Kapitel 9 - Jagten

58 0 4
                                    

"Shhhhhh" Thor var usikker på situationen, og jeg prøvede at berolige ham. Det var gået fint i går sammen med vagterne, faktisk  var det gået for langsomt og Erik havde moppet mig lige siden. Thor ville overhovedet ikke fremad, og vi var kommet sidst. 

Han var tændt nu, han var klar, klar over hvad meningen var i dag, måske havde han sparret kræfterne til i dag. Jeg vidste det ikke. Min far ville slagte Thor hvis jeg kom sidst igen i dag, for det ville ikke se  godt ud som det største gods i egnen og så kun have to gode heste. 

Startskuddet lød og Thor satte af i et gevaldigt spring fremad, jeg holdte godt igen og han sprang opad i protest. Jeg kunne høre hvordan alle snakkede og råbte, for hele byen, ihvertfald  dem der var noget, havde fri for at se løbet. Selv vores slaver havde fri for at se det. Min mor gjorde en stor ting ud af at vise byen at man kunne være venlig overfor sine arbejdere, der var bare ingen der fulgte i samme spor. 

Thor prustede og bevægede sig med lange bløde bevægelser, mens Eriks hest galopperede med korte hurtige skridt. Vi lå foran i feltet og Thor ydede overhovedet ikke sit yderste. Jeg så over på Erik, som var konsentreret om at styre hoppen og prøvede at få det til at gå hurtigere. De eneste der var foran os var min far og hans rival. De to kunne virkelig ikke tåle at se hinanden. 

Jeg gav Thor lidt mere tøjle og i løbet af tre galopspring var vi oppe på siden af dem. De måbede begge to. Så drev jeg for alvor til Thor og han gav den gas, der gik ikke længe inden de andre var små prikker i baggrunden. Thor galloperede så hurtigt at det føltes som om han ikke bevægede sig under mig, men jeg kunne høre hovene smadre mod jorden for at øge farten. 

Aprils POV

Løbet burde tage ca. en time, det havde den venlige frue sagt. De burde være omkring halvvejs, og alligevel så jeg en sort hest med sin rytter komme stærkt i mod mål linjen der hvor vi stod. 

Det var Thor og Alexander.

Folk begyndte at tale om hvem det dog kunne være, for ingen af deres mænd ejede en sort hest. 

"Is that Thor and Alexander" Spurgte fruen i huset overrasket.

"Yes ma'am" I answed.

Alexander bremsede Thor og tilskuerne jublede. Thor stejlede da de alle sammen kom tættere på for at ønske tillykke.  Alexander hoppede af og blev hyllet mens de andre kom over målstregen, noget mere  anstrengt og langsommere. 

Vi blev gennet ind for at gøre kaffen og kagen klar, der var dækket op til alle de fine skulle med ind og feste, de havde allerede forventet en sejr på forhånd, bare ikke lige fra  Alexanders side. 

Erik kom ud i køkkenet, han så bitter og såret ud. Han trak mig og Arelia til siden, vi skulle servere alle måltiderne i dag, og fik besked på at ingen andre fra køkkenet måtte komme ind i salen. Han holdt mig tilbage i  armen da Arelia gik ud for at skifte kjole. 

"Do not look anyone in their eyes, and do not even think about looking at my brother" Der var en trussel i hans stemme. 

Kærlighed og slaveriDonde viven las historias. Descúbrelo ahora