Alexanders POV
Thor var utålmodig i dag, han hoppede lidt op i luften med forbenene, han ville gerne afsted. Han vidste at jeg havde planlagt en tur i skoven, min far havde altid lært mig at man ikke måtte springe, det var for farligt for både hesten og rytteren, men Thor havde lært mig at det var der man kunne slappe af og blive klar i hovedet, ligesom når vi galoperede ud over markerne, uden at se os tilbage.
Jeg lagde hælene i siden på Thor, han sprang fremad, og kort tid efter, havde vi lagt gården bag os. Vi fløj over træstammerne og bækkene, han var flyvende, lige indtil han snublede over en gren.
Mit hoved dunkede, det var halv mørkt. Min krop var øm, og smerterne skar så det sortnede for øjnene. Thor stod ikke langt fra mig. Med stort besvær, fik jeg kæmpet mig op, så jeg lå hen over sadlen, jeg kunne ikke komme op og sidde i sadlen, jeg gav Thor et dask bagi.
"Kom så Thor hjem" min stemme var svag, men Thor hørte mig, og han forstod mig, han satte i skridt og bar mig hjem ad.
Da det begyndte at regne, daskede jeg ham en gang til, og han satte i en kort galop, han galoperede afsted i tusmørket, min sorte hingst.
Nogle stemmer snakkede omkring mig, men det var utydeligt, jeg kunne ikke høre hvad de sagde, jeg kunne ikke bevæge mig. De flyttede på mig, og gav mig et tæppe på.
Jeg vågnede ved at noget koldt rørte ved min pande, det føltes som en klud. Jeg satte mig op og stirrede ind i et par havblå øjne, de var forskrækkede og urolige, de holdt mig fanget i et par sekunder.
"What are you doing here?" Spurgte jeg.
"The nice lady told me to keep an eye on you until you woke up" Svarede hun. Hun så stadig forskrækket ud.
"The nice lady is my mother" Svarede jeg, jeg kiggede stadig på hende, og jeg kunne se at mit blik gjorde hende utilpas.
"Ohh" Var hendes svar, hun kiggede væk, så rejste hun sig og gik over til vinduet. Hun kiggede længe ud af vinduet, og jeg vidste at hun nok kunne se Thor.
"Is that your horse?" Spurgte hun og kiggede på mig.
Jeg nikkede og lagde mig ned igen.
"Tell my mom i'm awake" Sagde jeg og kiggede op I loftet, ud af øjenkrogen, kunne jeg se at hun nejede og så gik hun ud.
Min mor kom ind med pigen i hælene, hun gik med lange hastige skridt hen imod mig, pigen var i bagrunden, med hovedet lidt sænket.
"Hvad skete der?" Min mor var bekymret, og derfor var hendes stemme hævet en smugle.
"Jeg faldt af" Mumlede jeg, min mor kunne ikke så godt lide heste, og hun havde aldrig været begejstret for Thor.
"Jeg ringer til slagteren så han kan komme og slå det kræ ned" Hun var gal, hun havde sagt det før, at hvis jeg nogensinde faldt af den hest, så blev den slået ned.
"Det må du ikke" Jeg var såret, hun kunne ikke mene at hun ville slå Thor ned "Giv ham en chance" Sagde jeg.
Hun tænkte lidt over det "Nej" Sagde hun så og gik.
Jeg kiggede over mod vinduet, pigen var her stadig, hun stod og kiggede ud af vinduet igen.
"What is your name?" Jeg spurgte hende, for jeg kunne huske hende, jeg havde set hende før, jeg havde lagt mærke til hende, men jeg havde glemt hendes navn.
"April" Svarede hun, hun kiggede kort på mig og så vendte hendes blik tilbage til vinduet.
Jeg rejste mig op, jeg gik hen mod vinduet. Hun flyttede sig ikke, jeg stillede mig et stykke bag hende og kiggede ud af vinduet.
"Thor" Mumlede jeg, han stod derude og græssede fredeligt.
"Is that his name?" Spurgte hun.
Jeg nikkede som svar, så kiggede vi begge ud af vinduet igen.
Vi stod sådan i et par minutter, til April vendte sig rundt.
"Is it your horse?" Sprugte hun.
"Yes" Svarede jeg.
"Maybe one day you would let me ride him?" Hun kiggede på mig, men kiggede så væk igen.
"Maybe" Svarede jeg, velvidende at ingen før havde kunnet ride Thor, det var kun mig.
Vi kiggede begge to stadig ud af vinduet på Thor, da min bror Erik kom brasende ind ad døren.
"Nå bror, jeg hører mor har sat pigen der til at holde øje med dig" Han smilede lumsk, jeg hadede når han gjorde det. "Hvorfor tager du dig ikke sammen" Han gik hen mod April, hun bakkede et skridt bagud, og bankede ind i min reol, jeg kiggede hurtigt på hende, og så vendte mit blik tilbage til min bror.
"Kom nu bror, det er derfor pigerne er her" Han stod helt tæt på April og kørte sin hånd op og ned uden på kjolen. Jeg gav ham et vredt blik, så gik jeg ud og smækkede med døren. Jeg kunne høre ham grine bag mig.
YOU ARE READING
Kærlighed og slaveri
RomanceTag et skridt tilbage i historien, og følg med i Alexander og Aprils liv, og find ud af hvad der sker med broderen Erik.