Det der band

kap 19

"Tænkt at vi faktisk skal møde dem!" Hvinede Ida. Vi ventede backstage på at de skulle komme. Jeg havde brokket og beklaget mig, men hun nægtede, og jeg ville ikke stå udenfor og vente.

Jeg var dog taknemlig for at, havde taget en hættetrøje med. Det eneste jeg skulle gøre var at kigge ned i jorden og ikke tale, de skulle jo nødig kunne genkende mig. Det var den værste ide nogensinde, men jeg havde intet valg.

"Jeg har det dårligt." Sagde jeg til Ida som ventede spændt. "Hvad mener du?" "Jeg har ondt i maven." Svarede jeg. "Tag en pille mod menstruationssmerterne i min taske." "Hvad? Nej, jeg har sgu da ikke menstruation nu!"

"Hvorfor er du så, så underlig?" Spurgte hun og satte sig ved siden af mig. "Jeg tror bare det er kvalme." Løj jeg. Jeg tog hætten over hovedet og kiggede ned i jorden. Jeg vidste at de kunne komme når som helst.

"Omg! Omg," Hvinede Ida og ruskede i min arm. "De kommer nu!" Lort. Jeg kiggede kort op og så dem på vej herhen. Hun rejste sig hurtigt og holdte sine hænder for munden. Jeg rejste mig langsomt da de var kommet helt hen til os.

"Heeeej!" Hvinede hun og krammede dem enkeltvis. Selvom jeg kun kunne se deres fødder og ben, kunne jeg godt se hvad de gjorde. "Hej, jeg er Luke." Jeg stivnede og genkendte hans sko. Han stod fucking lige foran mig.

"Hm." Mumlede jeg for han ikke skulle genkende mig. "I skal ikke tage jer af hende, hun er lidt underlig i dag." Sagde Ida og grinede. Jeg håber virkelig ikke at hun siger mit navn, på noget som helst tidspunkt.

Så ville jeg højst sandsynligt blive afsløret. "Må jeg få et billede med jer?" Spurgte Ida uden nogen som helst nervøsitet i hendes stemme. "Okay." Mumlede de i munden på hinanden.

"Skal din veninde være med?" Spurgte Michael, vil jeg tro. Jeg kunne ikke helt høre det så godt, så jeg går ud fra de var ham. Jeg rystede hurtigt på hovedet, så hun ikke skulle spørge mig, og måske sige mit navn samtidig.

Hvordan skulle jeg kunne gemme mig hele tiden? Det her bliver en lang halv time... "Se Luke. Der er en pige du kan score." Sagde Ashton og puffede Luke i siden.

Nu skal han ikke sige noget dumt. "Nej, i skal ikke gøre hende utilpas." Grinede Michael. "Jeg ville ikke have noget i mod det." Hørte jeg Ida sige. Og uden at tænke over det trådte jeg ned på hendes fod.

"Av, hvad fanden sker der for dig." Sagde Ida. Jeg prøvede at trække hende væk, for at sige jeg gerne ville hjem, men hun skubbede bare min hånd væk.

"Og hvorfor opfører du dig så underligt, og hvad sker der med hætten?" Sagde hun og rakte ud efter min hætte for at trække den ned. Jeg nåede dog at holde fast så hun ikke kunne trække den ned.

"Er du okay?" Hørte jeg Calum sige, og jeg kunne mærke en hånd på min skulder. "Hm." Mumlede jeg. Jeg kunne jo ikke rigtig sige andet, så ville de opdage mig.

Shit hvad er det jeg har rodet mig ud i? Og hvorfor gemmer jeg mig fra Luke? Det er sgu da tåbeligt og barnligt af mig. Jeg tænkte ikke klart og endte så med at gemme mig? Fandme genialt.

"Sasha, tag dig sammen." Hørte jeg Ida sige. Jep, nu er jeg fucked. Nu skal jeg til at snakke med Luke og jeg skal forklare hvorfor jeg gemte mig.

Jeg kunne mærke deres blikke på mig. "Sasha?" Spurgte Luke. Fuck. "Det er et pænt navn." Sagde han, hvilket fik mig til at ånde lettet ud. Måske var der stadig en chance for, at han ikke kunne genkende mig.

"Selfølgelig synes du det." Hørte jeg Ashton grine. Det her var virkelig frustrerende. Jeg ved godt at Ida ikke var rigtig sur på mig, hun var nok bare irriteret.

"Hun er nok bare træt efter hendes flyvetur." Sagde Ida. Men fuck, hvor havde jeg dog lyst til at pande hende en, hun havde stort set blottet mig nu. Sjovt at de ikke kan regne den ud.