Kærlighed og slaveri

Kapitel 8 - Generalprøven

Jeg havde kurs mod stalden, jeg var klar til at kæmpe for at vise dem at Thor godt kunne deltage i jagten i morgen. Erik var stadig i hælene på mig, han sagde ikke rigtig noget, men jeg vidste at han var bekymret for om der skulle ske mig noget. 

Thor havde ikke været den letteste hest at tilride, eller håndtere. Da han var mindre havde han været sky og bidt efter alle der havde prøvet at nærme sig ham. Det havde taget mig lang tid at få han vænnet til det hele, og han var allerede 9 år nu. Det var først sidste sommer jeg kunne ride ordentligt på ham uden Erik behøvede at have os i en snor.

"Er det nu en god ide?" Spurgte Erik "Du ved der bliver mange heste i morgen, og det gælder om at vise sig godt frem" Fortsatte han. "Far bliver tosset hvis det går dårligt" Han blev ved og ved og ved.

"Lad os tage en tur sammen i dag, og se hvordan han klarer det" Foreslog jeg igen "Vi kan tage et helt hold vagter med". Jeg var opsat på at det her bare skulle lykkedes. Det skulle det bare.

Jeg gik i stalden, for at holde øje med at slave pigerne gjorde det sidste, som de havde fået besked på. Jeg pudsede Thors seletøj mens jeg ventede. Hestene græssede på marken, viftede af og til med halen for at jage irriterende insekter væk. Det var varmt i dag, jorden var tør. Jeg håbede at vejret ville være sådan i morgen også. Jeg hadede at ride stærkt når underlaget var blødt, Thor gav sig aldrig fuldt ud hvis han var det mindste usikker. 

Min mor havde skældet, lige siden middagen hvor jeg foreslog et kapløb. Hun ville stadig slagte Thor. Hun troede stadig at han var som for et år siden, hvor man dårligt kunne nærme sig ham, men det var han slet ikke, og en anden havde endda redet ham, men dette mente hun bare var en løgn, selvom jeg fra barnsben havde lært at man ikke må lyve. Jeg havde næsten lyst til at bevise det, men jeg havde sat mig for at holde mig for April, jeg havde ladet mine vrede og andre følelser gå ud over hende.

Nu stod jeg i den store gårdsplads, sammen med Thor. Han trippede nervøst mens vi ventede på min bror og vagterne, han vidste der var noget i gærde. Jeg havde varmet ham op på en lille tur i plantagen, og der red vi ellers aldrig. 

Da de andre kom ridende ind ad porten, satte jeg foden i stigbøjlen og svang mig i sadlen. Min far kom ud på den store trappe sammen med min mor. "I kender ruten, det er den samme som det sidste stykke vi rider i morgen: Ned ad stien langs hestenes marker, igennem ledet og ud på engen, derefter ind i skoven på den brede stig, rundt møllen og så er i tilbage på engen igen, mål linjen er ved ledet." Han gik ned af trappen, med sin kikkert i hånden og haglbøssen om halsen i en skulderrem. "Vi rider samlet ned til stien til hestenes marker." Sagde han og begyndte at gå forrest.