The boy

Hvad!?

Jeg skyndte mig bare hjem, efter den hæslige episode oppe på skolen... Om det så ikke skulle være da jeg kom hjem? Jo min mor stod selvfølgelig med armene over kors i det sekund jeg trådte ind af døren. "Hvordan kunne du? " Snerpede min mor af mig da jeg satte mig ned på køkkenstolen. Jeg kunne jo lige så godt få det hele overstået nu. Hellere før end senere, tænkte jeg.

" Mor, det var ikke noget" Sagde jeg bare trist og kiggede ned i jorden. For ærligt, jeg forstyrrede ikke timen? Hvordan kunne sådan en lille ting, blive til noget så stort? Jeg blev jo ligefrem sendt hjem før tid. " Cassie.. Jeg troede kun at det var Candy jeg skulle tage sådan nogle snakke med" Sukkede hun. "Mor helt ærligt" Jeg kiggede ned i bordet og tænkte på hvordan jeg skulle forsvare mig selv. "Jeg trippede bare med foden og så blev læreren sur? " Afsluttede jeg bare. For hvad skulle jeg sig?

Det endte med at jeg fortalte min mor hvad der var sket inden. Altså alt det med Matt. Nej hvor jeg irriterede mig meget over det. Hun kunne godt se hvad jeg mente med det hele og lod mig gå fra "for hørelsen". Så slap jeg også for at min far skulle komme og blande sig. For det var i hvert fald en ting jeg ikke magtede.

Jeg gik op på mit værelse og løb nærmest over til min seng. Nøøøj hvor havde jeg glædet mig til at se den. Jeg kunne godt ligge her i et par timer, inden jeg skulle se Justin. Han kommer først hjem fra hospitalet omkring klokken 17 i aften. Så der har jeg først tænkt mig og gå over til ham. Efter at have ligget i sengen i en halv time hvor jeg tjekkede de sociale medier. Tog jeg mig samme og rejste mig for at gå i bad. Jeg kunne jo lige så godt gøre mig fin til jeg skulle se ham. Jeg tog min sædvanlige vej hen forbi terrassedøren, for at kigge over og se om Justin skulle være der. Jeg kiggede ud af vinduet og videre ind at Justins, da en person fangede min opmærksomhed. Personen vendte sig rundt imod mig. Jeg for sammen da jeg opdager at det er Justin.

Jeg løber ud af havedøren, og helt hen til mit gelænder stopper. Jeg hopper op og ned. Stille bevæger han sig ud på hans terrasse. "Hveeem er du?" Kommer det fra ham med undring i stemmen. Den lyder anderledes! Hurtigt går det op for mig. "Du er ikke Justin" lød det hurtigt fra mig. "Nej det var da godt set! " Udbrød fyren med sarkasme i stemmen. Jeg kiggede nøje på ham. Han lignede ham som snydt ud af næsen! "Wow" sagde jeg stille mens jeg studerede ham nøje. "Jeg ved det godt smukke, jeg ser godt ud" Sagde han som om han kunne læse mine tanker. Men nej det var ikke lige min tanke. Jeg stod egentligt bare og undrede mig over hvordan de kunne ligne hinanden så meget! "Hvor gammel er du? " Spurgte jeg hurtigt. "Plejer man ikke og spørge om navn først? " Grinede han bare. Jeg kiggede seriøst op på ham " Alder" Sagde jeg bare MEGET seriøst. "18" Sagde han bare lidt ligegyldigt. "Og mit navn er Jaden" Afsluttede han hurtigt. "Hvorfor har han ikke fortalt mig at han har en tvillingebror!?" Udbrød jeg skuffet. "Hvem snakker du om? " Spurgte Jaden undrende. "Justin! " Sagde jeg bare surt. Mest fordi at jeg var skuffet over at han ikke havde fortalt mig at han havde en tvillingebror. Som ovenikøbet ligner ham fuldstændigt.

"Jeg har ingen ide om hvad du snakker om smukke! " Sagde han bare kækt. "Ikke kald mig smukke! Og jeg snakker om din tvillingebror Justin? " Sagde jeg stille. "Jeg har altså ingen tvillingebror søde" Sagde han bare undrende og smillede et berømt Justin smil. De havde da bare alt tilfælles! "Ved du ikke hvem Justin er? Du stod lige inde på hans værelse? " Svarede jeg surt. Altså han skal ikke lyve for mig, ligesom Justin åbenbart også har gjort...

"Hvad laver u to? " Kom det pludselig fra Justins mor bag Jaden. Jeg lod mit blik falde om på hende. "Jaden her som han åbenbart hedder på står at han ikke kender Justin" Svarede jeg hurtigt. "Jaden, kan jeg ikke lige tale med dig? " Kom det fra Pattie. "Passer det? " Spurgte Jaden hurtigt inden de nåede og gå. "Ja" Sagde Pattie kort og vendte blikket hen på mig. "Cassie, vi skal snakke sammen inden Justin kommer hjem! " Kom det hurtigt og liiidt strengt fra hende, inden de gik ind af døren til Justins værelse igen.

Om jeg er forvirret?

JA!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Håber i kan lide historien, især efter denne udvikling! 

Giv endelig historien et like hvis i kan lide den, så der er flere der får chancen for at læse historien.