The boy

Brødre

Justins synsvinkel:

Efter snakken med mine forældre valgte jeg og slå kold vand i blodet for et par minutter. Jeg gik op på mit værelse, og af ren rutine valgte jeg og kigge over på Cassies vindue. Da mit blik fangede Jaden i Cassies værelse kunne jeg mærke blodet i mit hoved 100 grader. Hvad fuck laver drengen. Han har ikke en gang snakke ordentligt med mig før han lagde an på MIN kæreste. Hvad fanden bilder drengen sig ind?

Jeg fløj op af sengen og styrtede ud på min altan for derefter og hoppe over på Cassies. Jeg fór over til døren og banker som sindssyg. Cassie skal ikke snakke med ham! Hun er min!

"Hvad så Justin? " Kom det undrende fra Cassie, da hun have åbnet døren. Jeg cuttede hende hurtigt af og skynder mig ind af døren. "Hvad laver du her? " Skyndte jeg mig og spørge Jaden om. Han have absolut intet og gøre hos min kæreste. "Snakker med Cassie" Kom det bare ligegyldigt fra ham.

"Justin hvad er der galt med dig? " Kom det skuffet fra Cassie. "Hvad jeg har gang i? Det skal jeg sige dig. Ham der kommer og lægger an på MIN kæreste, mens jeg sidder og kigger på over fra mit vindue" Kom det rasende fra mig. Cassie rulle med øjnene og så ikke for begejstret ud. " For det første ligger "Ham der" ikke an på mig, og for det andet så er han din bror! Tag og man dig op man og slå lidt kold vand i boldet. Han er fandme lige kommet til, og så skælder du ham ud fordi han prøver og snakke med nogle nye mennesker, og hvem fanden tror du jeg er? Jeg er skuffet Justin, virkelig skuffet! " Svarede Cassie surt igen. Jeg kunne virkelig godt se hvad hun mente, og ærligt jeg ved ikke hvad jeg tænkte på. Jeg kiggede stille ned i jorden. Jeg kunne stille fornemme Jaden gå ud af værelset og videre ud på altanen. Jeg havde virkelig klokket i det den her gang.

Cassies synsvinkel:

Det kan godt være at Justin er jaloux, men han kunne ikke være bekendt og så og råbe op om alt mulig pis foran Jaden. Det gør man bare ikke. Jaden har ligesom ikke andre venner end mig, det brude Justin helt ærligt også vide... Jeg var vildt skuffet over ham. Jeg kunne se på Jaden at han slet ikke følte sig hjemme her endnu. Justin ødelagde det hele. Men det værste var helt sikkert at han troede at jeg ville forlade ham. Hvad fanden tror han lige om mig? At jeg bare flirter med alle drenge. Han må seriøst tro om igen. Han må da snart indse at jeg kun vil have ham. Sikke et fjols.

"Cassie undskyld" Kom det stille fra Justin. Jeg tog stille fat i min hånd. Men jeg trak min hånd til mig, og kiggede surt på ham, eller jeg prøvede og se sur ud men jeg ved ikke hvor godt det lykkes for alt i alt var jeg mere ked af det. "Det er ikke mig du skal undskylde til! " Sagde jeg bare. "Hvad fanden vil du have jeg skal sige til ham? Jeg kender ham jo ikke" svarede han bare og kiggede ned i jorden. Jeg kunne godt mærke på ham at han var oprigtig ked af det.

"Justin, jeg ved godt alle ting er ret svære her for tiden. Men du må ikke lade det gå ud over nogle du ikke kender, eller for den sags skyld dem du elsker. Du må undskylde til ham. Jeg tror virkelig ikke at han føler sig rigtig hjemme. Prøv og tænk hvis det var dig der var flyttet over til ham? Hvad havde du så heller ikke gjort for at få nogle venner? " Jeg vidste at når jeg lavede synsvinklen om ville han se det på en anden måde. Måske var det ret sundt for ham at han havde klokket i det. Men det var ærgerligt at det skulle gå ud over Jaden.

Efter en snak med Justin i cirka en time have jeg overtalt ham til at gå over og snakke med Jaden. Han havde faktisk grædt, men jeg snakkede med ham. Han var ked af at jeg havde fået det indtryk at han troede jeg gik rundt og flirtede med alle. Jeg forklarede ham alt hvad jeg mente om sagen, og så begyndte han og græde og sagde at han aldrig nogen sinde ville tro det om mig og at han aldrig ville miste mig. Det var selvfølgelig dejlig og få af vide men jeg vidste ikke om jeg kunne stole 100 procent på ham. For han troede åbenlyst heller ikke 100 procent på mig.

"Cassie! " Kom det råbende fra min mor, som stod neden under. Jeg skyndte mig op af sengen og videre ud på trappen. "Hvad så? " Kom det undrende fra mig. "Kom lige her ned, Candy har brug for dig" Kom det bekymrende fra hende. Jeg gik ned af trappen og videre ind i køkkenet, hvor jeg fandt Candy sidde og græde ved en af køkken stolene. Jeg halv løb over til hende. Det så ikke for godt ud. "Det. Det er Jamie. " Svarede hun som om hun vidste præcis hvad jeg ville spørge hende om. "Hvad har han gjort" Sagde jeg hårdt. "Han. Han slog op." svarede hun grædende. "Hvorfor? " Kom det undrende fra mig. Ærligt havde jeg ikke lige set den komme. Især fordi jeg have en fyr på. Jeg ved at Jamie har et crush mig... Det er derfor han har været sådan over for mig i starten, da jeg mødte Justin. " Jeg ved hvad du og jeg trænger til" sagde jeg hurtigt til hende.

Candy fulgte hurtigt efter mig. Jeg gik oven på. Vi skulle gøre os klar. Klar til byen. Det var alligevel fredag, og både Candy og jeg havde haft en meget underlig dag. Så hvorfor ikke drikke sig i hegnet og feste sammen med en masse mennesker, man alligevel ikke kender?