Kærlighed og slaveri

Kapitel 12 - De røde læber

De blød røde læber var en af mine mange fejl. Elisabeth. Jeg havde en del historie med det vilde røde hår. Det startede helt tilbage før læberne blev blod røde og før håret blev utemmeligt. Dengang vi bare var små børn. Elisabeth var flyttet hertil fra en anden by, jeg husker ikke hvilken, det interesserede jeg mig ikke for, det gjorde jeg stadig ikke. 

"Kom nu Erik" hvinede hun. Hun ville gerne danse. Noget jeg aldrig havde lært, selvom min mor havde prøvet så utrolig mange gange. "Jeg danser ikke, det ved du godt" svarede jeg. Hun trak mig tættere på hvilket passede perfekt til den stille musik der lige var startet. "Vi havde det så sjovt Erik, bare dig og mig" hviskede hun i mit øre, trak sig lidt væk så jeg kunne se hendes drilske smil. Så snurrede hun rundt så hendes røde hår flagrede om hovedet på hende. Da hun stoppede var håret et vildt krøllet rod. 
"Jeg har fået andre interesser" Svarede jeg.
"Hvem?" Hvæsede hun stille så kun jeg kunne høre det.
"Hun er mørkhåret" Svarede jeg og gik.

Elisabeth og jeg var blevet tvunget sammen af vores forældre lige indtil hendes forældre fandt ud af at hun ikke var så uskyldig som de troede. Elisabeth havde ry for at mødes med unge mænd nede bag byens kro. Rygterne siger også at hun har været set sammen med mere end en. Vi var aldrig blevet set sammen i upassende situationer selvom der havde været flere af dem. Elisabeth vidste jeg ville holde mund, og det gjorde jeg.

...

Hen ad formiddagen fik jeg mig selv ud af laden og traskede langsomt tilbage til huset. Jeg havde tilbragt natten endnu en gang med Elisabeth. En hel flaske wiskey giver ondt i hovedet og dårlige ideer. 

Jeg havde glemt alt om April og resten af omverdenen indtil jeg trådte ind ad døren. Der var straks en masse mennesker omkring mig, og min mor som spurgte hvor jeg havde været. Jeg forklarede bare at jeg var faldet i søvn i høladen i går efter festen. 

Jeg slentrede træt ind på mit værelse, der hvor April havde sovet hele natten. Jeg havde ondt i hovedet. Der var intet der drev værket, jeg havde indset det. Virkeligheden havde banket igennem, og den gjorde det stadig. Elisabeth var nok den eneste udvej for en som mig, medgiften var stor, nok på grund af de sande rygter og måske ville det kunne tilfredsstille mor og far, ihvertfald i et stykke tid. 

Det ville aldrig lykkeds mig at blive gift med April. Det vidste jeg godt nu, jeg gav op.

Alexanders POV

Det havde været en fantastisk aften sammen med Anna. Hun var så yndig i sin kjole. Det lyse hår havde danset rundt om hovedet på hende hele aftenen, hver gang hun bevægede sig bevægede det sig også, det var betagende at se på.

Vi havde danset det meste af aftenen, hendes små hænder havde føltes som fnug på min arm og mine hænder, så skrøbelig hun var. 

 Hendes forældre havde inviteret os til middag i dag. Far havde været stolt, tilfreds. Han og Annas far havde snakket, nok om ægteskab. Det ville passe mig fint. At få mit eget sted, med en kone som Anna, så skrøbelig og venlig.