Kærlighed og slaveri

Kapitel 5 - Drømmen

Alexanders POV

Jeg havde sovet elendigt. Jeg havde tænkt på episoden med April det meste af natten. Det jeg følte var forkert, jeg kunne ikke havde den slags følelser for en pige som April. Hun var en slave pige, jeg var søn af en af de største godsejere i egnen.

Jeg håbede at se hende til morgen maden, men det var ikke hende der serverede i dag. Jeg gik ud i stalden, og var der hele formiddagen. Det var mit job at lære slave pigerne op, som arbejdede i stalden.

Klokken ringede, og det var tid til middagsmad. Det var heller ikke April, der servede til middag. Erik havde retning ud mod køkkenet, det kunne umuligt være godt, men det var ikke mit problem, jeg skulle tilbage til stalden. Jeg var egentlig færdig med alt for i dag, men jeg nød at ligge i græsset og slappe af.

...... ~ Den hvide kjole flagrede omkring hendes ben, det lange mørke hår flagrede i vinden. Hun drejede rundt, glæden strålede ud af hendes blå øjne, hendes smil blændede mig. Hun var så smuk, så ufattelig smuk.

Jeg løb efter hende, jeg fangede hende, jeg holdt hende om maven, mens jeg kyssede hende på halsen. Hendes grin, det traumatiserede mig. Vi væltede rundt i græsset. Jeg lå og kiggede på hende, og hun lå og kiggede på mig.

Jeg lukkede øjnene, og få sekunder efter, hørte jeg lyden af lænker det klirrede, piske der smellede. Jeg åbnede øjnene, hun var væk. April var væk.

"Help me!" Det var April, hun råbte igen og igen.

Jeg så hen mod rækken af slaver, jeg kunne ikke se hende. ~ .......

"Help me!" Jeg åbnede øjnene, det var en drøm, jeg var tilbage på folden.

April kom løbende ud af stald døren med Erik og hans venner i hælende. Hun så ikke jeg lå i græsset, og det gjorde Erik og de andre heller ikke. Hun havde retning mod enden af folden. Thor havde taget hovedet op og kiggede hvad der foregik.

"Erik!" Råbte jeg, men han stoppede ikke.

"Yeeeeeeep" Råbte April, Thor reagerede og satte i langsom trav, da hun nåede op på siden af ham, greb hun fat i manen og svang sig op på ryggen af ham, og idet hun landede på ryggen, satte Thor afsted i galop. De fløj let og elegant over hegnet.

Erik og hans venner stoppede op og måbede. Jeg lagde hovedtøj på den hvide hoppe der stod i stalden, svang mig op og satte i galop. Jeg passerede Erik og hans venner med høj fart, hoppen fløj over hegnet og tordnede videre hen over græsset.

Hun var ikke lige så elegant og hurtig som Thor, men jeg måtte finde April, Thor havde sikkert smidt hende af. Jeg vidste at Thor plejede at løbe hen til engen når jeg faldt af.

Hun lå i græsset på engen, Thor gik og græssede lige i nærheden af hende. Hun nynnede forsigtigt, imens hun pillede ved græsset. Jeg holdt hoppen an og steg af. Thor vrinskede og April satte sig op.

"Are you hurt?" Spurgte jeg og satte mig på hug.

"No" Svarede hun og kiggede på mig.

"Let's go home" Sagde jeg.

Hu rejste sig op og gik hen mod Thor. Han tog hovedet op, og hun svingede sig op på ham, han stod helt stille og ventede. Jeg var målløs, jeg var den eneste der kunne ride ham. Jeg svang mig op på hoppen, og vi satte i skridt, vi snakkede hele vejen.

Hun var helt ufattelig, hun snakkede som om hun var en helt almindelig pige. Hun opførte sig på lige fod med pigerne fra byen, også selvom hun kun var en slave pige.

Vi havde taget en omvej hjem, den var længere og gav mig mulighed for at stille hende en masse spørgsmål. Hun skjulte noget ellers var hun flov over sit liv, for hver gang jeg spurgte ind til hendes familie og hvordan det havde været før hun kom hertil, så svarede hun ikke.

"So you doesn't want to tell me about your family?" Spurgte jeg.

Med et stoppede Thor, hun havde ikke engang givet ham et signal. Hun hoppede af. Hun slyngede armene rundt om Thors hals. Hendes skuldre begyndte at ryste. Hun snøftede og tog hånden op for at tørre tårerne væk. Jeg hoppede af, og gik hen til hende.

"I didn't mean to make you sorry" Sagde jeg.

Hun vendte sig om mod mig. Jeg tog hånden op til hendes kind og tørrede tåren, der løb ned over hendes kind væk. Så gjorde jeg det, jeg bøjede mig frem, og kyssede hende. Hun trak sig ikke væk, hun blev stående, men hun kyssede ikke igen. Jeg trak mig lidt væk, for at kigge hende i øjnene. Tårerne var der stadig, men de løb ikke ned over kinderne mere.