The boy

Det er mit liv!

Den ellers så forfærdelige dag igår endte da godt vil jeg sige. Jeg vågnede med et sæt ved at person som lå ved siden af mig rykkede på sig? Hvem fanden ligger dog i min seng? Jeg åbnede øjnene i håb om at personen ved siden af ikke opdagede jeg kikkede men i det jeg slog øjnene op så jeg lige ind i nogle kastanje brune øjne som bare lå og stirede på mig... "Godmorgen smukke, sovet godt?" kom det spørgende fra Justin som lå i min seng? Jeg var egentlig ret forvirret? Hvordan var jeg kommet hjem, hvorfor sov Justin hos mig? Jeg tror Justin lagde mærke til min forvirring efter som han begyndte og grine... "Smukke, bare rolig jeg har kun sovet sammen med dig ikke andet!" sagde han med et blink i øjet . Jeg åndende lettet ud og begyndte også og grine.  

Jeg satte mig op i sengen da jeg kunne mærke at jeg skulle tisse helt vildt... Jeg steg ud af sengen og satte kurs mod badeværelset. "Go røv" kom det fra Justin. Jeg vendte mig om og var ved at tabe kæben af chok over at jeg ikke havde andet end underbukser og en bh på... "Hvem har taget mit tøj af?" spurgte jeg forvirret.. "Cameron og jeg" sagde han og blinkede. Jeg sukkede og rystede opgivende på hovedet. "Hvorfor sov du egentlig her?" sagde jeg opgivende og sukkede, for ærligt så kunne jeg ikke forstå hvorfor han ikke bare var smuttet hjem til sig selv? drengen bor altså lige ved siden af? så langt er der sku heller ikke... "Vær nu bare glad for at der er en der er bekymret for dig og gerne vil passe på dig" sagde han og lagde sig mere ind under dynen som tegn på at han ikke havde tænkt sig og gå. Jeg vendte bare om på hælene og fortsatte ind på mit bade værelse. 

Efter jeg havde været på toilet og var kommet i noget mere tøj havde Justin og jeg bevæget os neden under for at få noget og spise. Men uheldigvis havde Candy og Jamie også fået samme ide så jeg blev simpelthen nød til at sidde og glo på Jamie under hele morgenmaden! Undervejs havde han siddet og vippet med øjenbrynende og spurgt Justin om alt muligt pinligt om mig... Til sidst blev jeg nød til at gå... "Hvor skal du hen?" kom det undrende fra Justin. " Jeg skal bare lige ømm .. Ikke noget" sagde jeg opgivende og gik. Jeg måtte bare ud kunne jeg mærke... Jeg ved ikke helt hvad der er med Jamie men jeg kan virkelig ikke se hvad Candy ser i ham... Han er skide irreterende og ucharmerende... Jeg skulle lige til at lukke hoveddøren da en arm stoppede døren. "Hvad nu!" Vrissede jeg. "Rolig nu Cassie!" kom det fra Jamie... "Lad mig være altså!" nærmest råbte jeg. "Er i sammen?" spurgte han pludselig. " Altså hvad rager det dig?" spurgte jeg spydigt. "Jeg mener det Cassie?" sagde han en anelse mere roligt. "Du er fandme ikke min far altså bland dig uden om mit liv! Bare fordi du er sammen med min søster skal du altså ikke tro du har noget med mig og gøre" Råbte jeg op... Hvad sker der for ham. Man skulle virkelig tro han var min far eller sådan noget? "Hvad sker der her?" Kom du lige pludselig fra Justin som kom frem i døren bag Jamie. "Ikke noget Justin" sagde jeg bare opgivende.... "Cassie kom" sagde Justin endelig og greb ud i min hånd og trak mig med ind igen. Vi gik op på mit værelse. "Hvad sker der Cassie, jeg er altså oprigtig bekymrede for dig?" sagde han.. Sødt? Altså jeg forstår narda? hvad sker der for folk i mit liv. De blander sig fandme alle sammen i mit liv og tror de kan rede alt! Men nej jeg skal selv finde ud af mit liv. Han er jo ligesom ikke min kæreste? "Justin altså det er da meget dejligt og vide.. Men altså du er jo ikke lige frem min kæreste eller min storbror.." Sagde jeg opgivende. "Nej Cassie det er rigtigt men jeg ville ønske jeg var en af delene!" det var det sidste han sagde før han tog fat i dørhåndtaget og smuttede ud...

                                                      ------------------------------------------------ 

Undskyld at jeg har været så dårlig til at opdatere her på det sidste men det er kun af denne simple grund at jeg har været på ferie så håber i stadig vil læse med! 

-Eventyret er jo kun lige begyndt! **Ikke rettet igennem**