Det der band

Kap 6

"Jeg går ind nu." Sagde jeg til Calum. "Ja okay." Jeg gik ind på mit værelse. Luke havde nu lagt sig ned, men sov stadig, indtil han hørte jeg lukkede døren. Jeg stod stadig i mit badetøj, så jeg tog håndklædet på stolen og viklede det rundt om mig. "Godmorgen." Sagde jeg til Luke. Han åbnede øjnene halvt og kiggede på mig som om han fik solen i øjnene. "Godmorgen." Sagde han. Han rejste sig op og gik hen mod døren. "Jeg smutter ind nu." Sagde han. "Okay." Jeg kiggede på hans uldede hår. Han lagde mærke til det og roede lidt rundt i det. Jeg gik hen til døren og tog fat i døren. Jeg skulle lige til at lukke døren, da jeg hørte Michael. "Luke din dovenskid, rejs dig op fra sofaen. Vi skal snart over i studiet." "Studiet?" Sagde jeg til mig selv.

Hvor underligt. Ingen af dem havde snakket om et studie. Jeg var ved at dø af nysgerrighed, så jeg gik hen til deres dør for at lytte. Man kunne høre at de grinede. De begyndte at snakke om noget, men jeg kunne ikke høre det. Det eneste jeg hørte var mit navn. Jeg lyttede nærmere. Men lige pludselig åbnede døren og Calum så mig. "Hvad laver du?" Spurgte han. "Øhm jeg tabte min ørering, og jeg tror den er her foran døren." Han kiggede lidt underligt på mig, men gik så ned ad gangen, efterfulgt af Michael og Ashton. Jeg blev lettet, for han havde ikke set at jeg ikke havde huler i ørene. Så kom Luke gående. Jeg kiggede på ham og smilede, han smilede tilbage og gik ned af gangen. Jeg prøvede at gå efter, uden at han skulle opdage mig.

Han tog elevatoren, så jeg blev nød til at tage trapperne. "Haha, ja som om." Jeg tog den anden elevator der var der, gik ind og trykkede på knappen. Da jeg kom ned var Luke stort set udenfor. Jeg luntede lidt efter, men da jeg så ham gå ind i en bil, droppede jeg det. Jeg gik istedet ned af gaden for at shoppe. "Uhh, en Starbucks." Jeg gik indenfor. Der var lang kø og foran mig stod en pige og hørte højt musik med høretelefoner i ørene. Hun sang med og jeg genkendte sangen. Det var en af sangene jeg havde hørt på flyet. Hun så på mig. "Vil du høre med?" "Ja hvorfor ikke." Svarede jeg. Vi stod og nikkede lidt med hovederne, da hun sagde: "Jeg elsker dem bare sindssygt meget, er du fan?" "Altså, jeg har hørt noget af deres album, men jeg har ingen anelse om hvordan de ser ud." Hun kiggede overrasket på mig

. "Jeg siger dig, de er det bedste band ever!" Jeg grinede. Det var hendes tur, men damen troede vi var sammen og spurgte os begge om hvad vi skulle have. "En nr. 17." Svarede jeg. Hun kiggede overrasket på mig, og så på damen igen. "Jeg tager også en nr. 17," hun kiggede på igen på mig. "Nr. 17 er min yndlings." Vi satte os over til bordet. "Jeg kan ikke tro at du ikke kender 5sos," sagde hun og kiggede på sin mobil. "Jeg mener, de synger så fucking godt og de er mega lækre!" Jeg grinede lidt igen, og det gjorde hun også. Hun var en meget livlig person, og gemte ingen sider af sig selv. Lige min type når det gjaldte veninder. "Jeg fik aldrig fat i dit navn." "Årh ja, jeg hedder Sasha." Svarede jeg. "Sasha? Det er et pænt navn, jeg er Stefanie." Vi faldt lynhurtigt i snak. Jeg har aldrig mødt en pige der snakkede om et band så meget som hende. Jeg gav hende mit telefonnummer, hun virkede som en sød person jeg sagtens kunne blive venner med.

Jeg gik tilbage til hotellet efter at jeg havde shoppet lidt. Da jeg kom op var drengene tilbage, for jeg kunne høre dem inde på værelset. Jeg gik ind til mit eget værelse, og så ud til poolen. Luke så mig igennem vinduet, rettede sit hår og kom ud til mig. "Hey." Sagde han. "Hejsa," jeg så han bed sig i læben igen. "Hvad har i lavet i dag?" Han tænkte lidt inden han svarede. "Ikke det store." Jeg løftede det ene øjenbryn, samtidig med jeg tog et skridt tættere på ham. "Virkelig, ikke det store?" Spurgte jeg ham. Han flyttede sig ikke, også selvom vi stod en halv meter fra hinanden. Han kløede sig i baghovedet og sagde: "Vil du med ned at tage mad?" "Vi kan da også tage på restaurant." Tilføjede han. Man kunne se at han var nervøs hvad jeg ville svare. "Okay." Jeg flirtede lidt med mine øjne og han smilede.