det sidste jeg er." Jeg lagde mig på den anden sol-stol. Jeg lagde mærke til Calums muskler. "Er det bare mig, Eller har i alle fantastiske overkroppe?" Det røg bare ud af mig, og jeg fortryd det totalt.

Han grinede og slog sig lidt på maven. Det var som om de her fire drenge var perfekte. De havde alle et sødt smil og så godt ud. "Kender du bandet 5 seconds of summer" spurgte Calum mig. Jeg kørte navnet igennem mit hoved. Det sagde mig et eller andet, men hvad, vidste jeg ikke. "Det tror jeg ikke. Jeg er ikke så meget på de sociale medier og sådan." Svarede jeg. "Det forklarer en del." "Hvad?" Spurgte jeg. "Ikke noget." Sagde han hurtigt. "I er altså underlige nogle gange." Sagde jeg samtidig med jeg små-grinte. Calum og jeg lå og snakkede til kl var 09:15. Det var ret hyggeligt, vi havde så mange ting tilfælles. Nu manglede jeg kun at lære en mere at kende. Og det var Michael, ham med det røde hår.