I'm Sorry! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 15.

(Amanda's synsvinkel)

Jeg vågner, ved at Harry kæler min kind, og siger "Amanda? Er du vågen?" Så åbner jeg stille øjnene, gnider mig i det ene, og siger "Oh. Godmorgen Harry. Hvor er Liam?" Så svarer han "De er nede og spise morgenmad. Liam ville lade dig sove, men jeg tænkte, at vi måske lige kan snakke." Så siger jeg "Harry. Jeg magter ikke den samtale lige nu. Kan vi ikke tage den, en anden dag?" Så svarer han "Jo.. Det kan vi godt."

Så spørger jeg "Hvad er klokken?" Så svarer Harry "Halv 9." Så siger jeg "Fuck man! Jeg skal tilbage til Miami! Jeg ved ikke engang, hvornår vi skal filme!" Så skynder jeg mig ud af sengen, og mens jeg står uden noget på overkroppen, undtagen en bh, kommer ALLE drengene ind ad døren. Så spørger Liam "Hvad sker der her? Hvad laver du her Harry?" Så svarer jeg "Jeg skal afsted."

Så spørger Niall "Hvad skal du?" Så svarer jeg "Jeg skal tilbage til Miami, så vi kan filme den video." Så spørger Liam "Skal jeg køre dig, til lufthavnen?" Så svarer jeg "Ja tak. Det må du gerne." Så spørger Luke "Skal vi køre med?" Så svarer jeg "Det kan i da godt." Så siger Calum "Så lad os komme afsted."Så siger Ashton "Ja." Og så går vi. Jeg har taget en grå top, og et par grønne jeans på.

...

Da jeg er blevet sat af, sagt farvel til drengene, og sidder på flyet, sidder jeg og kigger på facebook. Jeg har taget headsæt på, og hører 'See You Again'. Det er bare en fantastisk sang, men.. Den får mig til at græde, hver eneste gang! ..Så stopper jeg lige musikken, og ringer til Jason.

Hey smukke.
Hey søde.
Hvad så?
Ikke så meget.
Er du på vej?
Ja, jeg sidder på flyet.
Godt nok. Hvordan gik det.
Lang historie. Fortæller senere.
Fint nok.
Hvornår skulle vi filme?
Vi skal være der klokken 14. Husk nu, at du ikke skal have make-up på. Det er der stylister til.
Oh. Det er fint.
Hvornår er du her så?
Omkring klokken 13.
Godt.
Så ses vi jo senere.
Ja. Det gør vi.
Hey.

Så tager jeg mit headsæt på, og hører 'See You Again' igen. Jeg kommer til at tænke på, hvor bange, og chokeret, Paul må have været, da Roger kørte ind i træet, og bilen begyndte at brænde. De må have været rædselslagne..! Det er forfærdeligt, at tænke på! Især, fordi jeg kendte dem!

Jeg savner bare Paul helt vildt! Det var faktisk meningen, at jeg skulle køre med Roger og Paul hjem, men Dwayne bor tættere på mig, og ville gerne tage mig med, så det aftalte vi.. Det er virkelig skræmmende, at tænke på, at jeg kunne have været død sammen med dem nu! Tænk, hvis Dwayne ikke have været der?! Så skulle jeg have været, kørt sammen med Paul og Roger, og så ville jeg jo også være død nu?! Det ret skræmmende!!

Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne spole tiden tilbage, til før Paul og Roger kørte, så jeg kunne stoppe dem! Det var så mange mennesker, der blev knuste, af at Paul døde! Hans familie, hans venner, hans kolleger, og alle hans mange fans! Han var et fantastisk menneske, og det vidste virkelig mange! Endda, selvom de ikke havde mødt ham, så vidste de bare, at han var sød, sjov, venlig, flink, omsorgsfuld, og ja.. Jeg kunne blive ved, med at rose ham, i flere timer! Han var bare et fantastisk, vidunderligt og dejligt menneske, som ALDRIG vil blive glemt!

...

Da jeg kommer frem, til lufthavnen i Miami, hvor Jason henter mig, og jeg er kommet ud af flyet, står jeg og kigger efter ham, men jeg kan ikke lige finde ham. Så går jeg hen i starbucks, for at få, et eller andet at spise. Jeg har jo hverken fået morgenmad, eller frokost, så jeg er ret sulten. Imens jeg venter på Jason, sætter jeg mig ned, og spiser en crossant. Så ringer min mobil. Det er selvfølgelig Jason.