Kærlighed og slaveri

Kapitel 2 - Køkkenpigen

April's POV

Sovesalen vi blev ført ind i var mørk selvom de store gardiner var trukket fra. Der var snavs på gulvet og spindelvæv i krogene. Vinduerne var beskidte og solens stråler blev holdt ude af den grå belægning der var kommet på ydersiden. Det trængte til en kærlig hånd. "I am really sorry. I was not expecting you this soon" Sagde moderen som hed Marie. 

De andre så nedtrykte ud over sovesalen, og jeg måtte erkende at også jeg blev nedtrykt af synet.

Erik og Alexander kom med tæpper til os, madrasserne lå i en stak i hjørnet, de var ej nye af udseende. Moderen sagde noget til dem, som jeg ikke hørte. Så gik de igen. Den ene var bredskuldret og muskuløs, hans hår var mørkbrunt og tjavset. Han hed Alexander. Han virkede mild og venlig. Den anden, han hed Erik. Han havde blond hår, men i solens lys et skær af kobber. Det var ham der havde gået rundt mellem os lige da vi kom. Han var ude på ballade, det var tydeligt hans krop sitrede af anspændthed og måske et snert af vrede, han var svær at læse helt præcist. Lidt efter kom de tilbage med spænde og klude. Beskeden lød på at vi selv stod for rengøringen af rummet. Vi var alle omtumlede, forvirrede. Ikke mindst trætte efter den lange rejse, men vores hjerter var også tunge, vi savnede hjem, vi savnede varmen, friheden og vores familier. Det var en dunkende smerte som vi var fælles om at bære. Jeg kiggede nogle af de andre i øjnene og vidste nøjagtig hvordan de havde det. Forfærdeligt, vores frihed var blevet berøvet os.

Da vi var færdige med rengøringen delte vi madresserne ud, der var en til hver, ligesom der var et tæppe til hver.

Senere tog Marie os med ind i spise salen. Hun lignede drengen med det  mørkebrune hår, hun var slank og virkelig smuk, hendes hår var glat og hang flot ned til lænden, hendes øjne var ligeså blå som hans, og hun havde samme milde udtryk. Et undskyldende glimt var kort i hendes øjne inden omsorgen gjorde hendes ansigt beroligende og intimt.

Jeg var den eneste af os som kunne engelsk, så jeg måtte oversætte for de andre. Det var omkring 2 år siden jeg var taget hjemmefra for at opleve verden. Jeg var taget med et skib sammen med mine forældre og nogle af tjenestefolkene. Opholdet i de sydlige varme lande skulle kun være et par måneder, men jeg følte mig så hjemme sammen med de andre at vi besluttede mig for at blive lidt længere. Mine forældre var ikke så glade for ideen men gik med til det rejsen frem og tilbage var trods alt langvarig og kostede en god portion penge.

Jeg mærkede deres undrende blikke, især Alexanders. Jeg vidste at jeg var anderledes og at det var svært at skjule. Jeg forringede mit engelske ordforråd en hel del for ikke at vække opsigt. Jeg ville ikke bringe os i større problemer end vi allerede var havnet i.

Vi skulle deles ud på de arbejdspligter der var. Jeg blev sat køkken sammen med Arelia. Vi var jævnaldrende og havde brugt meget tid sammen siden jeg blev en del af stammen. Jeg havde lært meget omkring mad og urter, det havde stammen lært mig. De havde taget godt imod mig og min familie uden at stille spørgsmål og havde lært os deres sprog. Jeg var blevet bedre end mine forældre, jeg interesserede mig mere end dem for sproget og kulturen. Vi fik tildelt vores pligter for den næste uge. Så fik vi en rundvisning som bestod af de forskellige arbejdssteder som køkkenet, stalden, frugtplantagen og noget af huset. Der var et fælles baderum vi skulle benytte, det lå i nærheden af stalden, et godt stykke væk fra sovesalen. Efter rundvisningen blev vi sendt i sovesalen for at finde os til rette. Døren blev låst.

Om natten drømte jeg mig tilbage til mine forældres hus. Jeg drømte om de timer jeg havde brugt på ryggen af min hest. Jeg drømte om rideturene gennem byen med min søster. Jeg vågnede ved en klokke der ringede. Det var tid til at stå  op og komme i gang med dagens opgaver.

I køkkenet var Marie i fuld gang med at sætte engelske skilte på de forskellige ting. Det var ubrugeligt fordi jeg var den eneste der kunne engelsk. Vi havde fået at vide at vi kun arbejdede fra kl 9 til 13 om søndagen. Derefter ville vi have to timers undervisning i dansk. 

Jeg serverede morgenmaden sammen med Arelia. Morgenmaden var franskbrød, marmelade, kogte æg og frugt.

I mens familien spiste, fik vi i køkkenet lov til at sidde rundt om det store bord med hver en skive brød og et æg. Vi kiggede forsigtigt rundt. Der var ingen der sagde noget, alle var usikre på om vi havde tilladelse til at tale udover i  sovesalen. Kogekone som skulle lære os at passe køkkenet må have fornemmet nervøsiteten der sitrede i luften, de nervøse, stille vejrtrækninger vi tog. For hun pegede på det kogte æg og sagde "ÆG" langsomt og tydeligt, hun forventede at vi gentog, men ingen sagde noget. "ÆG" sagde hun igen og smilede til os. 

Timerne frem til middag gik med at bage rugbrød og gøre pålæg klar på fade. Kogekonen prøvede at lære os at sige de forskellige ord

Historien er under en "Makeover" - Jeg beklager rodet.

"Wait" Det var ikke en stemme jeg genkendte, så det måtte være mandens som sad ved siden af den søde dame "Go grab a plate and eat with us" Hans stemme var venlig, jeg nikkede og hentede et måltid til mig selv, og satte mig ved bordet.

De snakkede dansk når de ikke snakkede til mig, og engelsk når de snakkede til mig, men de vidste jo heller ikke at jeg kunne dansk. De stillede mig en masse spørgsmål, som "Hvor kommer du fra?" og "Har du gået i skole". Oprindeligt var jeg fra england, men så var jeg flyttet til et helt andet land, men jeg sagde bare at jeg kom fra samme sted som de andre kom fra. Jeg havde også gået i skole i nogle år, men jeg sagde at jeg ikke havde gået i skole.

Lige siden jeg blev født har jeg fået at vide, fortæl ikke fremmede alt hvad du ved. Hold det for dig selv, til du ved hvem de er.

Da vi var færdige med måltidet blev jeg sendt tilbage i køkkenet, sammen med opvasken. Jeg snakkede med de andre piger, vi snakkede om stedet her, og om at vi nok var heldige i forhold til andre.