I'm Sorry! (Med One Direction & 5sos)

Kapitel 7.

(Amanda's synsvinkel)

Jeg vågner pludselig, i løbet af natten. Adam er stadig vågen. Så spørger jeg "Hvorfor sover du ikke?" Så svarer han "Det gør jeg bare ikke." Så siger jeg "Hey. Slap nu lidt af." Så siger han "Jeg har haft nok problemer med dig. Du snakker, du prøver at manipulere mig, du beroliger de andre, og du er bare så smart. Jeg vil ikke have flere problemer med dig!" Fordi han nærmest råber det sidste, vågner Noah og Frank. Så siger jeg "Okay. Det er fair nok. Så lad Noah og Frank gå, så får du ikke flere problemer med mig." Så tænker han lidt, og siger "Smut så med jer." Så skynder de sig, at rejse sig op, og løber ud. Så spørger Adam "Hvad er klokken?" Så svarer jeg "Det ved jeg ikke. Jeg har ikke nogen mobil." Så tjekker han sin egen mobil, og siger "Den er lidt i 9."

Tænk, at jeg har været lukket inde her, i snart et døgn! Jeg håber virkelig, at Corbin har taget Molly, med hjem til mig igen, for det er synd, hvis de stadig er her! Jeg vil hellere have, at de er taget hjem, og har sovet i en rigt seng, end at de stadig er her, og har sovet på gaden! Det meste af tiden, føles det faktisk ikke, som om jeg er gidsel. Det føles mest, som om vi har fået låst os inde.. I en sauna! De eneste tidspunkter, det har føltes som om, at jeg er et gidsel, var mens Molly var her, og når han truer med pistolen, ellers føles det ikke sådan.

Så spørger jeg Adam "Hvorfor lod du egentlig de andre gå?" Så svarer han "Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke tænke klart, i den her varme." Så siger jeg "Nej. Her er virkelig varmt! Det er nok politiet, der prøver at svede os ud." Så siger han "Ja, det er det nok." Så spørger jeg "Er du sulten?" Så svarer han "Ja. Sig, at de skal komme med noget morgenmad." Så rejser jeg mig op, går over til telefonen, og tager den op til øret.

Agent Johnson.
Hej. Det er Amanda igen.
Hvordan har du det?
Jeg sveder.
Ja, varmen står på 38 grader.
Ja. Kan i ikke komme, med noget morgenmad, og noget mere Cola og vand?
Jo selvfølgelig. Giv os lige 10 minutter.
Okay. Farvel.

Så spørger Adam "Hvad sagde de?" Så svarer jeg "Der går lige 10 minutter, så kommer de." Så spørger han "Kommer de ind?" Så svarer jeg "Nej. De kommer hen til døren, så vi kan hente det." Så siger han "Nå okay." Så spørger jeg "Er det okay, hvis jeg går ud på toilettet?" Så svarer han "Ja ja. Bare gå." Så rejser jeg mig, og går på toilet.

...

Da jeg kommer tilbage, ringer telefonen. Så spørger jeg "Hvorfor tager du den ikke?" Så svarer han "Det er sikkert bare, at de kommer med maden." Så siger jeg "Ja, men derfor kan du da godt tage den." Så rejser han sig op, og tager telefonen. Så siger han "Hallo.. Ja, det er Adam.. Okay. Amanda henter det." Så lægger han på, og siger "Gå hen, og hent maden." Så går jeg hen til døren, og henter maden, og noget at drikke. Jeg får en bakke i hånden, med franskbrød, noget smør, ost, syltetøj og pålægchokolade på, og så nogle Coca Cola'er og vand. Så spørger Adam "Tror du så, at du får en ny chance, med din bror?" Så svarer jeg "Det ved jeg ikke. Giver du mig en ny chance?" Så spørger han "Har du brug, for en ny chance?" Så spørger jeg "Hvad mener du?" Så svarer han "Jeg kan jo sagtens, give dig en ny chance, men det er jo ikke sikkert, at du vil tage den."

Hvordan kan et menneske, så stille og rolig som Adam, finde på at tage 15 uskyldige mennesker som gidsler? Han er så venlig, når han ikke truer med en pistol. Jeg er faktisk lidt glad, for at jeg var herinde, da det skete. For hvis jeg ikke havde været det, så havde alle de andre, stadig været herinde. Jeg var jo den eneste, der turde snakke, og svare igen, og det var mig der fik dem ud, så hvis jeg ikke havde været her, så ville de stadig være det. Det er helt sikkert!

Så spørger jeg Adam "Hvad med dig selv?" Så spørger han "Hvad mener du?" Så spørger jeg "Tror du, at du får en ny chance?" Så svarer han "Kom nu. Vi ved jo godt begge 2, at jeg havner i fængsel, resten af mit liv." Så spørger jeg "Hvad hedder, hende som du har som gidsel?" Så svarer han "Eva." Så siger jeg "Du kommer jo ikke fængsel, resten af dit liv, hvis du fortæller hvor Eva." Så siger han "Hun er i kælderen, i Sandy's og mit gamle hus." Så siger jeg "Hvis du fortæller politiet det, så får du jo en mildere straf." Så siger han "Det er jo ligemeget. Når jeg kommer ud, er mine børn, på min alder." Og retter pistolen, mod hans eget hovede. Så siger han "Jeg kan ligeså godt, gøre en ende på det hele nu." Så kaster jeg mig hen over ham, mens jeg nærmest råber "Neeeeeeeeeeej!"