Kærlighed og slaveri

Kapitel 7 - Hån

Da jeg vågnede var April væk, hun måtte være gået ind til de andre piger igen, ellers var hun nok gået i køkkenet.

Jeg gik over i spisesalen, som enhver anden morgen, hvor vi samledes og spiste sammen. Den eneste forskel var at min mor ikke var her i dag.

"Nå drenge" Startede min far "I skal vel begge være med til jagten i morgen?" Han kiggede på os og tog svaret ja som en selvfølge, også selvom det ikke var noget jeg holdt af at gøre, gjorde jeg det alligevel, fordi jeg var nødt til det. Det var en tradition min slægt havde startet, og en tradition den nuværende generation skulle føre videre, derfor var det selvfølgelig også faderen i husstanden der red som den såkaldte master. Jeg red bagerst, den første fødte red altid bag faderen.

"Alexander!" Min far råbte nærmest.

Jeg kiggede over på ham, velvidende at jeg skulle høre efter når han snakkede.

"Jeg har spurgt dig nu tre gange om du vil ride Hekla" Sagde han.

Akilles, var den hvide hoppe jeg red på den anden dag, hun var den hurtigste lige udover Thor og min fars hest. Hekla var en af de unge hopper, hun var brun og spinkel, som en fin trav hest, jeg var i tvivl om hun kunne klare mosten, i så ung en alder.

"Nå brormand, er du i tvivl om du skal vælge langsom eller langsom?" Erik drillede, han vidste at jagten galt om at imponere egnens piger og fædre.

"Thor er klar" Sagde jeg ned i bordet og ikke højere end en hvisken.

"Tal højt" Sagde min far, med en undertone der fortalte mig at jeg skulle til at opføre mig som man forventede af mig.

"Thor er klar, han kan klare det" Lidt højere denne gang, men stadig usikkert.

Min far begyndte at grine, så han næsten blev kvalt i sit vand.

Jeg slog en knytnæve i bordet "Jeg rider med Erik og vagterne i dag, så kan vi se hvem der er hurtigst!" Jeg var vred, han skulle ikke tro at jeg ikke kunne ride, Thor var min hest, jeg valgte ham selv som føl og bare fordi andre så ham som besværlig, betød det ikke at han var det.

Min far grinte videre. Jeg gik min vej, Erik fulgte med.

"Tror du virkelig Thor er klar til det?" Spurgte Erik, han troede heller ikke på Thor, og der var en undertone af bekymring i hans stemme, noget der ellers ikke havde været i mange år.