Det der band

Kap 11

Da jeg kom ind på mit værelse lå Luke og sov i min seng. Jeg låste jo ikke døren da jeg gik tidligere og de havde selfølgelig ikke min nøgle, så de kunne ikke låse. Jeg orkede bare slet ikke mere, så jeg smed mig i sengen med tøj på og det hele. Morgen efter vågnede jeg først kl. 12:00. Det var længe siden at jeg havde sovet så længe, men jeg havde jo brug for det, så hvad fanden. Jeg kiggede ved siden af mig, men Luke var der ikke. Jeg rejste mig op og gik hen mod badeværelset. Lige da jeg tog i dørhåndtaget gik døren op. Det var Luke der kom ud. Han fik et lille chok og det gjorde jeg også. "Oh shit!" Sagde jeg. Han hev mobilen op af lommen og kiggede hurtigt på den. "Godmorgen?" Sagde han. "Ja, det er længe siden jeg har sovet så længe." Svarede jeg ham og grinede lidt. Det var først nu da det var lyst jeg kunne se hans øjenbryn. Det så ikke ud til at det behøvede at, blive syet. "Hvordan går det med det der?" Spurgte jeg ham og kørte forsigtigt en finger over hans øjenbryn. "Når det? Fint, det gør kun ondt hvis jeg rører ved det, eller bliver forskrækket." Svarede han med et lille smil. "Skal du så snakke med Ashton, eller hvad har du tænkt dig?" Jeg var nysgerrig. "Ja, et eller anden tidspunkt bliver jeg jo nød til det." Svarede han og løftede på skuldrene. Hans mave knurrede. "Sulten?" "Ja, lad os tage noget at spise." Svarede han.

Vi sad nu og spiste morgenmad ved et af bordene. "Når i nu er så kendte, hvorfor har der så ikke været en eneste person der har spurgt om et billede eller en autograf?" Spurgte jeg ham. "Folk der ikke bor på hotellet kan jo ikke komme ind." Svarede han og grinede lidt. "Ja okay, det giver selfølgelig mening." Jeg kunne godt tænke mig selv til at, om aftenen/natten var der ikke rigtig nogen chance for at møde nogle fans. Jeg sad og nød min morgenmad med Luke, da en jeg pludselig kom i tanke om noget. "Omg, Stefanie!" "Hvad?" Spurgte Luke overrasket. "Jeg må smutte, jeg skal finde ud af hvor Stefanie er." Svarede jeg ham. "Okay, ses senere."

Jeg kom hurtigt op på etagen, og bankede hurtigt på hos drengene. Der gik et stykke tid inden døren blev åbnet. Det var Calum. "Hvad så dørmand?" Sagde jeg med et smil på læben. "Goddag frue." Svarede han. "Hey er Stefanie her stadig?" "Hvad snakker du om?" Spurgte Calum forvirret. "Oh, du ved det ikke?" Spurgte jeg. "Sig det!" Han blev utålmodig men havde stadig det der smil på læben. "Lad mig bare sige at der var en der scorede godt." Sagde jeg og blinkede til ham. Han løftede det ene øjenbryn. "Jeg tjekker lige okay? Godt okay." Jeg gik forbi ham og ned mod værelset. Jeg åbnede døren og gik forsigtigt ind. Der var ikke nogle derinde, men jeg hørte fortrin komme nærmere ude fra badeværelset. Jeg stod og kiggede lidt da jeg så Ashton. "Shit undskyld!" Sagde jeg. Jeg var kommet til at gå ind til Ashton, og han kom nøgen ud fra badeværelset.

Han fik et chok og farede ud mod badeværelset. "For helvede Sasha, hvad har du gang i?" Hørte jeg ude fra badeværelset. "Ja undskyld, jeg tager hele tiden fejl af de her værelser." Svarede jeg. Jeg begyndte at grine over det der lige var sket. Ashton kom ud to minutter efter med tøjet på. Han begyndte også at grine lidt. "Kunne du i det mindste lide hvad du så?" Spurgte han med en latter. "Ashton stop det der, du skal ikke få mig til at grine mere." Vi grinede begge færdig og han spurgte så. "Hvad laver du endelig her?" "Når ja, jeg skulle lige se om jeg kunne finde Stefanie." Svarede jeg. "Stefanie, hvad skulle hun gøre her?" "Det må du snakke med Michael om." Svarede jeg med et smil samtidig med at jeg gik ud af døren.

Endelig kom jeg hen til den rigtige dør. Jeg åbnede den og så Stefanie lå i sengen. Hun kiggede op fra puden da hun hørte mig. Hendes makeup var en smule rodet og hendes hår var uldet. "Flot frisure du har der." Sagde jeg med et lille grin. "Kan du lide mit morgenhår?" Spurgte hun og prøvede at rette det. Jeg grinede. "Når, hvordan gik det så i nat." Spurgte jeg hende med en lille øjenbryns dans. "Mit hoved gør skide ondt, og hvorfor er du så kæk?" Spurgte hun og lagde hovedet ned i puden igen. "Omg du er dum. Jeg mener se lige hvor du er henne." Jeg smilede samtidig med. Hun løftede atter en gang hovedet

. "Du har ret, jeg aner ikke hvor jeg er." Sagde hun. "Du min pige, er i Michaels seng." Hendes øjne blev mega store og hun så meget overrasket ud. "Hvad fuck snakker du om?!" Hun satte sig op med dynen over sig. "Ja." Det var mit eneste svar. Jeg hørte lyde fra badeværelset der hørte med det her værelse. Jeg gik over til døren og bankede forsigtig på. "Michael, er du derude?" "Ja." Svarede han med en langtrukket stemme. "Se selv." Sagde jeg og vendte mig mod Stefanie, som stadig sad overrasket. "Muhahahahah!" Grinede jeg latterligt og gik ud af døren. ;)