Det der band

Kap 18

Det var stadig halvtmørkt udenfor da jeg vågnede. Jeg kiggede hurtigt på mit ur. 06:02. "Fedt." Mumlede jeg for mig selv, og rejste mig. Jeg skulle hjem i morgen, så jeg kunne lige så godt få pakket nogle af mine ting. Jeg fandt min kuffert frem, som lå under sengen, og lynede den op. Jeg havde ikke taget så mange ting med. Det var mest tøjet der fyldte.

Jeg fik hurtigt pakket tingene, jeg vidste at jeg ikke skulle bruge, så det kun var de ting jeg skulle bruge, der var tilbage. Jeg sukkede højlydt, da det gik op for mig at, der ikke var en skid jeg kunne lave nu. Alle lå jo og sov. Jeg kunne ingengang ringe til Stephanie. Suk. Gad vide hvordan det gik med Ashton og drengene. Jeg havde Ashtons telefonnummer, så hvorfor ikke skrive, og spørge til hvordan det går?

Mig: Hey, hvordan går det?

Jeg trykkede send og låste min mobil igen. Ja hvad så nu? Jeg sad på min sengekant og kiggede lidt rundt i værelset. "Fuuuuuck mit liiiiv." Sang jeg for mig selv, da jeg ikke havde en skid at fortage mig. Jeg kan da træne! Finde mit træningstøj frem og løbe en tur og... Ja som om. Jeg gider da ikke træne, hvem gider at træne når de er på ferie?

Jeg har ingengang træningstøj med. Så der er kun en mulighed tilbage. At sove. Det er alligevel det jeg er bedst til. Jeg kravlede op på midten af sengen, og kastede mig bogstavelig talt ned. Efter det lukkede jeg mine øjne, og faldt i søvn.

Jeg havde en ret underlig drøm. Noget om babyænder og nachos. Ja jeg har et ret fucked up sind. Jeg ville ønske jeg kunne drømme drømmen færdig, men jeg blev vækket af min mobil. Jeg havde fået en besked af Ashton.

Ashton: Længe siden man har hørt fra dig. Det går godt, vi er på vej til det næste land ;)

Mig: det var godt. Hvordan går det med de andre?

Jeg måtte indrømme, jeg var syg for at, få at vide hvordan det fik med Luke. Jeg mener, jeg ved jo hvordan jeg har det, hvordan har han det så?

Ashton: Jeg tror de har det godt, ligesom mig. Hvordan går det med dig?

Mig: helt ærligt? Dårligt faktisk.

Ashton: Vil du snakke om det?

Mig: Helst ikke.

Og med det, lagde jeg mobilen fra mig. Jeg var sulten og min mave knurrede. Lige inden jeg gik ud af døren, kunne jeg høre min mobils notifikationstone. Jeg ignorerede det og gik så ud ad døren. Lige da jeg skulle vende mig om, bumpede jeg ind i nogle. Selvfølgelig, det er så cliché agtigt for mig, at bumpe ind i nogle. Jeg er så klodset.

"Hov undskyld." Sagde jeg og kiggede op. Det var Noah. "Det gør ikke noget." Sagde han og kløede sig i nakken. "Angående det i aftes, undskyld for at jeg prøvede på at kysse dig. Jeg troede du kunne lide mig, eller noget... Kan vi ikke bare glemme det?" "Det er ikke fordi jeg ikke kan lide dig, det er bare, jeg er lige kommet ud af et specielt forhold, og du minder mig lidt om ham." Svarede jeg Noah.

"Nå okay. Men har du lyst til at starte på en frisk?" Spurgte Noah med et akavet smil. "Nej helst ikke. Jeg skal hjem i morgen." Svarede jeg. "Oh, okay så." "Når men farvel." Sagde jeg og gik med hurtige skridt væk fra ham. Han var helt akavet at snakke med i dag, i går flirtede han konstant, og nu var han helt flov.

Jeg sad og spiste min morgenmad, da to piger kom over til mig. "Hey har jeg ikke set dig før?" Spurgte den ene pige som var blond. Jeg kiggede op fra min mad. "Det ved jeg ikke, hvorfor?" "For du ligner hende der, der datede Luke Hemmings." Sagde den anden pige som var brunette. "Ja jeg gjorde?" Svarede jeg.

"Så i dater ikke mere, eller hvad?" "Nej." Svarede jeg kort. "Godt, for du har heller ikke fortjent ham. Du er intet i forhold til ham, jeg forstår godt hvorfor han droppede dig." Okay whaaaaat? Jeg kiggede underligt på hende. "Og desuden passer Luke bedre med mig." Tilføjede hun lige hurtigt. "Du aner ikke en skid!" Vrissede jeg højt. "Du er ingengang pæn." "I det mindste har jeg ikke en slatten delle, hængende foran og fede mormor arme. Og Luke aner ingengang hvem du er. Han aner ingengang at du findes." Sagde jeg og rejste mig.