I'm Sorry! (Med One Direction & 5sos)

Gotta Be You!

(Kapitel 18)

(Amanda's synsvinkel)

Næste morgen, mens jeg stadig, er inde hos Harry, går jeg lige på toilettet. Lige efter jeg har vasket hænder, kan jeg høre Liam spørge "Harry, har du set Amanda?!" Næsten helt panisk. Så spørger Harry "Hvorfor?" "Hvorfor? Hun er min lillesøster, og hun er ikke på sit værelse. Har du set hende, eller ej?" "Det har jeg ikke. Hun er sikkert bare gået en tur. Liam, du må se at indse, at hun er blevet voksen, og gammel nok, til at passe på sig selv."

Så diskuterer de lidt, om hvor vidt, at Liam skal acceptere, at jeg er blevet voksen, eller jeg skal acceptere, at Liam er min storebror, at han altid vil beskytte mig, og bekymrer sig for mig, og så smækker døren.

Så går jeg ud af toilettet igen, og siger "Harry?" "Ja?" "Hvorfor løj du for ham?" Så kigger han over på mig, og svarer "For det første: Fordi du ikke vil snakke med ham, og for det andet: Jeg tror ikke, han ville blive særlig glad, hvis han vidste, hvad der skete igår." Jeg går udfra, at han mener kysset i parken, og siger så "Nej, det ville han nok ikke. Men derfor, skal ingen andre heller vide det."

Så siger Harry "Jeg forstår det ikke." "Hvad mener du?" "Du virkede, til at kunne lide det, de første par minutter." Svarer han, med bedende øjne. Så siger jeg "Men Harry. Du forstår det ik.. Det siger jeg ikke, at jeg ikke kunne. Jeg er bange for, at blive forelsket i dig." "Men hvorfor?" "Fordi.. Jeg elsker opmærksomheden, men jeg er ikke klar, til at blive 'berømt'."

Så siger Harry "Jeg er ikke med." "Jeg er ikke klar, til at blive berømt, som Harry Styles' kæreste, eller Liam Payne's lillesøster. Jeg er ikke bange, den opmærksomhed jeg får, ved at være model, jeg kunne godt lide, da vi kyssede igår, jeg er ikke bange, for at se gyserfilm, jeg er ikke bange, for at tage en forkert beslutning, i de fleste situationer, og der er mange andre ting, jeg ikke er bange for, men.. Men jeg er virkelig bange, for at blive forelsket i dig." Så går der nogle sekunder, og så siger han "Men, hvis der er noget, af det du har nævnt, som man skal være bange for, så er det gyserfilm, opmærksomhed og forkerte beslutninger. Kærlighed, skal man ikke være bange for."

Så siger jeg "Nej, jeg ved det. Men uanset, hvor mange gange, du siger det, og jeg tænker over det.. Så vil jeg stadig, være mega bange, for at blive forelsket. Jeg tror måske bare, at vi skal holde lidt afstand, til hinanden, fra nu af." Så tager jeg min guitar, og så går jeg.

...

Da jeg har været i bad, har taget en pink, ret så kort, kjole på, har lagt make-up, glattet mit hår, og sådan noget, forlader jeg hotellet, og tager hen til 5sos-tourbussen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde det til Harry.. Jeg kunne bare mærke, at der skete noget i aftes, da vi kyssede, og da vi skrev den sang.. Et eller andet.

Da jeg kommer ind i tourbussen, sidder de alle og snakker. Så siger de alle, næsten i kor "Hey Amanda!" Så siger jeg "Hey drenge!" Så spørger Luke "Hvad så? Hvad laver du her?" "Jeg ville bare, have lidt selskab." Så ringer min mobil. Det er Sally. Så siger jeg lige "Lige et øjeblik." Til drengene, så går jeg udenfor igen, og så tager jeg den.

(A= Amanda S= Sally)

A: Hey Sally.
S: Hey!
A: Hvad så?
S: *Snakker meget hurtigt!* Hør her. Jeg ved godt, at du er sur på mig, og ik vil snakke med mig, men det.. Jeg.. Jeg er ked af det! Jeg ville ønske, det aldrig var sket, men d..
A: Hey. Sæt lige farten lidt ned.
S: *Tager en dyb indånding* Okay.. Jeg ved godt, at du er sur på mig, og at du ikke vil snakke med mig, men jeg er ked af det. Jeg ville virkelig ønske, at det aldrig var sket.
A: Rolig Sally.
S: Nej. Jeg begik en kæmpe fejl, og jeg har sikkert ødelagt vores venskab. Jeg ved godt, at du sikkert aldrig, vil kunne tilgive mig, men jeg er oprigtigt ked af det!
A: ...
S: Er du der Amanda?
A: Ja?
S: Hvad tænker du?
A: Hør Sally.. Du er min bedsteveninde, og intet kan ødelægge vores venskab.
S: Hvad mener du?
A: Jeg mener, at jeg ikke er sur på dig.
S: *Virkelig glad!* Er du ik?
A: Nej. Jeg vidste, at du var sammen med Liam, for 5 år siden, og du bemærkede slet ikke, at jeg vidste det. Jeg var selvfølgelig ret sur i starten, men jeg kan bare ikke, undvære dig som veninde.
S: Årrrrh. Du bare den bedste veninde, man kan få!
A: *Ret selvglad* Jeg ved det. Nå.. Jeg smutter igen.
S: Okay. Jeg elsker dig.
A: Elsker også dig.
S: Ses.