I'm Sorry! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 9.

(Molly's synsvinkel)

Jeg vågner, næste morgen, ved at Amanda 'rusker' lidt i mig, og siger "Søde, du skal op nu." Så åbner jeg stille øjnene, og spørger "Hvad er klokken?" Så svarer hun "Den er næsten 08:30, og jeg har været i byen, og har købt morgenmad." Så spørger hun "Hvad har du købt?" Så svarer hun "Du skal have æg og bacon, med toastbrød til." Så siger jeg "Lækkert." Så siger hun "Ja. Få noget tøj på, du kan bare låne noget af mig, og så kom ud, og få noget morgenmad." Så siger jeg lige "Okay." Og så går hun igen.

...

Da jeg kommer ind i dagligstuen, står der en tallerken, med æg, bacon og toastbrød klar til mig. Så spørger jeg Amanda "Skal du ikke have noget?" Så svarer hun "Øh nej. Jeg har spist." Så siger jeg "Nå okay. Har du fundet ud af noget, med de flybilletter?" Så svarer hun "Ja. Det flyver klokken 22, i aften, så vi tager herfra omkring 21:15." Så siger jeg "Feeeeedt! Jeg glæder mig helt vildt!" Så siger hun "Ja. Det gør jeg også!"

Så spørger jeg Amanda "Hvorfor stresser du sådan rundt?" Så svarer hun "Jeg skal have fundet en cap, en tanktop, og en bluse, jeg skal have med." Så spørger jeg "Hvordan ser det ud?" Så svarer hun "Der står 'LA' med rød skrift, på cappen, og den er sort, tanktoppen er hvid, og der er Jason's autograf, og der står 'You're My Love Hangover' på, og blusen er 'skåret' lidt skråt, og går under brystet, den er hvid, med lidt beige striber, og der står 'I Love U' med et hjerte omkring 'Love'. Jeg har fået alle 3 ting af Jason, og jeg rejser aldrig uden dem."

...

Da jeg har spist min morgenmad, hjælper jeg Amanda, med at lede. Så spørger jeg hende "Har du egentlig snakket, med din plejesøster?" Så svarer hun "Ja, jeg har også snakket med din mor, og vi skal være der klokken 09:30." Så siger jeg "Okay. Har du snakket med hende, om det er okay, at vi skal tage afsted i dag?" Så svarer hun "Ja, okay det er okay." Så siger jeg "Fedt! Hvor længe, har du egentlig været vågen?" Så svarer hun "Cirka 2 timer, da jeg vækkede dig." Så siger jeg "Okay."

...

Da Amanda havde været inde i soveværelset, for at kigge, og kommer tilbage igen, siger hun "Jeg har fundet det." Så spørger jeg "Hvor var det så?" Så svarer hun "I en skuffe. Jeg havde glemt, at jeg altid lægger det der, for at det ikke bliver væk. Jeg troede bare ikke, at jeg havde gjort det, efter jeg kom hjem." Så siger jeg "Nå okay. Men godt, at du har fundet det." Så siger hun "Ja, for det skal jeg bare have med!"

Så spørger jeg Amanda "Er du egentlig stadig, vild med Jason?" Så svarer hun "Ærlig talt, så ja. Det var jo ikke fordi, at jeg ikke elskede ham, at jeg slog op, men fordi at vi ikke havde tid, til at se hinanden, når vi boede, så langt væk fra hinanden." Så spørger jeg "Hvis Jason spurgte dig, om du ville være kærester igen, ville du så sige ja?" Så svarer hun "Ja. Jeg har hele tiden været forelsket i ham, og det kan godt være, at jeg også kan lide Corbin, ret meget, men jeg tror faktisk, at jeg blev forelsket i Corbin, fordi jeg indså, at jeg ikke finde sammen med Jason igen." Så siger jeg "Trist." Så siger hun "Ja, det er faktisk lidt trist."

Så spørger jeg Amanda "Men hvad så, hvis Corbin spurgte dig? Ville du så sige ja?" Så svarer hun "Ja, det ville jeg nok. Jeg er også forelsket i ham. Uanset, om det så er pga. Jason, eller om det er naturligt, så er jeg stadig forelsket i ham, så jeg ville ikke, kunne sige nej." Pludselig banker det på døren. Så går Amanda over, for at åbne. Gad vide, hvem det kan være?

(Amanda's synsvinkel)

Da jeg åbner døren, står Corbin der? Hvad laver han her? Var han ikke sur på mig? Eller har jeg misforstået noget? Ej, jeg er selvfølgelig glad for at se ham, for jeg har savnet ham rigtig meget, men jeg forstår det bare ikke helt.